Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Paul Cézanne: Opduktionen (18S4). Et Billede, der foruden nL’autopsie“ ogsaa gaar under Titlerne: ,Pieta“ og „La toilette funébre"


J


FOR de moderne Malere, der er uddannet før Krigen, er
Cézanne blevet Stammens Gud. Som i et religiøst Samfund
fordyber de sig i hans Væsen — det er i alt Fald, hvad de
vilde gøre, hvis de, i Lighed med de primitive Folk, kendte de ma-
giske Ritus, der giver Adgang dertil. Men der er megen Mulighed
for, at naar vi staar foran et af hans Malerier og gør Forsøg paa
virkeligt at forbinde os med ham, bliver han i den Grad paavirket
af vor personlige Opfattelse, at vi ikke ser ham, men snarere gen-
kender det Billede vi selv har skabt.
Hvad vilde Cézanne have sagt i Dag om sit aandelige Afkom
ved Betragtningen af et Maleri af Dufy, Vlaminck eller Friesz?

UDVIKLING
Dette Spørgsmaal trænger sig frem med fornyet Kraft, siden jeg
igen har optaget Studiet af hans vigtigste Arbejder. Thi det, der
forbavsede mig mest, da jeg havde »afpolariseret« hans Malerier
saa at sige, da jeg følte mig Ansigt til Ansigt med ham; det, der
forbavsede mig mest, var den dybe Forskel, der er imellem Cé-
zannes Budskab, og det vi har faaet ud af det. Det maa indrøm-
mes, at Cézanne staar meget nærmere Poussin end Efteraarsud-
stillingen.
Virkningskraften i vor Kunst bliver for hvert Aar mere iøjne-
faldende. For at beskrive et af Efteraarsudstillingens bedste Male-
rier, maa man anvende positive Udtryk; for at beskrive en Cézanne,


Paul Cézanne: Frokosten i det Fri. Idyl (1870-71)

Paul Cézanne: Frokosten i det Fri. (1870)

101