Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Mangel paa Kundskab, at han ikke vilde svare dem derpaa.
Medens Rundin ventede paa Resultatet af de Herrers
Besøg og deres Strid, der var vitalt for hans Fabrik, døde
Kong Christian VIII. Det synes som om hans Planer der-
med har faaet et stærkt Stød. Vi ser ham nu søge sin Trøst
i, at Kong Frederik VII’s Statssekretær, Etatsraad Lun-
ding, havde lovet ham, at Kongen i Løbet af Sommeren
1848 skulde komme ud at se paa hans Fabrik. Hvordan
det er gaaet med dette Besøg, ved vi ikke. Men Statslaa-
net blev der i hvert Fald ikke noget af. — Tiden var ikke
mere til Statsunderstøttelse af slige Virksomheder.
Den unge Porcelainsfabrikant har sikkert haft en van-
skelig Tid. Han har formentlig maattet realisere sine Lagre
af Porcelain og Lertøj fra det Udsalg i Hovedstaden,
hvortil han havde faaet Bevilling. I 1848 led hans Fabrik
under Ildebrand, hvilket rimeligvis i Forbindelse med
økonomiske Vanskeligheder har standset hans Virk-
somhed.
J. J. Rundin synes med en vis Ret at have stolet paa
Muligheden af at skabe en stor Fabrik, ret betydelige
Kræfter synes at have medvirket, og da den Hjælp, han
havde paaregnet og som maaske var stillet ham i Ud-
sigt, svigtede, er den unge Mand bragt ud i et Uføre af
disse Lygtemænd, han i sin Optimisme har fulgt.
Det lykkedes Administrator Bergsøe i første Omgang at
afværge, at der blev skabt en konkurrerende Fabrik. Det
maa tilføjes, at Fabriksdirektøren dog sejrede alligevel
og fik sin Vilje sat igennem. Nogle Aar senere forlod
den dygtige Modellerer F. V. Grøndahl den kgl. Porce-
lainsfabrik, og i Forening med Brødrene Bing grundlagde
han 1852 Bing og Grøndahls Fabrik. Det nye Firma fik
i Starten en Haandsrækning fra Fabriksdirektøren derved,
at det blev paalagt Administrator Bergsøe ■— sikkert til
hans store Fortrydelse — at give dette fuld Adgang til
Studium paa den gamle Fabrik. — Faa Aar efter
ser man Klager fra Ministeriet over den skarpe Kon-
kurrence fra Bing & Grøndahl, hvorunder den gamle
Fabrik led.
Vor Tid har givet Dr. Garlieb Ret, naar han forudsaa,
at Porcelainsfabriken som privat Institution vilde faa nye
Livsbetingelser. Alt dette, vi beundrer og elsker, er jo netop
et Værk af den private Institution, der har formaaet at
give den gamle Ramme nyt Indhold og give vor Kunstindu-
stri en Renaissance. Ja, vi kan tilføje, at saa det maaske
for Datiden odiøst ud, naar Fabriksdirektør Rawert — om
man saa maa sige, vilde stramme den gamle Fabrik op ved
en Konkurrent, — da ser vor Tid, at om det var udtrykt,
som det sikkert var hans Tanke, nemlig at en venskabe-
lig Konkurrence mellem de to Fabriker i lige Grad var
gavnlig for begges Trivsel og vilde skaffe nye og gode
Impulser til begge og hæve vor keramiske Kunst til et
højf Stade til Pryd for Landet — ja, saa kan det siges,
at Tiden ogsaa har givet Rawert Ret i hans Syn.
*
Fabriken paa Kongensgave synes selv i den beskedne
Størrelse, den havde, at være baade energisk og dygtigt
sat op. Bergsøe erklærede Formene for gode og kurante,
Porcelainet fandt han var smukt og meget hvidt og godt
brændt, hvorimod han mente, at Maleriet, som Kunst be-

tragtet, var mindre godt. Nogen Kritik var vel ogsaa vente-
lig fra den kgl. Porcelainsfabriks Administrator.
