DOI Artikel:
Werner, Hans: Den gode og den daarlige bogudgiver
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0058
Interesse har Swanes Forsøg paa at bestemme Ophavs-
mændene til forskellige Arbejder, der er blevet tillagt Abild-
gaard, men ikke synes at skyldes ham. De mange Paa-
visninger af de Paavirkninger og Medarbejdere Abildgaard
har haft, har ogsaa Interesse, man faar saaledes et no-
get revideret Billede af, hvad den saa ringeagtede Maler
Mandelberg har betydet netop for det dekorative Maleris
Udvikling her i Landet.
Swanes Værk er dog først og fremmest en flittig Æsteti-
kers Skildring af en Kunstner, baaret af en vis Indfølings-
evne og vistnok ærlig Beundring for de skabte Skønheds-
værdier, som derfor ogsaa væsentligst underkastes rent
æstetiske Domme og Analyser. I dette danner den en typisk
Modsætning til Frederik Weilbachs Skildring af C. F. Hars-
dorff.
Harsdorff-Bogen indledes med et Forord, hvori Forfat-
teren selv gør opmærksom paa, at hans Skildring paa flere
Punkter er mere almen historisk end kunsthistorisk. Man
kunde udvide dette og sige, at Weilbach i sin Skildring er
mindre kunstnerisk og dermed mindre personlig betaget
af sit Emne, end Swane af sit; han er den udenforstaaende,
der ærer og agter Harsdorff, men hvis Hjerte dog ikke
banker i Takt med Kunstnerens; derved bliver han paa sin
Vis mere uafhængig, mere videnskabelig objektiv, og dette
præger da ogsaa hans Bog, hvis Kapitler karakteristisk
nok ikke inddeles efter Kunstnerens Værker, men efter Ti-
den, hvori de blev til; efter den nødvendige biografiske Ind-
ledning med Skildringer af Barndoms- og Ungdomstiden,
Udenlandsrejser og Udnævnelse til Bygningsinspektør med
paafølgende Optagelse i Akademiet følger Skildringer af
Struensee-Tiden, Guldberg-Tiden og Tiden under Kron-
prins Frederiks Regering.
Hele Værket er altsaa først og fremmest anlagt biogra-
fisk og tidshistorisk. Harsdorff ses som Tidstype i kultur-
historisk Belysning, og Skildringen af hans Værk bliver
derved almen interessant. Flittig Arkivforsker som Weil-
bach er, bliver meget nyt Stof draget med ind i Skildringen.
Morsomt er det saaledes at faa et ret fyldigt Billede af
Harsdorffs Virksomhed som Fest-Dekoratør ved f. Eks.
Kroningen 1767, da han paa Christiansborg Slots Ride-
bane byggede »Gratiernes Fontæne«. I Skildringen af de
Bygninger, der skyldes Harsdorff indrager Weilbach saa
at sige hele Bygningens Tilblivelseshistorie; i Omtalen af
Petersens Jomfrukloster, Harsdorffs første større Arbejder,
der dog kun delvis blev udført efter hans Tegninger, glem-
mer Forfatteren saaledes ikke at meddele, at da Huset stod
færdigt i Efteraaret 1769, blev det besigtiget af to af Magi-
straten udmeldte Haandværkere. Denne Nøjagtighed i De-
taljen er karakteristisk for Weilbachs Arbejde, men lige saa
karakteristisk er de ret i Almindelighed holdte kunstneriske
Domme, der f. Eks. ved Omtalen af Jomfruklostret samles
i følgende: »Harsdorff havde her slaaet en ny Tone an i
den borgerlige Bygningskunst. Fru nu af forsvinder Barok-
tidens Risaliter og Forkrøplinger, og Facaderne faar en
mere rolig Virkning med Betoning af de vandrette Linjer
som det er naturligt ved Etagehuse.«
Foruden Gennemgangen af alle Harsdorffs større Byg-
værker, Frydenlund, Komediehuset, Gravkapellet ved Ros-
kilde Domkirke, Palæet paa Kongens Nytorv o. s. v. om-
tales ogsaa alle hans mindre Arbejder lige til hans Virk-
somhed som Møbeltegner. Alt i Alt giver da Bogen en ud-
førlig og levende Skildring af en betydelig Kunstners Virk-
somhed, set i Lyset af den Tid, hvori han levede. Den dan-
ner saaledes en værdig og smuk Pendent til Weilbachs
Skildring af Arkitekten Lauritz Thura, et Værk, hvis Ud-
givelse i 1914 Selskabet til Udgivelse af danske Mindes-
mærker ogsaa har Æren for.
