DOI Artikel:
Magnussen, Rikard: Niels Holsøe's mindeudstilling
DOI Artikel:Werner, Hans: Den gode og den daarlige bogudgiver
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0057
steds et Blomstervindue, under hvilket hans Hustru sidder
ved sit Skrivebord, medens Lysenes rolige Flammer spej-
ler sig i Hjørneskabets buede Mahogni. Stuens hele Stem-
ning fortættes i en Detaille som den store Neries stærkt be-
lyste Blomst eller i et Glimt af Sommeraftenens dybtblaa
Himmel bag Ruderne. Og hvilket Eventyr i de samme Stuer,
naar Dag og Aften er forbi! Naar Stuen er overladt til Nat-
ten og Maanelyset, som vælder ind af det høje Vindue og
tegner Skyggen af Karmens blomstrende Planter lunefuldt
hen over Væggenes tæt hængte, guldrammede Billeder.
I Stuens drømmende, natlige Ro tegner sig mellem de
andre Omrids Skyggen af en Kvinde, som staar ved det
maanebelyste Vindu. Hun ses ikke selv paa Billedet, men i
sin Skygge lever hun med deri, Stuens og Hjemmets Sjæl.
Det er med en egen Vemod, man midt i Nutidens haard-
hændede Kunst finder Billeder som disse, Toner fra Tider
der svandt, men hvis Aand bestandig vil leve i vor Længsel
og i vort Minde.
Rikard Magnussen.
DEN OODE OO DEN DAARLIOE BOGUDGIVER
Udsendelser af Sprog- og Litteraturselskabet, Foreningen af 3-12-1892, Selskabet
til Udgivelse af danske Mindesmærker, Ejnar Munksgaard og Apotheker Sibbernsen
Man maa beundre Forlagsboghandler Ejnar
Munksgaard for hans Dristighed. Ganske stil-
færdigt udsender han en lille, smukt udstyret
Bog af den gamle Satiriker Lukianos fra Samo-
sata og forsyner selv Bogen med en kort Indledning, der
understreger Udsendelsens Hensigt. Den daarlige Bogsam-
ler er Titlen paa det lille Skrift, hvis Indhold er en Satire
over de Mennesker, der køber sjældne og kostbare Bøger
uden at have Interesse for Indholdet. Det er dristigt af en
Forlægger og Boghandler at publicere et Skrift som dette,
dobbelt dristigt, naar han omtrent samtidig, ganske vist
kun i Kommission, udsender et Værk, der maa regne med,
at netop en Del daarlige Bogsamlere kaster sig over det og
anskaffer det til Pryd for Bogreolen eller Bordet i Herre-
værelset. Jeg tænker her paa den Udgave af den ældste
danske Bibel, som Sprog- og Litteraturselskabet har »be-
riget« Bogmarkedet med.
Et Værk af denne Art er næppe synderlig paakrævet,
da man paa vore Biblioteker har særdeles let Adgang til
at studere Originalen, og da den ny Udgave er saa kost-
bar, at de, der virkelig har Brug for Bogen, Filologer og
andre Videnskabsmænd, alligevel ikke har Raad til an-
skaffe den. Man skulde synes, at Udgivelser af denne Art
laa ganske udenfor Litteraturselskabets Opgaver. Men man
overraskes i Grunden ikke, naar man i nogen Tid har fulgt
dets Virksomhed, ved at se denne Bibeludgave, der er ubru-
gelig som Bibel og for kostbar for de virkelig interesserede.
Man kan nemlig ikke nægte, at Litteraturselskabet for Ti-
den beherskes af Bibliofili, saaledes at dets Publikationer i
Stedet for at være billige og gode Udgaver af den danske
Litteraturs betydende Værker, forsynet med det nødven-
dige videnskabelige Apparat og udstyret enkelt og let
overskueligt, er blevet et Legetøj for alle Haande Eksperi-
menter, der bevirker, at Bøgerne mindst af alt egner sig til
Studiebrug, og endda forekommer Lægmanden besværlige
at læse, fordi de i Stedet for en gængs Tryktype med For-
kærlighed udstyres efter gamle Mønstre.
I et lille, net udstyret Skrift, Den første Danske Bibel og
dens Historie, redegør Hr. Ejnar Munksgaard for det fore-
liggende Værks Original, Christian III’s Bibel fra 1550,
af hvilken der nu i danske og udenlandske offentlige Sam-
linger findes 41 Eksemplarer. Man kan ikke nok som glæde
sig over, at en af vore virksomste Bogforlæggere atter og
atter giver Bogkøberne Bevis for, at i Bogens Verden be-
høver Forretningshensyn ikke at kvæle Interessen for og
Kærligheden til Salgsemnerne. Hr. Munksgaards lille Bibel-
Historie har Bud til alle, der dyrker vor Litteratur og vort
Bogvæsens Historie; mens Litteraturselskabets Bibeludgave
ikke har Bud til nogen.
