DOI Artikel:
Sølver, Carl V.: Japaneren Hoksai
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0162
H o k s a i: Illustrationer fra en Bog, udgivet sammen med Forfatteren Bokin
noget Talent for at male.« — Selv om Hoksai var en gan-
ske særlig særpræget Kunstner, saa var hans Kunst natur-
ligvis ogsaa — dog kun i det uvæsentlige ■— præget af Tid
og Sted. Vi ser det i mange af Billederne, at kinesisk Ind-
flydelse er gældende, ikke alene i de stærkt kinesisk præ-
gede Illustrationer til Værkerne »Kinas Helte« eller i »Ja-
pans Helte«, men ogsaa i talrige af Landskaberne f. Eks.
ved de mærkelige Kulisseskyer, der ofte anbringes for
Farvevirkningens Skyld.
Foruden at være Maler, var Hoksai Skribent, og mange
af hans Bøger kan læses med Udbytte den Dag i Dag.
Ganske lærerigt er det at høre hans Udtalelser om euro-
pæisk Kunst, som han kendte fra Hollænderne, de eneste
Europæere, der havde Tilladelse til at anløbe det dengang
lukkede Land. »I japansk Kunst« — siger Hoksai i sin
»Lærebog om Farver« — »gengives Form og Farver uden
at forsøge Relief, hvorimod europæisk Fremgangsmaade
netop fremelsker Relief og bevidst Synsbedrag. Ved
Skyggevirkning forsøger Europæeren at frembringe en
Efterligning af Naturen, men at skabe en Kopi af Naturen
er en urimelig Opgave for en Kunstner.«
Hoksai døde den 10. Mai 1849 i Tokio i sit 90. Aar. Han
arbejdede til faa Dage før sin Død og var ved Bevidsthed
til sit sidste Aandedræt. Da han mærkede Dødens Nærhed
sagde han til de omkringstaaende: »Blot Himlen vilde unde
mig 10 Aar endnu.« Senere paa Dagen hviskede han til
Oyei: »Blot fem Aar til, saa jeg kunde blive en rigtig
Maler.« Kort efter drog han sit sidste Suk.
Hoksai’s Grav findes i en Tempelhave i Bydelen Asa-
kusa i Tokio. Glemt og forladt ser Mesterens sidste Hvile-
sted ud. Under dystre Fyrretræer staar den enkle, mos-
groede Sten, der bærer Indskriften: »Gwakio-Rojin-Manji«
(Oldingen, der var gal efter at tegne). Paa Stenens Bag-
side staar følgende lille Vers, som efter japansk Skik var
forfattet af afdøde paa hans Dødsleje:
»O Frihed, O Frihed! Som en Lygtemand kan min Sjæl
efter Døden sværme over de sommergrønne Marker i Ro
og Fred.« Carl V. Sølver.
DR. OTTO KUMMEL: DIE KUNST CHINA UND JAPANS AKADEMISCHE VERLAGSGESELL:
FOR hvem der ønsker et grundigt Stu-
dium af Østens Kunst, kan vi anbe-
fale sidste Bind af de fortjenstfulde
Haandbøger i Kunstvidenskab, der udkom-
mer under den berømte Kølnerprofessor,
Dr. A. E. Brinckmann’s Redaktion.
Værket er ledsaget af ca. 200 Illu-
strationer, tildels i flerfarvede Følgeblade,
gengivende Malerier, Skulpturer, Byg-
ningsværker og Kunstindustri og slutter
med et omhyggeligt udarbejdet Navnere-
gister. Prisen er som paa hele denne Serie
saa forbavsende billig, at Udgivelsen kun
er mulig i Oplag, der tælles i fem eller
seks ciffrede Tal. Forlagets Adresse er:
Akademische Verlagsgesellschaft, Athenai-
on M. B. H. Wildpark-Postdam.
E. S.
86
noget Talent for at male.« — Selv om Hoksai var en gan-
ske særlig særpræget Kunstner, saa var hans Kunst natur-
ligvis ogsaa — dog kun i det uvæsentlige ■— præget af Tid
og Sted. Vi ser det i mange af Billederne, at kinesisk Ind-
flydelse er gældende, ikke alene i de stærkt kinesisk præ-
gede Illustrationer til Værkerne »Kinas Helte« eller i »Ja-
pans Helte«, men ogsaa i talrige af Landskaberne f. Eks.
ved de mærkelige Kulisseskyer, der ofte anbringes for
Farvevirkningens Skyld.
Foruden at være Maler, var Hoksai Skribent, og mange
af hans Bøger kan læses med Udbytte den Dag i Dag.
Ganske lærerigt er det at høre hans Udtalelser om euro-
pæisk Kunst, som han kendte fra Hollænderne, de eneste
Europæere, der havde Tilladelse til at anløbe det dengang
lukkede Land. »I japansk Kunst« — siger Hoksai i sin
»Lærebog om Farver« — »gengives Form og Farver uden
at forsøge Relief, hvorimod europæisk Fremgangsmaade
netop fremelsker Relief og bevidst Synsbedrag. Ved
Skyggevirkning forsøger Europæeren at frembringe en
Efterligning af Naturen, men at skabe en Kopi af Naturen
er en urimelig Opgave for en Kunstner.«
Hoksai døde den 10. Mai 1849 i Tokio i sit 90. Aar. Han
arbejdede til faa Dage før sin Død og var ved Bevidsthed
til sit sidste Aandedræt. Da han mærkede Dødens Nærhed
sagde han til de omkringstaaende: »Blot Himlen vilde unde
mig 10 Aar endnu.« Senere paa Dagen hviskede han til
Oyei: »Blot fem Aar til, saa jeg kunde blive en rigtig
Maler.« Kort efter drog han sit sidste Suk.
Hoksai’s Grav findes i en Tempelhave i Bydelen Asa-
kusa i Tokio. Glemt og forladt ser Mesterens sidste Hvile-
sted ud. Under dystre Fyrretræer staar den enkle, mos-
groede Sten, der bærer Indskriften: »Gwakio-Rojin-Manji«
(Oldingen, der var gal efter at tegne). Paa Stenens Bag-
side staar følgende lille Vers, som efter japansk Skik var
forfattet af afdøde paa hans Dødsleje:
»O Frihed, O Frihed! Som en Lygtemand kan min Sjæl
efter Døden sværme over de sommergrønne Marker i Ro
og Fred.« Carl V. Sølver.
DR. OTTO KUMMEL: DIE KUNST CHINA UND JAPANS AKADEMISCHE VERLAGSGESELL:
FOR hvem der ønsker et grundigt Stu-
dium af Østens Kunst, kan vi anbe-
fale sidste Bind af de fortjenstfulde
Haandbøger i Kunstvidenskab, der udkom-
mer under den berømte Kølnerprofessor,
Dr. A. E. Brinckmann’s Redaktion.
Værket er ledsaget af ca. 200 Illu-
strationer, tildels i flerfarvede Følgeblade,
gengivende Malerier, Skulpturer, Byg-
ningsværker og Kunstindustri og slutter
med et omhyggeligt udarbejdet Navnere-
gister. Prisen er som paa hele denne Serie
saa forbavsende billig, at Udgivelsen kun
er mulig i Oplag, der tælles i fem eller
seks ciffrede Tal. Forlagets Adresse er:
Akademische Verlagsgesellschaft, Athenai-
on M. B. H. Wildpark-Postdam.
E. S.
86