Begge de her omtalte Bøger omhandler Arkitekter; man
kan maaske heri se et glædeligt Tegn til, at Tiden nu er
inde, da denne Kunstarts store Udøvere, der ofte er sat no-
get i Skyggen til Fordel for Malere, Billedhuggere og Dig-
tere, vederfares den dem tilkommende Retfærdighed.
Man kan ikke her, hvor Lejligheden saa at sige byder sig
selv, undlade at drage Sammenligning mellem Værdien og
Arten af de Udgivelser, de forskellige Selskaber virker for.
Det er smukt og godt at saavel de gamle Sprogmindesmær-
ker som vore gamle Kunstskatte gøres almen kendte og let
tilgængelige, men samtidig maa man tilkende dem Prisen,
der arbejder med Alvor og ikke gaar frem efter tilfældige
Luner. Disse bør man overlade Privatmanden; hans Kær-
lighed til og Interesse for en eller anden Specialopgaves
Løsning kan ofte bringe smukke Resultater. Man ser det
f. Eks. ved Apotheker Sibbernsens Saxobog, der ikke blot
giver et morsomt Billede af den Skæbne Saxos Værk har
haft gennem Tiderne, men som tillige er blevet en meget
smuk Bog, som baade Udgiveren, Forlaget (Reitzel) og
Trykkeri (Egmont H. Petersen) har megen Ære af.
Saxos Værk staar ubestridt som et af den danske Littera-
turs mærkværdigste og største Mindesmærker; man for-
staar derfor, at dets Skæbne kan friste til historisk Frem-
stilling. I det foreliggende Værk, der er udarbejdet paa
fuldt videnskabeligt Grundlag og med en udmærket Kilde-
fortegnelse, er man behagelig fri for alle Spor af den Avis-
sensationen, man for nogle Aar siden søgte at skabe om
Saxo-Originalen, man følger dennes og de senere Udgavers
og Oversættelsers Skæbne med levende Interesse og glæder
sig ikke mindst over de mange fortrinlige Gengivelser af
Udgaverne; intet er sparet for at gøre dette Værk ogsaa i
det ydre saa smukt som muligt.
Ogsaa ved privat Initiativ, men med Understøttelse af
Legatmidler har Hr. Johannes Knudsen fortsat sin for ad-
skillige Aar siden paabegyndte Udgivelse af Resens Atlas
Danicus (Gads Forlag). Det første Hefte omhandlede
Bornholm, det ny bringer Helsingør, ligesom sidst med
Teksten i dansk Oversættelse og en udmærket Gengivelse
af Billederne, som man dog nok kunde have ønsket gen-
givet i et større Format. Værket, der har betydelig Inter-
esse for alle, der beskæftiger sig med dansk Topografi,
burde kun fortsættes med større Hastighed; som der nu
gaar adskillige Aar mellem de enkelte Hefter svækkes In-
teressen jo unægelig noget. Da Opgaven er saa betydelig,
som den er, var det vel muligt at faa den fornødne økono-
miske Støtte til at sætte Farten op.
Saavel de sidstnævnte Bøger som Hr. Munksgaards oven-
for omtalte smaa Skrifter viser, hvad Privatmandens Inter-
esse og Offervilje kan give Anledning til at berige andre
med, mens det lærde Selskabs i Reglen ganske ukritisk for-
roste Udsendelse af tilfældige Værker eller Værker i tilfæl-
digt Udstyr viser, hvorledes andres Penge ikke bør bruges
til Tilfredsstillelse af private Luner. Hans Werner.