Ydermere er Bibeludgaven slet motiveret, idet den ikke
engang kan forsvares med, at man har ønsket at vise, hvad
dansk Boghaandværk nu formaar. Bogen er nemlig trykt i
Tyskland. Skulde den endelig udgives, er det meningsløst
at spare nogle Penge, der i Forhold til de Summer Littera-
turselskabet ellers ofrer paa Udstyrelsens Alter, kun har
ringe Betydning. Dansk Boghaandværk kan nemlig yde
lige saa smukt Arbejde som tysk. Man ser det f.
Eks. af de to Udgivelser som Foreningen af 3. December
1892 og Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker
har udsendt i de sidste Aar, Bøgerne om Abildgaard og
Harsdorff. Begge disse Værker er i det ydre Udstyr til stor
Ære for deres Fremstillere, af hvilke Jørgensens Bogtryk-
keri og Pacht & Crones Reproduktionsanstalt har skabt
Abildgaard-Bogen, mens Harsdorff-Bogen skyldes Bagges
Bogtrykkeri, samt Hendriksens og Middelboes Reproduk-
tionsanstalter.
Bogen om Abildgaard er redigeret af Arkitekt Viggo
Sten Møller, Teksten skrevet af Museumsinspektør Leo
Swane og Opmaaiingerne besørget af den udgivende For-
enings Medlemmer. Bogens Emne er begrænset til Abild-
gaards Virksomhed som Arkitekt, men behandler dog og-
saa de dekorative Arbejder han fra Tid til anden udførte
til Christiansborg, Christian VlILs Palæ og andre for-
nemme Huse, desuden indledes Bogen med en kort Bio-
grafi, der senere uddybes ved særlig Omtale af Terent-
billederne. Stoffet er ordnet i adskilte Afsnit, der hver om-
handler et enkelt Værk eller en særlig Gruppe, saa-
ledes faar Frihedsstøtten, Gaarden paa Nytorv, Schweit-
zerhuset og Apistemplet, Spurveskjul og Monumenter-
ne hver et Kapitel, og desuden kommer saa Kapitler
om Abildgaard som Bog-, Medaille- og Møbelkunst-
ner. Disse Monografier er alle præget af deres Forfatters
Interesse for og Kærlighed til Emnet og vidner om Be-
læsthed og i hvert Fald flittige Studier, ikke mindst
29
ved sit Skrivebord, medens Lysenes rolige Flammer spej-
ler sig i Hjørneskabets buede Mahogni. Stuens hele Stem-
ning fortættes i en Detaille som den store Neries stærkt be-
lyste Blomst eller i et Glimt af Sommeraftenens dybtblaa
Himmel bag Ruderne. Og hvilket Eventyr i de samme Stuer,
naar Dag og Aften er forbi! Naar Stuen er overladt til Nat-
ten og Maanelyset, som vælder ind af det høje Vindue og
tegner Skyggen af Karmens blomstrende Planter lunefuldt
hen over Væggenes tæt hængte, guldrammede Billeder.
I Stuens drømmende, natlige Ro tegner sig mellem de
andre Omrids Skyggen af en Kvinde, som staar ved det
maanebelyste Vindu. Hun ses ikke selv paa Billedet, men i
sin Skygge lever hun med deri, Stuens og Hjemmets Sjæl.
Det er med en egen Vemod, man midt i Nutidens haard-
hændede Kunst finder Billeder som disse, Toner fra Tider
der svandt, men hvis Aand bestandig vil leve i vor Længsel
og i vort Minde.
Rikard Magnussen.
DEN OODE OO DEN DAARLIOE BOGUDGIVER
Udsendelser af Sprog- og Litteraturselskabet, Foreningen af 3-12-1892, Selskabet
til Udgivelse af danske Mindesmærker, Ejnar Munksgaard og Apotheker Sibbernsen
Man maa beundre Forlagsboghandler Ejnar
Munksgaard for hans Dristighed. Ganske stil-
færdigt udsender han en lille, smukt udstyret
Bog af den gamle Satiriker Lukianos fra Samo-
sata og forsyner selv Bogen med en kort Indledning, der
understreger Udsendelsens Hensigt. Den daarlige Bogsam-
ler er Titlen paa det lille Skrift, hvis Indhold er en Satire
over de Mennesker, der køber sjældne og kostbare Bøger
uden at have Interesse for Indholdet. Det er dristigt af en
Forlægger og Boghandler at publicere et Skrift som dette,
dobbelt dristigt, naar han omtrent samtidig, ganske vist
kun i Kommission, udsender et Værk, der maa regne med,
at netop en Del daarlige Bogsamlere kaster sig over det og
anskaffer det til Pryd for Bogreolen eller Bordet i Herre-
værelset. Jeg tænker her paa den Udgave af den ældste
danske Bibel, som Sprog- og Litteraturselskabet har »be-
riget« Bogmarkedet med.