Fabriken beskæftigede i 1847 tre Drejere, en Lærling
og en Maler, der besørgede broget og blaa Maling samt
Forgyldning. Nogle Modeller til Kaffe- og Thetøj er ud-
ført af Drejer J. W. Lehmann og andre Modeller til Bord-
tøj og Vandtøj hidrørte fra en tysk Modellør Gopfert. I
1847 var der et lille Parti Thetøj af Porcelain færdigt,
forgyldt og malet, og Bergsøe fandt det smukt og vel ud-
ført. Endvidere forefandtes for ca. 10,000 Rd. endnu ufær-
digt Porcelain.
Rundin havde i sin Fabrik en cylindrisk Ovn i to Etager
med tre Fyrhuller samt en Muffelovn til Farve og Guld-
indbrænding. Porcelainet blankbrændtes i Ovnens under-
ste Etage og samtidig forglødedes Kapsler i den øverste
Etage. Den kunde rumme 400 Par Kopper.
Foruden Porcelain, hvoraf der forefandtes et efter For-
holdene ret betydeligt Lager, havde Rundin desuden for-
færdige! en Mængde af det brune Lertøj, der dengang gik
i Handelen under Navn af »Carlsbadertøj«. Bergsøe er-
klærer det for at være meget godt forarbejdet; men til-
føjer, at det ikke var moderne længer. •— Datidens »Carls-
badertøj« var det smukke brune glaserede Lertøj, der
stammer fra Fabrikerne omkring Carlsbad, hvorfra Fa-
brikationsmaaden var importeret hertil. Dekorationen har
herhjemme bevaret en Del Lighed med de bøhmiske Fa-
brikers Varer. Dette Lertøj har hos os bredt sig over en
stor Del nordsjællandske Lerbrænderier, og det er navn-
lig moderne fra Aarhundredets Begyndelse til ind i Tre-
diverne. Det havde en meget smuk mørkebrun Farve, der
fremkom ved en stærk kiselholdig Blyglasur, som forenet
med Jern og Manganoxyd gav Varen denne smukke Over-
flade. I vor Tid har man interesseret sig for dette Lertøj
og givet det Navn efter Lokaliteten, hvor det herhjemme
fortrinsvis blev forfærdiget, nemlig »Nordsjællandsk Ler-
tøj«. Emil Hannover har skabt en Samling af dette i Kunst-
industrimuseet. Man har tidligere forgæves søgt at efter-
spore, hvilke Lervarefabriker i Nordsjælland, der udførte
Varen, og Fabriken paa Kongensgave er altsaa en af disse.
Det er her forsøgt at give en Fremstilling af denne lille
ukendte Porcelainsfabrik paa Kongensgave, dens Tilbli-
velse og korte Liv. Den har næppe eksisteret mere end fire
Aar. Dens Varer hører jo ikke til de, vi hyppigt møder,
og tør vist siges at høre til vort sjældne Porcelain. Dens
hidtil ukendte Fabriksmærke var et stort sammenslynget
J. J. R. — Men er det end ukendt og sjældent, er det
dog hændt, at den, der skriver disse Linier, i en lille
Antikvitetshandel har mødt et Par Kopper dekoreret med
kulørte Blomster og Guld, som bar dette Mærke. Lidet
skulde man ane, at et saadant Par Kopper, der frapperede
ved deres tekniske Fuldendthed, deres ualmindelige Hvid-
hed, i Tidens typiske Form og med den iøvrigt kønne De-
koration og med dette ukendte Mærke var danske og stam-
mede fra vor anden Porcelainsfabrik. For den, der paa
dette Tidspunkt intet kendte til Fabriken paa Kongensgave,
laa det langt nærmere at tænke sig dem fra en eller anden
ubekendt tysk Fabrik, hvis Produkt man, omend maaske
ikke interesseret i at eje, dog i sit stille Sind komplimen-
terede for dets Skønhed.
Victor P. Christensen.

88