30
mændene til forskellige Arbejder, der er blevet tillagt Abild-
gaard, men ikke synes at skyldes ham. De mange Paa-
visninger af de Paavirkninger og Medarbejdere Abildgaard
har haft, har ogsaa Interesse, man faar saaledes et no-
get revideret Billede af, hvad den saa ringeagtede Maler
Mandelberg har betydet netop for det dekorative Maleris
Udvikling her i Landet.
Swanes Værk er dog først og fremmest en flittig Æsteti-
kers Skildring af en Kunstner, baaret af en vis Indfølings-
evne og vistnok ærlig Beundring for de skabte Skønheds-
værdier, som derfor ogsaa væsentligst underkastes rent
æstetiske Domme og Analyser. I dette danner den en typisk
Modsætning til Frederik Weilbachs Skildring af C. F. Hars-
dorff.
Harsdorff-Bogen indledes med et Forord, hvori Forfat-
teren selv gør opmærksom paa, at hans Skildring paa flere
Punkter er mere almen historisk end kunsthistorisk. Man
kunde udvide dette og sige, at Weilbach i sin Skildring er
mindre kunstnerisk og dermed mindre personlig betaget
af sit Emne, end Swane af sit; han er den udenforstaaende,
der ærer og agter Harsdorff, men hvis Hjerte dog ikke
banker i Takt med Kunstnerens; derved bliver han paa sin
Vis mere uafhængig, mere videnskabelig objektiv, og dette
præger da ogsaa hans Bog, hvis Kapitler karakteristisk
nok ikke inddeles efter Kunstnerens Værker, men efter Ti-
den, hvori de blev til; efter den nødvendige biografiske Ind-
ledning med Skildringer af Barndoms- og Ungdomstiden,
Udenlandsrejser og Udnævnelse til Bygningsinspektør med
paafølgende Optagelse i Akademiet følger Skildringer af
Struensee-Tiden, Guldberg-Tiden og Tiden under Kron-
prins Frederiks Regering.
Hele Værket er altsaa først og fremmest anlagt biogra-
fisk og tidshistorisk. Harsdorff ses som Tidstype i kultur-
historisk Belysning, og Skildringen af hans Værk bliver
derved almen interessant. Flittig Arkivforsker som Weil-
bach er, bliver meget nyt Stof draget med ind i Skildringen.
Morsomt er det saaledes at faa et ret fyldigt Billede af
Harsdorffs Virksomhed som Fest-Dekoratør ved f. Eks.
Kroningen 1767, da han paa Christiansborg Slots Ride-
bane byggede »Gratiernes Fontæne«. I Skildringen af de
Bygninger, der skyldes Harsdorff indrager Weilbach saa
at sige hele Bygningens Tilblivelseshistorie; i Omtalen af
Petersens Jomfrukloster, Harsdorffs første større Arbejder,
der dog kun delvis blev udført efter hans Tegninger, glem-
mer Forfatteren saaledes ikke at meddele, at da Huset stod
færdigt i Efteraaret 1769, blev det besigtiget af to af Magi-
straten udmeldte Haandværkere. Denne Nøjagtighed i De-
taljen er karakteristisk for Weilbachs Arbejde, men lige saa
karakteristisk er de ret i Almindelighed holdte kunstneriske
Domme, der f. Eks. ved Omtalen af Jomfruklostret samles
i følgende: »Harsdorff havde her slaaet en ny Tone an i
den borgerlige Bygningskunst. Fru nu af forsvinder Barok-
tidens Risaliter og Forkrøplinger, og Facaderne faar en
mere rolig Virkning med Betoning af de vandrette Linjer
som det er naturligt ved Etagehuse.«
Foruden Gennemgangen af alle Harsdorffs større Byg-
værker, Frydenlund, Komediehuset, Gravkapellet ved Ros-
kilde Domkirke, Palæet paa Kongens Nytorv o. s. v. om-
tales ogsaa alle hans mindre Arbejder lige til hans Virk-
somhed som Møbeltegner. Alt i Alt giver da Bogen en ud-
førlig og levende Skildring af en betydelig Kunstners Virk-
somhed, set i Lyset af den Tid, hvori han levede. Den dan-
ner saaledes en værdig og smuk Pendent til Weilbachs
Skildring af Arkitekten Lauritz Thura, et Værk, hvis Ud-
givelse i 1914 Selskabet til Udgivelse af danske Mindes-
mærker ogsaa har Æren for.
