DOI article:
Borchsenius, Kaj: Efteraarets første separatudstillinger
DOI Page / Citation link: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0336
Vor Medarbejder anmelder Efteraarets første Separatudstillinger: Rude, Haakø, Stuhr, Borre-
gaard, Peder Larsen, Axel Simonsen, Peter Simonsen, Alexander Klingspor, Gitz Johansen m.fl.
MAN har saa ofte med Mismod maattet bekende, at Kun-
sten her i Landet førte en Askepottilværelse, derfor sæt-
ter dette Efteraar et Skel, der er værd at standse ved.
Kunststævnet har haft, og
vil afgjort i Fremtiden
yderligere vise sin store
Indflydelse paa Nutids-
kunstens Forhold til Pub-
likum. Her fik man vir-
kelig det store Folk i Ta-
le, og hvor meget der ind-
hentedes i første Omgang,
er maaske nok saare be-
skedent, men det fik do-
kumenteret, at Nutidskun-
sten havde sin store Plads
i Tiden og forstod at
hævde den, og her paa
Stævnet fik den sin offi-
cielle Anerkendelse. Alle-
rede det er betydnings-
fuldt. Derfor virker det
saa smaaligt, at der fra
forskellige Sider rejser
sig Røster om det og det
ikke burde have været
anderledes? Lad os være
glade for det gode Resul-
tat og i Stilhed skrive os bag Øret, dét, vi lærte og erfarede paa
Stævnet og gøre det næste endnu bedre.
Det er ligesom det store Stævne har kastet Glans over hele dette
Efteraars Kunstproduktion. Der er Arbejdsmod og Evner i Vækst
at spore rundt omkring.
Materielt set er denne
pludselige Frodighed lidt
betænkelig, da de økono-
miske Kaar er strenge
nok i Forvejen for de
unge Kunstnere. Derfor
er et altfor stort Udbud
af Kunst en betænkelig
Ting. Naar Publikum ik-
ke kan fordøje det rige
Bord, Kunstnerne dækker
for dem, lader det let
Retterne gaa upaaagtede
forbi, og Priserne tryk-
kes yderligere paa de Ar-
bejder, der er Købere til.
Den sociale Side af
Kunsten er der stadig
Grund til at tage op til
Debat, da den betinger
Mulighederne for fortsat
Produktion, men derfor
bør man ikke lade den
æstetiske Side gaa i
Glemmebogen.
Blandt Efteraarets tal-
rige Separatudstillinger var afgjort Olaf Rudes hos Winkel & Mag-
nussen den største Oplevelse. Rude er stadig i frodig Vækst. Han
har som alle virkelig gode Kunstnere Fornyelsen inde i sig. Derfor
kan Rude male Bornholm om og om igen, uden at han selv eller
andre trættes. Det her gengivne prægtige Vinterlandskab med den
brune Jord imellem den hvide Sne og den bleggrønne Vinteraften-
himmel med Træernes sorte Silhuet er et udmærktt Eksempel paa
det nye i Rudes Kunst. I Billedet er nedlagt en samlet Sum af de
Erfaringer, Rude har høstet igennem Aarene. Man fornemmer, hvad
den kubistiske Udrensning har betydet for Farvens Klarhed og af-
balancerede Kraft, Fladernes dynamiske Spil for Kompositionens
og Linjens Styrke og
Skønhed. Og alt dette er
blevet en naturlig Bag-
grund for Rudes stadig
følsommere Oplevelse af
Naturens sande Væsen,
frisk og uberørt med de
skjulte Kilder boblende af
underfundig Livsglæde.
Der var mange andre
smukke og stærke Bille-
der paa Udstillingen,
men ingen belyste klare-
re Rudes Kunstnerperson-
lighed.
Det kan være naturligt
at omtale de to andre
»Bornholmere« blandt
dette Efteraars Udstille-
re: Peter Simonsen og
Alexander Klingspor. Pe-
ter Simonsen hører til
Bornholms kendte faste
Stab, og den Udstilling,
som han har haft hos
Binger i Palægade, forrykkede ikke det Billede, man har i For-
vejen. De lette lyse Farver og de rigtige Bornholmer-Motiver:
»Gade i Gudhjem«, »Silderøgeri«, Klipperne i tindrende Sol, gen-
finder man stadig i Peter Simonsens Produktion. Der er noget op-
livende ved dette Lyssyn,
naar man staar overfor
det omtalte Billede, men
det kan i det lange Løb
virke noget ferskt som
alle monotome Gentagel-
ser.
Alexander Klingspor
hører til Efteraarsudstil-
lingens Unge, men har i
sine sidste Billeder helt
kastet sig i Armene paa
»Bornholmerne«, ja i saa
udpræget Grad, at man
vanskelig kan udtale sig
om, hvad der er ham selv
i disse lyse, stundom
smukke Farver. Hvad Fi-
gurbillederne angaar, saa
røber de, at Tegningen
ikke er Klingspors stærke
Side.
Hans Haakøs aarlige
Udstilling i Kunsthallen
paa Købmagergade har
faaet større Samling paa
sig. Farven kan stadig
blive ligesom overeksponeret, men i de bedste af Billederne var
Haakø naaet et godt Stykke fremad i Klarhed og Renhed. I Bil-
ledet af Sommernatten kan man tillige mærke, at Nordlandets
»Eventyrstemning har besat Kunstneren, endnu er der for megen
»Svup« i Penslen. Det samme gælder ogsaa Akvarellerne, der ofte
er paa Grænsen og over Grænsen af det lækre, men i »Sommer-
aften«, »Fra Tromsøs Havne« og »Fjøs med Lembro« gør ogsaa
her en roligere og sikrere Holdning sig gældende.
