Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

følelse har muligvis ogsaa
gjort ham betænkelig ved
at fastholde sit Forehaven-
de Side om Side med den
omtrent jævnaldrende Bro-
der, hvis Kunstsyn stod
hans eget meget nær.
Hvorom alting er brød han
af og genoptog i 1891 sine
Studier, der nogle Aar ef-
ter afsluttedes med statsvi-
denskabelig Eksamen. 1
1894 opholdt han sig en
Tid som Privatmanuduk-
tør hos Kammerherre Ca-
stenschiold paa Borreby,
og i Efteraaret samme Aar
blev han ansat som Assi-
stent i Overformynderiet.
Terningerne var kastet.
Niels Holsøe var blevet
Embedsmand, og han ved-
blev at være det Livet igen-
nem, stadig i Overformyn-
deriet, hvor han i 1920


Over Ilsted viser hans
Kunst atter tilbage til
Hammershøi, og andet-
steds er den koloristisk
beslægtet med ældre Ar-
bejder af Sigurd Wandel,
medens enkelte Billeder,
saaledes det gengivne
Kvindeportræt, minder om
hans dybe Interesse for
gammel dansk Kunst, i
dette Tilfælde maaske nær-
mest om Constantin Han-
sen, i et andet Kvindepor-
træt snarest om C. A. Jen-
sen. Men alt Slægtskab
ufortalt forbliver hans
Kunst bestandig sig selv.
Han er mindre artistisk be-
tonet end Hammershøi,
mere umiddelbart menne-
skelig og naturlig end
Wandel, og stiller man
hans Kunst som Helhed
sammen med en i visse

avancerede til Kontorchef.
Han fortsatte imidlertid
med at male og udstillede ogsaa regelmæssigt paa Forårs-
udstillingen; men Dobbeltheden i hans Virksomhed bidrog
til, at den i Forvejen tilbageholdende Mand iøvrigt drog
sig selv og sin Kunst yderligere tilbage bag Privatlivets
Palisader. Derindefra kunde han vel stundom drømme sig
ud til en friere og mere forvoven Kunstnerkamp; men det
rolige Overlæg forbød ham at følge de fristende Syner.
Til Gengæld tog han Verden med sig ind i sin Nøddeskal,
idet han gjode sit Hjem til baade den faste Borg i sin Til-
værelse og det inderste Arnested for sin Kunst. Har han
stundom kunnet føle sig stækket i Modsætning til frit fly-
vende Fugle blandt hans Kunstfæller, gjorde det ham dog
ingenlunde bitter. Niels Holsøe var i sit Hjemliv en lykke-
lig Mand, og Be-
grænsningen i hans
Evners Udfoldelse før-
te til Gengæld til In-
derlighed og Fordy-
belse, til en vaagen
Taknemmelighed, en
skælvende Ømhed i
Forholdet til det
Hjem, der var hans,
det Hjemliv, han be-
sang i sin Kunst.
Til flere Sider fører
der Spor ogsaa fra
hans senere Arbejder
til anden beslægtet
Kunst. Først og frem-
mest staar han jo Bro-
deren nær, særlig i
dennes ældre Billeder.

Maader af Skæbne og
Livsfølelse beslægtet Ma-
lers som P. A. Schous, føles det stærkt, hvorledes Holsøe,
Forsagelsen uanset, var en lykkelig Mand i sit Hjem, i sit
Fristed, medens det i den Forbindelse kommer til at virke
med dybere tragisk Undertone, naar P. A. Schou priser sit
Hjem, den Livsfange han var bag Hjemlivets Mure.
Niels Holsøes Interiørkunst er fuldgyldig Malerkunst,
men fri for al Professionalisme. Hans Produktions Be-
grænsning har vel bidraget dertil; men sit Adelsmærke fik
den af Sindets Ømhed og Nænsomhed. Den er en Malers
Skildring af det, der for ham var selve Livets Poesi. Vidun-
derligt forstaar han at skildre disse skønne, stille Stuer, til
hvis Aftenliv han vendte hjem fra Dagens nøgterne Syslen.
Han elskede den nænsomme Belysning, Kerteskæret fra et
Par tændte Lys mel-
lem blomsterfyldte Va-
ser paa en gammel
Kommode under Gen-
givelser af gammel
Kunst, der førte Tan-
ker og Stemning paa
Langfart mod fjærne
Tider og Lande. Der
kan over et Billede,
som det gengivne, der
vistnok kan betegnes
som hans Hovedværk,
være en rentud Aare-
strupsk Stemning. Og
med hvilken Kærlighed
har han ikke malet En-
keltheder som de hvi-
de, let nedhængende
Gardiner, eller andet-

Niels Holsøe: Interiør fra Kunstnerens Hjem


28