Et Værk af denne Art er næppe synderlig paakrævet,
da man paa vore Biblioteker har særdeles let Adgang til
at studere Originalen, og da den ny Udgave er saa kost-
bar, at de, der virkelig har Brug for Bogen, Filologer og
andre Videnskabsmænd, alligevel ikke har Raad til an-
skaffe den. Man skulde synes, at Udgivelser af denne Art
laa ganske udenfor Litteraturselskabets Opgaver. Men man
overraskes i Grunden ikke, naar man i nogen Tid har fulgt
dets Virksomhed, ved at se denne Bibeludgave, der er ubru-
gelig som Bibel og for kostbar for de virkelig interesserede.
Man kan nemlig ikke nægte, at Litteraturselskabet for Ti-
den beherskes af Bibliofili, saaledes at dets Publikationer i
Stedet for at være billige og gode Udgaver af den danske
Litteraturs betydende Værker, forsynet med det nødven-
dige videnskabelige Apparat og udstyret enkelt og let
overskueligt, er blevet et Legetøj for alle Haande Eksperi-
menter, der bevirker, at Bøgerne mindst af alt egner sig til
Studiebrug, og endda forekommer Lægmanden besværlige
at læse, fordi de i Stedet for en gængs Tryktype med For-
kærlighed udstyres efter gamle Mønstre.
I et lille, net udstyret Skrift, Den første Danske Bibel og
dens Historie, redegør Hr. Ejnar Munksgaard for det fore-
liggende Værks Original, Christian III’s Bibel fra 1550,
af hvilken der nu i danske og udenlandske offentlige Sam-
linger findes 41 Eksemplarer. Man kan ikke nok som glæde
sig over, at en af vore virksomste Bogforlæggere atter og
atter giver Bogkøberne Bevis for, at i Bogens Verden be-
høver Forretningshensyn ikke at kvæle Interessen for og
Kærligheden til Salgsemnerne. Hr. Munksgaards lille Bibel-
Historie har Bud til alle, der dyrker vor Litteratur og vort
Bogvæsens Historie; mens Litteraturselskabets Bibeludgave
ikke har Bud til nogen.
Ydermere er Bibeludgaven slet motiveret, idet den ikke
engang kan forsvares med, at man har ønsket at vise, hvad
dansk Boghaandværk nu formaar. Bogen er nemlig trykt i
Tyskland. Skulde den endelig udgives, er det meningsløst
at spare nogle Penge, der i Forhold til de Summer Littera-
turselskabet ellers ofrer paa Udstyrelsens Alter, kun har
ringe Betydning. Dansk Boghaandværk kan nemlig yde
lige saa smukt Arbejde som tysk. Man ser det f.
Eks. af de to Udgivelser som Foreningen af 3. December
1892 og Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker
har udsendt i de sidste Aar, Bøgerne om Abildgaard og
Harsdorff. Begge disse Værker er i det ydre Udstyr til stor
Ære for deres Fremstillere, af hvilke Jørgensens Bogtryk-
keri og Pacht & Crones Reproduktionsanstalt har skabt
Abildgaard-Bogen, mens Harsdorff-Bogen skyldes Bagges
Bogtrykkeri, samt Hendriksens og Middelboes Reproduk-
tionsanstalter.
Bogen om Abildgaard er redigeret af Arkitekt Viggo
Sten Møller, Teksten skrevet af Museumsinspektør Leo
Swane og Opmaaiingerne besørget af den udgivende For-
enings Medlemmer. Bogens Emne er begrænset til Abild-
gaards Virksomhed som Arkitekt, men behandler dog og-
saa de dekorative Arbejder han fra Tid til anden udførte
til Christiansborg, Christian VlILs Palæ og andre for-
nemme Huse, desuden indledes Bogen med en kort Bio-
grafi, der senere uddybes ved særlig Omtale af Terent-
billederne. Stoffet er ordnet i adskilte Afsnit, der hver om-
handler et enkelt Værk eller en særlig Gruppe, saa-
ledes faar Frihedsstøtten, Gaarden paa Nytorv, Schweit-
zerhuset og Apistemplet, Spurveskjul og Monumenter-
ne hver et Kapitel, og desuden kommer saa Kapitler
om Abildgaard som Bog-, Medaille- og Møbelkunst-
ner. Disse Monografier er alle præget af deres Forfatters
Interesse for og Kærlighed til Emnet og vidner om Be-
læsthed og i hvert Fald flittige Studier, ikke mindst
29