Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

SIGURD SWANE
Maleren Preben W ill m ann fortsætter i Serien: „ Yngre dansk
Kunst" med Sigurd Swane, derpaa den i disse Dage aabnede Grøn-
ningen Udstilling møder frem med bl. a. de her gengivne Arbejder

IGURD SWANE har i Sommer malet paa Ærø.
Han var kommet til at længes efter det rigtige
grønne Bondeland og fandt paa den lille sydfyn-
ske 0 en blid og
frodig Natur, hvis udra-
matiske og udpræget
danske Ynde og Jævnhed
har spejlet sig i hans Bil-
leder. Motiverne har væ-
ret saa simple som vel
muligt: en Landevej mel-
lem grønne Marker, et
Pilehegn og Høstakke i
et svagt bølget Landskab.
For en Maler som Swane
er der Motiver alle Veg-
ne. Hans Evne til at glæ-
des over de enkleste og
nærmeste Ting gør ham
det forberedende Arbejde
let. Man mærker gennem
alle hans Billeder fra i
Sommer, hvor ubetinget
han er dykket ned i al
Landets Grønhed og med
glad Sind har ladet den
bestemme for sig. Resul-
tatet er blevet en lang Række Billeder, stærke og svage
mellem hinanden, men alle typiske for Swanes Trang til
malerisk Naturlighed og Frihed. Naar han herhjemme er
blevet en af Pionererne
for »den moderne Kunst«,
er det nok, fordi denne
Trang har været stærk og
vaagen i ham lige fra det
allerførste. Det værdiful-
de i de moderne Strøm-
ninger er jo mindre de
enkelte Retninger end
Kravet om Ret til uhæm-
met at følge sig selv.
Swane følte det som en
Befrielse første Gang
han saa Cezanne og van
Gogh. De indeholdt for
ham ligesom for saa
mange andre Malere Ver-
den over noget beslægtet.
Nogen plagierede dem
blot, men de, der forstod
dem rigtigt, hentede her
Kraft til at ryste det for-
ældede af sig og gaa paa
Opdagelse selv. For Swa-
ne blev det aldrig noget

yderligtgaaende, han har ikke engang været Kubist. Man
forstaar slet ikke nu, at han nogensinde har kunnet for-
arge, han har jo kun været naturlig. I hans Atelier hænger
et Par Klippebilleder fra
Bornholm, som da de var
udstillet for en Del Aar
siden optændte de heftig-
ste Lidenskaber for og
imod.
Dette var noget af
det dristigste og frække-
ste, man endnu havde
budt Folk som Kunst. Og
nu, da Udviklingen er
ført videre, er de næsten
klassiske i deres lige-
fremme Ynde og Enkel-
hed.
Den lyriske Indstilling
har altid været Swanes
mest fremtrædende, den
mærkes allerede i hans
tidligste Elevarbejder.
Støttet af sin koloristiske
Evne uddrager han det
poetiske af Tingene, Til-
fredsstillelsen ligger i at
fastholde den væsentlige Følelse for Motivet. Naar han
synes, det er lykkedes, holder han op, og dermed har den
ydre Form givet sig selv. Nogle Billeder ejer hele Inspira-
tionens lette Friskhed,
hvorimod han paa andre,
der har voldt Besvær, har
maattet male gentagne
Gange og derved sat no-
get af Letheden, men ikke
Følelsen til. Til Tider sy-
nes man jo hans Billeder
kan være lidt vege, især
naar de ses paa Udstillin-
gerne sammen med an-
dres voldsomme Ting.
Men det gælder jo alle
gode Malere, at noget
bliver svagere end andet,
og det kan de vel ogsaa
selv se. Det, der maa
lægges størst Vægt paa,
er dog, at det hele mær-
kes som Led i en fuld-
kommen ærlig, bevidst
Bestræbelse paa at naa
det Sande. Den mest ab-
solute Aversion mod at
gaa paa Akkord taler ud




Solnedgang

11