DOI article:
Christensen, Viktor P.: Fabriken paa kongensgave: en ukendt dansk porcelainsfabrik
DOI Page / Citation link: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0163
EN UKENDT DANSK PORCELA1NSFABRIK
DEN kgl. Danske Porcelainsfabriks Administrator
Dr. G. Garlieb, som overtog Fabrikens Ledelse
efter den lidet duelige Administrator Bøye,
havde med en beundringsværdig Kløgt og
Energi bragt denne Virksomhed frem til et højt kunstnerisk
Standpunkt, bistaaet af de udmærkede Kunstnere, han med
et sjældent Skarpsyn forstod at vælge.
Men trods de fortrinlige Evner, Dr. Garlieb medbragte
og de mange udmærkede og skønne Arbejder, hans Fa-
brik udsendte, lykkedes det ham dog ikke at bringe Fa-
briken til at give Overskud i det lange Løb. Indførselsfor-
budets Ophævelse skærpede Konkurrencen fra Udlandet.
Garlieb siger, at vor Industri i det hele var lidet konkur-
rencedygtig. Han klager over, at man i de for vor Industri
saa indbringende Krigsaar anvendte de let tjente Penge til
Luksus, i Stedet for at bruge dem til at konsolidere Stil-
lingen ved Forbedringer og Udvidelse af Fabriker og Ma-
skinanlæg, saaledes som han hævder var Tilfældet i Ud-
landet.
For at forbedre Fabrikens Stilling ansaa Dr. Garlieb det
for nødvendigt at simplificere den gammeldags tungt ar-
bejdende og dyre Administration, og han paaviste, hvor me-
get billigere en privat Fabrik kunde ledes i Modsætning til
den gamle kongelige Institution. Men Kommercekollegiet og
Fabriksdirektoratet, hvorunder Fabriken sorterede, ansaa
det ikke for muligt at imødekomme Garliebs Ønsker i saa
Henseende. Han trak sig derfor tilbage fra Ledelsen af Fa-
briken og indtraadte som Kommitteret i Kommercekollegiet.
Dr. Garlieb afløstes paa Porcelainsfabriken af cand.
pharm. V. Bergsøe, der som Kemiker maaske saa mindre
merkantilt paa Sagen end hans Forgænger, der havde for-
udset den Nedgangsperiode, Bergsøe skulde opleve under
Fabriksdirektørens og Ministeriets stærkt stigende og utaal-
modige Krav til Rentabilitet og dermed følgende Kritik af
Administrators Virksomhed.
Bergsøe gjorde, hvad han kunde, for Fabriken i denne
vanskelige Tid — den velkendte Fabrikation af Biskuit-
gengivelser efter Thorvaldsens og andres Arbejder var me-
get yndet af Samtiden og gav en betydelig Indtægt. Des-
uagtet synes Overledelsen at mangle Blik for dette og kun
at tænke paa de vel sagtens haardt nødvendige Krav til
Rentabilitet. Hertil kom, at Fabriksdirektør Rawert havde
studeret Porcelainsfabrikation i Udlandet med særlig Hen-
blik paa vor Fabrik, som han fandt stod langt tilbage i alle
Maader for Berlinerfabriken. Han udtaler aabenhjertig, at
det vilde være det bedste, om Kgl. Porcelainsfabrik fik en
Konkurrent herhjemme, der vilde tvinge den til at hæve
Kvaliteten af Varerne, saavel hvad Form og Dekoration
som Masse og Brænding angik. Det siger sig selv, at en
skarp Kritiker som Rawert vanskeliggjorde Arbejdet for
Bergsøe og virkede skadelig paa Fabriken og svækkede
den indre Fasthed. Vi ser unge dygtige Folk bryde ud fra
Fabriken for at begynde for sig selv, og det mangler ikke
paa Opmuntring hertil. Maaske ogsaa i Forbindelse med
Nydannelser i Tiden kommer der en Blomstringstid for
keramiske Virksomheder. Den ene Lervarefabrik grundlæg-
ges efter den anden. Her skal blot nævnes den i 1843 af
R. P. Ipsen grundlagte Terracottafabrik.
Paa denne Tid møder vi en ung Mand, der havde en
Chance for at blive den danske Konkurrent for Porcelains-
fabriken, som Rawert ønskede. Han hed J. J. Rundin og
havde først lært Landbrug og derefter taget dansk juri-
disk Eksamen. I 1841 vendte han tilbage til Landbruget
og overtog sin Onkels Gaard Kongensgave ved Helsinge
paa 66 Tdr. Land. Ved Siden af Landbruget vilde han frem
ad nye Veje og tage fat paa industriel Virksomhed. Først
fabrikerede han Jernplove, saa vandt det gode Ler paa Gaar-
den hans Interesse, dels til Teglværksdrift og senere til
Lervarer og Porcelain. Og i disse Aar, hvor der i Fabrik-
direktoratet var Interesse for en ny Porcelainsfabrik, kunde
det nok lokke og sætte en driftig ung Mands Fantasi i
Bevægelse og friste ham til at sætte sine Kræfter ind
paa en Virksomhed, der under Protektion og Medbør kunde
føre vidt, maaske som da Frantz Henrich Muller grund-
lagde den Danske Porcelainsfabrik 1775.
