DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.52562#0028
22
Nr. 5. Ghr. Blinkenberg.
overalt hos de europæiske folk kaldes med mange, tit ret
familiært klingende navne (fanden, gammel-Erik, den bitte
mand osv.). Formen Eurystheus er da fuldt forståelig: deri
stammer fra gamle folkeæventyr og har derfra fundet ind-
gang og er bleven bibeholdt i de yngre, mere hojtidelige pelo-
ponnesiske konge-slægtsagn, hvor en sådan kæleform egent-
lig ikke er på sin plads. Navnet paa den mellemmand, Eu-
rystheus brugte ved sine forhandliger med Herakles, hører
Fig. 9. Eurystheus og Herakles med Kerberos,
billede på en cæretansk hydria.
også til folkeæventyrets gamle bestand og forekommer alle-
rede i Iliaden1: han bærer det smukke navn Kopreus (mog-
samler, muger), en udmærket hånende betegnelse for fan-
dens livdjævel. Efter den gængse, humoristisk farvede slut-
ning af fortællingen om det erymanthiske vildsvin2, der hører
1 15,639. Digteren har en klar fornemmelse af, at han ikke ret
hører hjemme blandt de fornemme heroer, digtningen ellers handler
om. Han må nævne ham som fader til Perifetes, men fojer til, at
denne var »en bedre son af en langt ringere fader«, hvad der ikke
ret passer til digterens sædvanlige forestillinger om den ældre slægts
fortrin for den yngre.
2 Jfr. Blinkenberg, Tidsskr. f. filol. 4. r. 5. bd. 72* (jeg har her
bedomt forholdet mellem Eurystheus og hans pithos urigtigt).
Nr. 5. Ghr. Blinkenberg.
overalt hos de europæiske folk kaldes med mange, tit ret
familiært klingende navne (fanden, gammel-Erik, den bitte
mand osv.). Formen Eurystheus er da fuldt forståelig: deri
stammer fra gamle folkeæventyr og har derfra fundet ind-
gang og er bleven bibeholdt i de yngre, mere hojtidelige pelo-
ponnesiske konge-slægtsagn, hvor en sådan kæleform egent-
lig ikke er på sin plads. Navnet paa den mellemmand, Eu-
rystheus brugte ved sine forhandliger med Herakles, hører
Fig. 9. Eurystheus og Herakles med Kerberos,
billede på en cæretansk hydria.
også til folkeæventyrets gamle bestand og forekommer alle-
rede i Iliaden1: han bærer det smukke navn Kopreus (mog-
samler, muger), en udmærket hånende betegnelse for fan-
dens livdjævel. Efter den gængse, humoristisk farvede slut-
ning af fortællingen om det erymanthiske vildsvin2, der hører
1 15,639. Digteren har en klar fornemmelse af, at han ikke ret
hører hjemme blandt de fornemme heroer, digtningen ellers handler
om. Han må nævne ham som fader til Perifetes, men fojer til, at
denne var »en bedre son af en langt ringere fader«, hvad der ikke
ret passer til digterens sædvanlige forestillinger om den ældre slægts
fortrin for den yngre.
2 Jfr. Blinkenberg, Tidsskr. f. filol. 4. r. 5. bd. 72* (jeg har her
bedomt forholdet mellem Eurystheus og hans pithos urigtigt).