Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

ERIK WAAGE OG P. S. KRØYERS BØRSBILLEDE

Hans Werner genopfrisker i Anledning af, at Kunststævnet i Forum atter har skabt Bevæ-
gelse omkring Krøyer’s Navn, den Strid, der i sin Tid stod om hans bekendte Børsbillede.

DET var sjældent, at Illustreret Ti-
dende i sin lange og paa mange
Maader fortjenstfulde Levetid,
vakte ligefrem Forargelse i det solide og
honnette Borgerskab, for hvilket Bladet
væsentligst blev skrevet Dets Redaktører
var besindige Folk, der nøje vaagede over,
at intet, der blot med Skygge af Ret kunde
mistænkes for at være i Strid med Konge-
dømme, Religion og Moral, slap ud til
Abonnenterne. Men, selv hvor den største
Forsigtighed udvises, kan der ske Uheld.
Det maatte Einar Christiansen sande mod
Slutningen af sin i 1892 begyndte Redak-
tørtid, da han i Heftet for den 6. Marts
1898 bragte tre Digte af en ung Forfatter,
Erik Waage.
De to af Digtene vakte ingen Opsigt,
men det tredje og kunstnerisk set slette-
ste, der var beti tlet Børsbillede, satte til
Gengæld de kjøbenhavnske Købmænds
Sind i den voldsomste Bevægelse. Køb-
mandsstanden følte sig forhaanet af den
unge, ukendte Forfatter og faldet i Ryggen
af det ellers saa pæne Blad. Man var nem-
lig ikke i Tvivl om, at Digtet sigtede til
P. S. Krøyers Maleri Fra Kjøbenhavns
Børs, der havde været udstillet paa Char-
lottenborg 1896 og nu hang paa Børsen i
Grosserersocietetets Komités Mødeværelse.
Erik Waage, der kun naaede at faa ud-
givet en lille Digtsamling Ungkarl og et
Drama Evige Mure, begge udkommet i
Forfatterens Dødsaar 1899, var et af disse
urolige Sind fra Halvfemsernes Gærings-
tid, der, i Lighed med Ernest Dalgas og
Johannes Holbek, ikke naaede ud over den
negative Kritik af saa at sige alt i Til-
værelsen, en vingestækket Drømmer og
Idealist, der stillede store Krav baade til
sig selv og andre, men som ikke vidste,
hvor og hvorledes han skulde faa fast
Grund under Fødderne. Hans Forargelse
over Krøyers Børsbillede er ægte nok, ikke
en drenget Flabethed. Den er udsprunget af
Forfærdelse og Sorg over, at en fremra-
gende Kunstner for Betaling lod sig leje
til at male et Billede, hvis Motiv, efter
Waages Mening, i sig selv var ganske
ukunstnerisk, og hvis Formaal maaske hel-
ler ikke var saa ædelt, som man gerne vilde
give det Udseendet af.
Idéen til Børsbilledet var undfanget af
Direktør G. A. Hagemann, der havde øn-
sket at sætte Tidens Børsliv et Minde af
blivende historisk Værdi. Aarene 1890—92
havde været af afgørende Betydning for
Kjøbenhavns Handelsstand, det var Tiet-
gens store Aar, Frihavnens Tilblivelsesaar,
de Aar, da Handelens Mænd bragte Indu-
striens Mænd en haardt tiltrængt Hjælp i
Toldspørgsmaalet. Maaske det ikke mindst
var dette sidste, der fik Industrimanden
Hagemann til at søge Handelsstanden sat
et blivende Minde. At lade Tietgen alene
forevige havde været en Idé, men den havde
allerede Det forenede Dampskibsselskabs