188
gaard, Peder Larsen, Axel Simonsen, Peter Simonsen, Alexander Klingspor, Gitz Johansen m.fl.
MAN har saa ofte med Mismod maattet bekende, at Kun-
sten her i Landet førte en Askepottilværelse, derfor sæt-
ter dette Efteraar et Skel, der er værd at standse ved.
Kunststævnet har haft, og
vil afgjort i Fremtiden
yderligere vise sin store
Indflydelse paa Nutids-
kunstens Forhold til Pub-
likum. Her fik man vir-
kelig det store Folk i Ta-
le, og hvor meget der ind-
hentedes i første Omgang,
er maaske nok saare be-
skedent, men det fik do-
kumenteret, at Nutidskun-
sten havde sin store Plads
i Tiden og forstod at
hævde den, og her paa
Stævnet fik den sin offi-
cielle Anerkendelse. Alle-
rede det er betydnings-
fuldt. Derfor virker det
saa smaaligt, at der fra
forskellige Sider rejser
sig Røster om det og det
ikke burde have været
anderledes? Lad os være
glade for det gode Resul-
tat og i Stilhed skrive os bag Øret, dét, vi lærte og erfarede paa
Stævnet og gøre det næste endnu bedre.
Det er ligesom det store Stævne har kastet Glans over hele dette
Efteraars Kunstproduktion. Der er Arbejdsmod og Evner i Vækst
at spore rundt omkring.
Materielt set er denne
pludselige Frodighed lidt
betænkelig, da de økono-
miske Kaar er strenge
nok i Forvejen for de
unge Kunstnere. Derfor
er et altfor stort Udbud
af Kunst en betænkelig
Ting. Naar Publikum ik-
ke kan fordøje det rige
Bord, Kunstnerne dækker
for dem, lader det let
Retterne gaa upaaagtede
forbi, og Priserne tryk-
kes yderligere paa de Ar-
bejder, der er Købere til.
Den sociale Side af
Kunsten er der stadig
Grund til at tage op til
Debat, da den betinger
Mulighederne for fortsat
Produktion, men derfor
bør man ikke lade den
æstetiske Side gaa i
Glemmebogen.
Blandt Efteraarets tal-
rige Separatudstillinger var afgjort Olaf Rudes hos Winkel & Mag-
nussen den største Oplevelse. Rude er stadig i frodig Vækst. Han
har som alle virkelig gode Kunstnere Fornyelsen inde i sig. Derfor
kan Rude male Bornholm om og om igen, uden at han selv eller
andre trættes. Det her gengivne prægtige Vinterlandskab med den
brune Jord imellem den hvide Sne og den bleggrønne Vinteraften-
himmel med Træernes sorte Silhuet er et udmærktt Eksempel paa
det nye i Rudes Kunst. I Billedet er nedlagt en samlet Sum af de
Erfaringer, Rude har høstet igennem Aarene. Man fornemmer, hvad
den kubistiske Udrensning har betydet for Farvens Klarhed og af-
balancerede Kraft, Fladernes dynamiske Spil for Kompositionens
og Linjens Styrke og
Skønhed. Og alt dette er
blevet en naturlig Bag-
grund for Rudes stadig
følsommere Oplevelse af
Naturens sande Væsen,
frisk og uberørt med de
skjulte Kilder boblende af
underfundig Livsglæde.
Der var mange andre
smukke og stærke Bille-
der paa Udstillingen,
men ingen belyste klare-
re Rudes Kunstnerperson-
lighed.
Det kan være naturligt
at omtale de to andre
»Bornholmere« blandt
dette Efteraars Udstille-
re: Peter Simonsen og
Alexander Klingspor. Pe-
ter Simonsen hører til
Bornholms kendte faste
Stab, og den Udstilling,
som han har haft hos
Binger i Palægade, forrykkede ikke det Billede, man har i For-
vejen. De lette lyse Farver og de rigtige Bornholmer-Motiver:
»Gade i Gudhjem«, »Silderøgeri«, Klipperne i tindrende Sol, gen-
finder man stadig i Peter Simonsens Produktion. Der er noget op-
livende ved dette Lyssyn,
naar man staar overfor
det omtalte Billede, men
det kan i det lange Løb
virke noget ferskt som
alle monotome Gentagel-
ser.
Alexander Klingspor
hører til Efteraarsudstil-
lingens Unge, men har i
sine sidste Billeder helt
kastet sig i Armene paa
»Bornholmerne«, ja i saa
udpræget Grad, at man
vanskelig kan udtale sig
om, hvad der er ham selv
i disse lyse, stundom
smukke Farver. Hvad Fi-
gurbillederne angaar, saa
røber de, at Tegningen
ikke er Klingspors stærke
Side.
Hans Haakøs aarlige
Udstilling i Kunsthallen
paa Købmagergade har
faaet større Samling paa
sig. Farven kan stadig
blive ligesom overeksponeret, men i de bedste af Billederne var
Haakø naaet et godt Stykke fremad i Klarhed og Renhed. I Bil-
ledet af Sommernatten kan man tillige mærke, at Nordlandets
»Eventyrstemning har besat Kunstneren, endnu er der for megen
»Svup« i Penslen. Det samme gælder ogsaa Akvarellerne, der ofte
er paa Grænsen og over Grænsen af det lækre, men i »Sommer-
aften«, »Fra Tromsøs Havne« og »Fjøs med Lembro« gør ogsaa
her en roligere og sikrere Holdning sig gældende.
188