Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

ET FLAMSK NATURE-MORTE BILLEDE

AF EN HIDTIL UKENDT MALER I KUNSTHANDELEN I KJØBENHAVN

<LLEREDE for adskillige Aar siden
/\ efterlyste Th. Hack i Repertorium
jt M flir Kunstwissenschaft Billeder af
Flamlænderen Peter van Kessel, idet han
udtalte Ønsket om, at særlig danske Kunst-
historikere vilde tage denne Opgave op,
idet Maleren sandsynligvis havde opholdt
sig her i Landet og i hvertfald havde haft
Tilknytning til det danske Kongehus. Aa-
benbart har han ikke haft Held med denne
sin Henvendelse, thi i det nylig udkomne
Bind af Thieme-Beckers Kunstnerleksikon
anføres intet Ar-
bejde, der med Sik-
kerhed kan tilskri-
ves denne Kunst-
ner. Murermester
Frohne, hvis Kær-
lighed gjaldt det
gamle Kunsthaand-
værk, erhvervede
lejlighedsvis ældre
Nature-morte Bil-
leder, naar disse
paa en eller anden
Maade kunde bely-
se Dele af hans
Samling. Saaledes
besad han et større
Billede, der var
signeret P. van
Kessel 1666, med
en Fremstilling af
døde Ting, og
blandt disse, hvad
der i Særdeleshed
maa have interes-
seret ham, en saa-
kaldt Sternkande
fra ca. 1650 af
Westerwald - Sten-
tøj, samt en sølvforgyldt Ananaspokal, et
Niirnbergerarbejde fra omtrent samme Tid,
eftersom saavel Kande som Pokal, hvad
selve Typen angaar, var repræsenteret i
hans Samling.
Billedet overgik efter den gamle Frohnes
Død i Søsterens Besiddelse og solgtes
for kort Tid siden paa en Auktion. Dets
kunstneriske Fortrin er vel ikke særlig
fremtrædende, dog er det i visse Henseen-
der et ret dygtigt Arbejde, naar man ser
bort fra, at Maleren ikke har magtet den
perspektiviske Gengivelse. Dets Mangler i
denne Henseende opvejes dog rigeligt ved
den følte maleriske Gengivelse og den
Finhed han har forstaaet at forlene saa-
vel Lokalfarven som det clairobscuragtige
Tonemaleri med. Dets Farveholdning er i
det Hele taget ejendommelig ved Modsæt-
ningen mellem varme og kolde Farver og
den dristige og sikkert anslaaede Harmoni
af Veronesergult og Sort i det grønligblaa
Tæppe, der dominerer hele Billedets for-
reste Plan. Penselføringen er paa sine Ste-
der levende og frisk og Opbygningen af
Kompositionen viser at Maleren ikke har

hørt til de ringeste indenfor sin Tid. —
Billedet, der er malet paa Lærred, er af
et ret anseeligt Format, idet det maaler
99 X 131,5 cm. Tidligere var det noget
større. Det kan dog let føres tilbage til
dets oprindelige Tilstand, da Lærredet kun
blev ombøjet og ikke afskaaret, da Bille-
det gjordes mindre. Det er signeret med
Malerens Navn og 1666. Paa et Stenbord,
over hvilket der er udbredt et blaagraat
Klæde med sorte Striber med veroneser-
gult Islæt, ses til venstre et opslaaet Trik-

trakspil, i hvis Bund sorte og gule Brikker
ligger henkastede sammen med et Spil
Kort i en halvt oplukket Kartonnage med
Paaskriften Pieter Mifferdt og to Ternin-
ger. Bag dette et Pengeskrin, hvorpaa en
Tintallerken og en halvfyldt Rømer. Til
højre paa Bordet en Stentøjskande, en otte-
kantet Metalæske med tre Rum, Rester
af en Krabbe samt en Ananaspokal.
Dominerende Forgrunden en afskaaren Sel-
leri med vedhængende Blade.
Hvornaar Peter van Kessel er født vides
ikke; dog er det lykkedes at fastslaa, at
han stammer fra Antwerpen og at han
døde i Ratzeburg i Begyndelsen af Oktober
1668. Som mange af Datidens Kunstnere
førte han en omflakkende Tilværelse og
drog bl. a. til Liibeck for at stifte nær-
mere Bekendtskab med den gamle Hanse-
stad og dér vise, hvad han formaaede som
Maler, før han fulgte Kongen af Danmarks
Kaldelse. Om han naaede til København,
saaledes som det aabenbart var hans Agt,
vides ikke. I August 1668 andrager han
Raadet i Liibeck om at faa sin Opholds-
tilladelse forlænget, idet han ønsker at fuld-

føre nogle Blomsterstykker til Kongen af
Danmark.
Peter van Kessel har næppe tilført det
flamske Nature-morte Maleri nye Vær-
dier. Selv om et enkelt Billede ikke tilla-
der Een at drage sikre Slutninger om Ar-
ten af hans Begavelse, hører han sikkert
til samme Kreds som Antwerpener Malerne
jan Fyt og Adriaen van Utrecht og kan
meget vel være blevet paavirket af hol-
landske Nature-morte Malere, da i hvert
Fald en af de ypperste, nemlig de Heem,
arbejdede i hans
Fødeby. I deres
Skildringer af døde
Ting lagde de sær-
lig Vægt paa en
stemningsbevæget,
malerisk Gengivel-
se. Naturligvis kan
han ikke sammen-
stilles med en saa
udmærket Maler
som Willem Kalj,
men han hører til
samme Tidsperiode
og nærer som den-
ne en udpræget
Forkærlighed for at
skildre sjældne og
kostbare Ting; dog
betoner Kalf altid
disses kunstneriske
Værdier, medens
man ikke helt kan
frigøre sig fra Fø-
lelsen af at van
Kessel først og
fremmest har be-
tragtet disse som
kostelige Kuriosi-
teter. Da han formentlig særlig har arbej-
det her i Norden, behøver dette ikke at
karakterisere hans Smag; han har ganske
bestemt villet tækkes sine Bestillere, hvis
kunstneriske Kultur næppe har været me-
get udviklet. Naar han her har valgt at
gengive en Stjernekande og en Ananaspo-
kal, dengang moderne Ting, som kun i de
nordiske Lande blev betragtet som store
Sjældenheder, har han ganske sikkert ladet
sig lede af andre Hensyn end de rent ar-
tistiske.
Kunstnere som van Kessel har forstaae-
ligt nok nydt stor Yndest herhjemme, hvor
Tingenes Raritetsværdi betydede saa me-
get. Han maa nærmest sidestilles en Maler
som Cornelius Gysbrecht, der rimeligvis
har malet det Frederiksborgmuseet tilhø-
rende Billede af Kong Christian V. omgivet
af krigerske Attributer. Hans Arbejde be-
lyser saaledes ogsaa visse Sider af Dati-
dens Kultur ved det danske Hof, for hvil-
ket han, efter hans eget Udsagn at døm-
me, har arbejdet.
Ivan Munk Olsen.

Peter von Kessel: Nature morte


143