Til at begynde med søgte Rundin Raad og Bistand hos
R. P. Ipsen, paa hvis Terracottafabrik han gjorde sine før-
ste Forsøg. Derefter startede han sin lille »Stentøjs- og
Porcelainsfabrik paa Kongensgave«, som han kaldte den.
Efter at have drevet den et Aars Tid, mente han Tiden
var inde til at forsøge at give den større Dimension. Han
udsendte derfor i 1846 en Indbydelse til Aktietegning i en
Porcelainsfabrik paa Kongensgave. I Følge Prospektet
skulde Aktiekapitalen være 85,000 Rd. Rundin tilbød selv
at tegne 5000 Rd. Aktietegningen er vel næppe forløbet
ganske efter Rundins Forventninger, uagtet den Vekselle-
rer, hos hvem Tegningen skete, kunde fremvise Prøver paa
den nye Fabriks smukke hvide Porcelain. Men der har dog
været Kræfter i Gang til Fordel for Rundins Planer. Det
synes som om han har faaet Tilsagn fra Kong Christian
VIII om et Laan af Statskassen og han fortæller, at han
har faaet Paalæg om, ikke at aabne et Fabriksudsalg i
Kjøbenhavn, hvortil han alt har faaet Bevilling, forinden
hans Fabrik havde faaet det planlagte større Omfang og
var konkurrencedygtig. Rundin søgte nu et Laan af Stats-
kassen paa 30,000 Rd. og han havde under Forudsætning
af dette Laan, efter hvad Fabriksdirektøren beretter, faaet
Løfte om yderligere 15,000 Rd. fra en kjøbenhavnsk For-
retningsmand.
I Anledning af dette Laan af Statskassens Midler ser vi
nu Fabriksdirektør Rawert optræde i Forening med Admi-
nistrator Bergsøe, og de Herrer besøgte i 1847 Fabriken
paa Kongensgave i Helsinge for at undersøge denne og
den eventuelle Sikkerhed for Laanet. Det er forstaaeligt,
at Rawert ud fra sit Synspunkt at give den kgl. Porce-
lainsfabrik en Konkurrent, saa ret optimistisk paa Rundins
Virksomhed, medens Administrator Bergsøe, trods megen
Anerkendelse, selvfølgelig maatte formene, at Rundin ikke
var egnet til at lede en større Virksomhed. Striden gav
Rawert Anledning til en Række Angreb paa Bergsøes
Virksomhed som Administrator ved Porcelainsfabriken.
Bergsøe affærdigede dem med, at de røbede en saadan
87
DEN kgl. Danske Porcelainsfabriks Administrator
Dr. G. Garlieb, som overtog Fabrikens Ledelse
efter den lidet duelige Administrator Bøye,
havde med en beundringsværdig Kløgt og
Energi bragt denne Virksomhed frem til et højt kunstnerisk
Standpunkt, bistaaet af de udmærkede Kunstnere, han med
et sjældent Skarpsyn forstod at vælge.
Men trods de fortrinlige Evner, Dr. Garlieb medbragte
og de mange udmærkede og skønne Arbejder, hans Fa-
brik udsendte, lykkedes det ham dog ikke at bringe Fa-
briken til at give Overskud i det lange Løb. Indførselsfor-
budets Ophævelse skærpede Konkurrencen fra Udlandet.
Garlieb siger, at vor Industri i det hele var lidet konkur-
rencedygtig. Han klager over, at man i de for vor Industri
saa indbringende Krigsaar anvendte de let tjente Penge til
Luksus, i Stedet for at bruge dem til at konsolidere Stil-
lingen ved Forbedringer og Udvidelse af Fabriker og Ma-
skinanlæg, saaledes som han hævder var Tilfældet i Ud-
landet.
For at forbedre Fabrikens Stilling ansaa Dr. Garlieb det
for nødvendigt at simplificere den gammeldags tungt ar-
bejdende og dyre Administration, og han paaviste, hvor me-
get billigere en privat Fabrik kunde ledes i Modsætning til
den gamle kongelige Institution. Men Kommercekollegiet og
Fabriksdirektoratet, hvorunder Fabriken sorterede, ansaa
det ikke for muligt at imødekomme Garliebs Ønsker i saa
Henseende. Han trak sig derfor tilbage fra Ledelsen af Fa-
briken og indtraadte som Kommitteret i Kommercekollegiet.
Dr. Garlieb afløstes paa Porcelainsfabriken af cand.
pharm. V. Bergsøe, der som Kemiker maaske saa mindre
merkantilt paa Sagen end hans Forgænger, der havde for-
udset den Nedgangsperiode, Bergsøe skulde opleve under
Fabriksdirektørens og Ministeriets stærkt stigende og utaal-
modige Krav til Rentabilitet og dermed følgende Kritik af
Administrators Virksomhed.