Bestyrelse haft, da det i 1892 lod Krøyer
male hans Billede som Gave til Det na-
tionalhistoriske Museum paa Frederiks-
borg. Man maatte altsaa højere op, frem-
stille selve den Fiksstjerneverden, der om-
gav Tietgen, med baade store og smaa
Planeter imellem, lige fra de mægtige
Bankdirektører til de vimse Mæglere. Var
Idéen i og for sig god nok, var dens prak-
tiske Udførelse derimod mindre glorvær-
dig. Den kunde kun realiseret ved, at man
paa Billedet udelukkende optog de Folk,
der selv vilde betale for at komme med.
Det gav en Begrænsning, der ikke var hel-
dig for Billedet som historist Dokument,
idet adskillige prominente Børsmænd be-
takkede sig for selv at købe sig Plads som
»historisk Personlighed«.
Waage har sikkert haft Kendskab til
dette Forhold og deri set en yderligere An-
ledning til at forarges over, at en Kunst-
ner kunde gaa med til et Foretagende, der
i hvert Fald med lidt ond Vilje kunde be-
tragtes som en Form for betalt Reklame
for et begrænset Antal Penge- og Han-
delsmænd.
Naar Krøyer paatog sig Opgaven har
det næppe været, fordi Motivet 50 Børs-
herrer i mørke Overfrakker og med høje,
sorte Hatte paa Hovederne staaende i
Børssalen i Smaagrupper efter deres For-
retningers Art og med C. F. Tietgen som
isoleret Midtfigur, interesserede ham kunst-
nerisk; rent menneskeligt viser hans Por-
trætter i hvert Fald kun meget ringe Sym-
pati for Flertallet af de portrætterede. Han
har sikkert først og fremmest betragtet
Bestillingen som en Forretning, han ikke
havde Raad til at lade gaa fra sig. Maa-
ske han desuden har regnet med, at han
ved at paatage sig dette Arbejde kom i
Forbindelse med en Kreds af Mennesker,
som kunde byde ham ædlere Opgaver se-
nere.
Billedet blev paabegyndt 1893, men tør
man regne efter det Antal færdige Stu-
dier, der er indregistreret som selvstændige
Forarbejder i H. Chr. Christensens Krøyer-
Katalog (Nr. 534—544), udførtes det væ-
sentligste Arbejde det følgende Aar. Fra
1893 stammer kun Portrætterne af Th.
Wlessel og Emil Vett, mens Resten er fra
1894 og omfatter Portrætter af Handels-
bankens Direktør P. N. Dam, Landmands-
bankens Direktør Isak Gliickstadt, Etats-
raaderne Philip W. Heyman, S. W. Isberg,
Bernhard Ruben, I. S. Salomonsen og Sei-
delin, samt Grossererne Valdemar Holm,
Georg Petersen og Wilhelm Petersen, og
endelig det fuldt udførte Forarbejde til
hele Kompositionen. Selve Billedet blev
fuldendt i 1895 og blev allerede samme
Aar gengivet i dobbelsidet Fototypi i Jule-
roser; 1896 udstilledes det paa Charlotten-
borg under Benævnelsen Fra Kjøbenhavns
Børs. Efter Udstillingens Slutning blev det
ophængt i Grosserersocietetets Komités

Mødeværelse, da man for at det ikke »skul-
de give Anledning til Mistydning« ikke
vilde anbringe det i Børssalen før Aar 1925.
1 to Aar skulde Børsbilledet faa Lov at
hænge stille og ubemærket af Offentlighe-
den. Saa var det Erik Waage lagde ud med
sit Digt
BØRS-BILLEDE
I Guldet finder Kræmmersjælen Frelse.
Det flunker ud af disse tætte Rader
pungstøtte Pengemænd og Leve-Sprader,
en Ulveflok svøbt i Spadserepelse.
Malt af en Første-Kunstner. Hvem forsoner
sig ikke med de nøjsomste Motiver,
naar de for ham en Indtægtskilde bliver
af blanke fem og tredivetusinde Kroner.
Men havde Kunstnersjælen fundet Frelse
i anden Lod end Prangerlavets Kroner
og været fyldt af stærke Himmeltoner
om Kalvens Dyrkelse og Sjælens Helse,
saa havde han i hellig Visdom fundet
paa lidt Motion til disse tykke Maver,
paa lidt Massage til dem, hvem Gigten
gnaver,
og uden Tak for Mønten, som blev vundet,
indsat til Dommer over Kræmrens Disk
den Herre Jesus med sin svungne Pisk.
Man forstaar saa udmærket, at Købmæn-
dene blev i nogen Grad forarget over den
unge Digters nærgaaende Vers, og at man
i Pressen tog skarpt til Genmæle mod en
Omtale af denne Art af en agtet og bety-
dende Stand. Derimod forstaar man min-
dre, at man opfattede hele Digtet som slet
og ret et Angreb paa Købmandsstanden,
idet det jo dog er Krøyer, der først og
fremmest skydes paa. Illustreret Tidendes
Redaktion tog da ogsaa Sagen og alle de
til den faldne Hug ret roligt; det følgende
Hefte af Bladet bragte blot følgende No-
tits:
Erik Waages Digt »Børsbillede«, som
forefandtes i forrige Nr. af Bladet, har
saavel i Publikum som i Presse vakt ad-
skillig harmfyldt Opmærksomhed. Man har
opfattet Digtet som et Angreb paa Han-
delsstanden som saadan. Hr. Waage har
sikkert ikke et Øjeblik tilsigtet noget saa
meningsløst, og det synes ufatteligt, paa
hvilke Grunde man baserer den nævnte
Opfattelse. Thi det er saavel af Digtets Ti-
tel som af dets Indhold tydeligt nok, at
Forfatteren kun gengiver de Følelser og
Indtryk, som Krøyers bekendte Maleri har
vakt hos ham. At Kunstneren i dette Bil-
lede just ikke flatterer sit Emne, er et Fak-
tum, som ogsaa andre har fremhævet.«
Forøvrigt tog hverken Krøyer eller Waa-
ge til Genmæle i denne Strid.
Hans Werner.

173