Begge de her omtalte Bøger omhandler Arkitekter; man
kan maaske heri se et glædeligt Tegn til, at Tiden nu er
inde, da denne Kunstarts store Udøvere, der ofte er sat no-
get i Skyggen til Fordel for Malere, Billedhuggere og Dig-
tere, vederfares den dem tilkommende Retfærdighed.
Man kan ikke her, hvor Lejligheden saa at sige byder sig
selv, undlade at drage Sammenligning mellem Værdien og
Arten af de Udgivelser, de forskellige Selskaber virker for.
Det er smukt og godt at saavel de gamle Sprogmindesmær-
ker som vore gamle Kunstskatte gøres almen kendte og let
tilgængelige, men samtidig maa man tilkende dem Prisen,
der arbejder med Alvor og ikke gaar frem efter tilfældige
Luner. Disse bør man overlade Privatmanden; hans Kær-
lighed til og Interesse for en eller anden Specialopgaves
Løsning kan ofte bringe smukke Resultater. Man ser det
f. Eks. ved Apotheker Sibbernsens Saxobog, der ikke blot
giver et morsomt Billede af den Skæbne Saxos Værk har
haft gennem Tiderne, men som tillige er blevet en meget
smuk Bog, som baade Udgiveren, Forlaget (Reitzel) og
Trykkeri (Egmont H. Petersen) har megen Ære af.
Saxos Værk staar ubestridt som et af den danske Littera-
turs mærkværdigste og største Mindesmærker; man for-
staar derfor, at dets Skæbne kan friste til historisk Frem-
stilling. I det foreliggende Værk, der er udarbejdet paa
fuldt videnskabeligt Grundlag og med en udmærket Kilde-
fortegnelse, er man behagelig fri for alle Spor af den Avis-
sensationen, man for nogle Aar siden søgte at skabe om
Saxo-Originalen, man følger dennes og de senere Udgavers
og Oversættelsers Skæbne med levende Interesse og glæder
sig ikke mindst over de mange fortrinlige Gengivelser af
Udgaverne; intet er sparet for at gøre dette Værk ogsaa i
det ydre saa smukt som muligt.
Ogsaa ved privat Initiativ, men med Understøttelse af
Legatmidler har Hr. Johannes Knudsen fortsat sin for ad-
skillige Aar siden paabegyndte Udgivelse af Resens Atlas
Danicus (Gads Forlag). Det første Hefte omhandlede
Bornholm, det ny bringer Helsingør, ligesom sidst med
Teksten i dansk Oversættelse og en udmærket Gengivelse
af Billederne, som man dog nok kunde have ønsket gen-
givet i et større Format. Værket, der har betydelig Inter-
esse for alle, der beskæftiger sig med dansk Topografi,
burde kun fortsættes med større Hastighed; som der nu
gaar adskillige Aar mellem de enkelte Hefter svækkes In-
teressen jo unægelig noget. Da Opgaven er saa betydelig,
som den er, var det vel muligt at faa den fornødne økono-
miske Støtte til at sætte Farten op.
Saavel de sidstnævnte Bøger som Hr. Munksgaards oven-
for omtalte smaa Skrifter viser, hvad Privatmandens Inter-
esse og Offervilje kan give Anledning til at berige andre
med, mens det lærde Selskabs i Reglen ganske ukritisk for-
roste Udsendelse af tilfældige Værker eller Værker i tilfæl-
digt Udstyr viser, hvorledes andres Penge ikke bør bruges
til Tilfredsstillelse af private Luner. Hans Werner.
30