Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

1
Linier, enten de gaar til højre som paa Glyptotekets eller
til venstre som paa Vatikanets Eksemplar. Fig. 3; de vir-
ker som en Sats moderne Musik i en klassisk Komposi-
tion. Anderledes hel og rytmisk virker Statuen i Fig. 2,
hvor den er restaureret med de i Palazzo Barberinis Have
fundne Hænder. Der er ingen Disharmoni i Rytmen, Sta-
tuens Linier hviler (som et Æg) i sig selv, sluttet og for-
tættet og forstærker det dybt menneskelige Udtryk, den
sanddru Karakteristik af en stor Aand som er denne Sta-
tues blivende Virkning.
Denne Statues Værdi, fremfor mange andre Portrætters,
beror paa, at den er bygget op paa Demosthenes’ Gerning,
paa Erindringen om Mandens Liv og Betydning, uden at
være bunden til hans tilfældige legemlige Udseende. Der
er ingen Kopiering af det udvortes i den. Man vil finde
noget af det samme i Kai Nielsens »Aarhuspige« og hans
»Leda uden Svane« (en dum Titel forøvrigt, fordi den
tangerer noget slibrigt, som slet ikke findes i Figuren);
begge disse smukke og helstøbte Statuer bygger nemlig
ogsaa paa Erindringen, paa det evig kvindeliges Tiltræk-
ningskraft, og det er forunderligt, at Kai Nielsen, trods sin
Tilbøjelighed for Bukkespring i Emner som Titler, har for-
maaet at skabe en saa ren, ædel og skøn Hyldesterindring
om det vidunderligste i Verden, Kvindens Kærlighed.
Vi vender tilbage til Demosthenes og stiller os Spørgs-
maalet, hvorfor saa store Dele af den antike Kunst stadig
holder Verden fangen? Mon det ikke er, fordi Antikens

2 3
Kunstnere, opdraget til at fæstne Blikket ved det væsent-
lige af Menneskelegemet og Menneskesindet, har lært at
heroisere, at give ogsaa det sjælelige et typisk Udtryk, saa
vi gribes af det menneskelige og sjælfulde i Figuren, selv
hvor vi intet ved om det individuelle Livsindhold eller den
Skæbne, der har ramt ham?
Ogsaa Billederne af Sportsemner bygger paa Erindrin-
gen. Man beundrer de gamle Kunstneres Evne til at faa
Erindringen om hele Motivets Bevægelse med i den frem-
stillede Figur. Lad os blot tage et Par af de mest kendte
Statuer:
Nævekæmperen i Thermemuseet i Rom. Trods hans sid-
dende hvilende Stilling har man en Fornemmelse af Kam-
pen, noget lignende som naar man mellem Omgangene i
en Boxekamp ser den hvilende Boxer i Ringens Hjørne
og i Erindringen genoplever den nylig afsluttede Omgang,
mens man samtidig tænker paa den Omgang, der skal
finde Sted.
Eller Diskoskasteren, som er saa ligetil og klar i Be-
vægelsen, at man fornemmer ikke alene den Stilling, Mar-
moret gengiver, men ogsaa Bevægelsen, der har ført til
Stillingen og den Bevægelse, der fører videre fra Stillingen.
Lad os derfor være lykkelige for Ny Carlsbergfondets
Demosthenesgave og sende Dynastiet Jacobsen en beun-
drende Tanke for de kulturelle og kunstneriske Værdier,
de har skænket og stadig skænker Danmark.
Elo.

126