Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

DEN AFDØDE SLOTSFORVALTER PAA ROSENBORG
Paa Samlerens Opfordring skriver Efterfølgeren i Embedsboligen ved Rosenborg Samlingen. Konser-
vator E mil Petersen, nogle Mindeord om vor udmærkede Medarbejder, Slotsforv alter B e ring L i isb e rg

DA Slotsforvalteren paa Rosenborg, H. C. Bering
Liisberg, den 25. April i Aar døde, var det en
træt og syg Mand, der gik bort efter et meget
virksomt Liv. Han havde den Lykke at dø paa
det Slot, hvor han i over 40 Aar havde været ansat
og hvis tro Vogter han var. Hans Interesse for og Kær-
lighed til Rosenborg var næsten utrolig, og han havde le-
vet sig fuldstændig sammen med sine Omgivelser i det
lille Rige, der kaldes »Slotsholmen«. Hans Lighed med
Christian IV var besynderlig, stod
han ved Siden af en Buste af
denne Konge, var Ligheden paafal-
dende; Træk for Træk kunde den
følges, ogsaa paa anden Maade var
den umiskendelig, idet visse Karak-
tertræk var fælles for dem begge,
han var en udpræget Herskernatur,
som det ikke altid var godt at kom-
me i Vejen for. Hans Levnedsløb
var mærkeligt, først kom han til Søs
og naaede at blive Styrmand, inden
han forlod Søen og blev Landkrab-
be. Det var morsomt at høre ham
fortælle om disse Ungdomsaar, hvor
han sejlede Vin hjem fra Frankrig,
og hvor han vandt sig Venner blandt
Ejerne af de store Vinhuse for den
Omhu han udviste ved Ind- og Ud-
ladning, hvilket blev paaskønnet
med megen god Vin som Gave,
selv mange Aar efter, at han havde
forladt Søen. En Bog, han i de yng-
re Aar skrev, viser ham som en
skarp Iagttager af Søfolks Liv, og
som en udmærket Fortæller, hans Sømandshistorier er fri-
ske som Saltvand. Medens han sejlede læste han, blev Stu-
dent, begyndte derefter at studere Teologi, var senere en
Tid Klokker ved »Reformert Kirke«, deltog med Iver i for-
skellige Arbejder ved Udgravninger i Kjøbenhavn, var Læ-
rer ved en stor kjøbenhavnsk Skole, og blev maaske ved en
Tilfældighed Omviser og Assistent ved Rosenborg Samlin-
gen, hvor han i Aarenes Løb avancerede til Museumsin-
spektør og Slotsforvalter. Han traf her sin store Kærlighed,
Christian IV, og faa Mennesker har vel i den Grad levet sig
ind i denne Konges saavel officielle som intimere Historie,
som han. Paa en Maade er hans Interesse for Christian IV
ganske analog med Adolf Menzels indgaaende Studier af
Friedrich der Grosse, naturligvis den ene var Maler, den
anden, Forfatter. Bering Liisbergs Arbejde for Rosenborg
Samlingen var meget omfattende og af den Karakter, at
han helst vilde gøre det hele selv, han var næsten jaloux
paa andre, hvis de vilde beskæftige sig med hans kære Slot,
dette skaffede ham ikke altid Venner og han var en om-
stridt Mand medens han levede, men de Mennesker, der
lærte ham rigtig at kende og som han kom til at holde af,
fandt i ham en Ven som de aldrig vil glemme.

»Gud glæde vore Venner og Fanden tage vore Fjender«,
det var hans Syn paa Venskab.
I de sidste Aar, da han var syg af Forkalkning, kunde
han have Perioder, hvor hans næsten ukuelige Energi lige-
som blæste hans Sygdom bort, i en saadan Periode lyk-
kedes det ham at fuldføre sin sidste Bog »Christian IV og
Guldsmedene«, som vil udkomme nu til Efteraaret. Han har
i mange Aar, Dag efter Dag siddet paa Arkiverne og gen-
nemgaaet Pakke efter Pakke af gamle Regnskaber og sam-
let mange vigtige Oplysninger om
den kolossale Pragt, som Christian
den IV omgav sig med og om de
mange Guldsmede, der arbejdede for
Kongen. Hans Personlighed vil blive
savnet paa Rosenborg, selv om Le-
delsen, tidligere som nu, ligger hos
Samlingens Direktør, saa vil det be-
søgende Publikum mindes og savne
ham som den udmærkede Vejleder
han var, han forstod altid at samle
Folks Interesse, og dem, der har op-
levet en Time paa Rosenborg, under
hans Førerskab, glemmer ham ikke.
Rosenborg Slot, der er kendt over
hele Verden, som et kulturhistorisk
Museum, der rummer en enestaaende
Rigdom af Kunst og kunstindustri-
elle Genstande er ikke saa kendt i
Danmark, som det burde være, i alle
Fald findes der mange Tusinder Kø-
benhavnere, der aldrig har været paa
Rosenborg, disse har vi i Sinde til
Vinter at prøve paa at faa i Tale ved
hver Søndag Formiddag at forevise
Samlingerne under det bedst mulige Førerskab af Sam-
lingens Tjenestemænd, saaledes at Publikum virkelig vil
kunne have Glæde deraf og saa meget Udbytte af et
Besøg som muligt. Samlingens Navn »De danske Kongers
kronologiske Samling paa Rosenborg Slot« er jo noget
langt og mange lader sig afskrække deraf, idet de ikke
ved hvad der egentlig skjuler sig under dette Navn. Sagen
er, at foruden den historiske Betydning Samlingen har,
idet den er som et Kursus i Danmarks Historie, tillige er et
af Verdens mest interessanteste Kunstindustrimuseer. Det
tjener de danske Konger til stor Ære at de alle igennem
Tiderne, har tilført den smukke, kostbare og sjældne Gen-
stande, blandt hvilke der findes Ting, som der ikke findes
Mage til i hele Verden, dertil de gamle Interiører; hvor
mange Steder finder man originale Renæssancesale med de
originale Møbler, hvor mange Steder finder man saa pragt-
fulde Smykker og desuden Kronjuvelerne og Regalierne,
alt dette er vel et Besøg værd. Bering Liisberg sagde saa
ofte: »Jeg misunder de Mennesker, der første Gang kom-
mer paa Rosenborg«, det er et sandt Ord, thi paa den
der forstaar at bruge sine Øjne, maa det virke ganske over-
vældende. Emil Petersen.


Slotsforvalter Bering Liisberg

144