Bergsøe gjorde, hvad han kunde, for Fabriken i denne
vanskelige Tid — den velkendte Fabrikation af Biskuit-
gengivelser efter Thorvaldsens og andres Arbejder var me-
get yndet af Samtiden og gav en betydelig Indtægt. Des-
uagtet synes Overledelsen at mangle Blik for dette og kun
at tænke paa de vel sagtens haardt nødvendige Krav til
Rentabilitet. Hertil kom, at Fabriksdirektør Rawert havde
studeret Porcelainsfabrikation i Udlandet med særlig Hen-
blik paa vor Fabrik, som han fandt stod langt tilbage i alle
Maader for Berlinerfabriken. Han udtaler aabenhjertig, at
det vilde være det bedste, om Kgl. Porcelainsfabrik fik en
Konkurrent herhjemme, der vilde tvinge den til at hæve
Kvaliteten af Varerne, saavel hvad Form og Dekoration
som Masse og Brænding angik. Det siger sig selv, at en
skarp Kritiker som Rawert vanskeliggjorde Arbejdet for
Bergsøe og virkede skadelig paa Fabriken og svækkede
den indre Fasthed. Vi ser unge dygtige Folk bryde ud fra
Fabriken for at begynde for sig selv, og det mangler ikke
paa Opmuntring hertil. Maaske ogsaa i Forbindelse med
Nydannelser i Tiden kommer der en Blomstringstid for
keramiske Virksomheder. Den ene Lervarefabrik grundlæg-
ges efter den anden. Her skal blot nævnes den i 1843 af
R. P. Ipsen grundlagte Terracottafabrik.
Paa denne Tid møder vi en ung Mand, der havde en
Chance for at blive den danske Konkurrent for Porcelains-
fabriken, som Rawert ønskede. Han hed J. J. Rundin og
havde først lært Landbrug og derefter taget dansk juri-
disk Eksamen. I 1841 vendte han tilbage til Landbruget
og overtog sin Onkels Gaard Kongensgave ved Helsinge
paa 66 Tdr. Land. Ved Siden af Landbruget vilde han frem
ad nye Veje og tage fat paa industriel Virksomhed. Først
fabrikerede han Jernplove, saa vandt det gode Ler paa Gaar-
den hans Interesse, dels til Teglværksdrift og senere til
Lervarer og Porcelain. Og i disse Aar, hvor der i Fabrik-
direktoratet var Interesse for en ny Porcelainsfabrik, kunde
det nok lokke og sætte en driftig ung Mands Fantasi i
Bevægelse og friste ham til at sætte sine Kræfter ind
paa en Virksomhed, der under Protektion og Medbør kunde
føre vidt, maaske som da Frantz Henrich Muller grund-
lagde den Danske Porcelainsfabrik 1775.
Til at begynde med søgte Rundin Raad og Bistand hos
R. P. Ipsen, paa hvis Terracottafabrik han gjorde sine før-
ste Forsøg. Derefter startede han sin lille »Stentøjs- og
Porcelainsfabrik paa Kongensgave«, som han kaldte den.
Efter at have drevet den et Aars Tid, mente han Tiden
var inde til at forsøge at give den større Dimension. Han
udsendte derfor i 1846 en Indbydelse til Aktietegning i en
Porcelainsfabrik paa Kongensgave. I Følge Prospektet
skulde Aktiekapitalen være 85,000 Rd. Rundin tilbød selv
at tegne 5000 Rd. Aktietegningen er vel næppe forløbet
ganske efter Rundins Forventninger, uagtet den Vekselle-
rer, hos hvem Tegningen skete, kunde fremvise Prøver paa
den nye Fabriks smukke hvide Porcelain. Men der har dog
været Kræfter i Gang til Fordel for Rundins Planer. Det
synes som om han har faaet Tilsagn fra Kong Christian
VIII om et Laan af Statskassen og han fortæller, at han
har faaet Paalæg om, ikke at aabne et Fabriksudsalg i
Kjøbenhavn, hvortil han alt har faaet Bevilling, forinden
hans Fabrik havde faaet det planlagte større Omfang og
var konkurrencedygtig. Rundin søgte nu et Laan af Stats-
kassen paa 30,000 Rd. og han havde under Forudsætning
af dette Laan, efter hvad Fabriksdirektøren beretter, faaet
Løfte om yderligere 15,000 Rd. fra en kjøbenhavnsk For-
retningsmand.
I Anledning af dette Laan af Statskassens Midler ser vi
nu Fabriksdirektør Rawert optræde i Forening med Admi-
nistrator Bergsøe, og de Herrer besøgte i 1847 Fabriken
paa Kongensgave i Helsinge for at undersøge denne og
den eventuelle Sikkerhed for Laanet. Det er forstaaeligt,
at Rawert ud fra sit Synspunkt at give den kgl. Porce-
lainsfabrik en Konkurrent, saa ret optimistisk paa Rundins
Virksomhed, medens Administrator Bergsøe, trods megen
Anerkendelse, selvfølgelig maatte formene, at Rundin ikke
var egnet til at lede en større Virksomhed. Striden gav
Rawert Anledning til en Række Angreb paa Bergsøes
Virksomhed som Administrator ved Porcelainsfabriken.
Bergsøe affærdigede dem med, at de røbede en saadan
87