DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.55340#0011
I
APOLLONS HERKOMST OG VANDRINGER
Zeushelligdommen i Olympia og Apollons Helligdom i Delfi var
det gamle Grækenlands berømteste Kultsteder. De er fra Natu?
rens Haand saa forskellige, som Landskaber i dette Land med de
store Modsætninger overhovedet kan være, og nogen Betydning for
de to Helligdommes religiøse Karakter har Jordbund og Luft vel
altid haft.
Olympia (Fig. 1) er i vore Dage som ved Kultens Begyndelse en
Altis, en Lund. Kun Ruinernes Stenhobe bryder Træernes Masse;
i Helligdommens første Tider var vel Kapeller, Altre og en enkelt
Væddeløbsbane ene om dette. Dalen ligger mellem lave Høje aaben
for Vind og Vejr, og svale Luftninge strømmer den i Møde, der træ?
der ind i Piniernes og Fyrretræernes Skygger. Der er faa saa kølige
Steder i den helleniske Sommer; kun den lille Pinielund ved Eleusis’
Stationsbygning har lignende friske Luftstrømme paa Trods af Om?
egnens klippefødte Gløden. I Olympia er Blomsterne faa og spores
ikke; deres Stængler er saftfyldte ligesom Græssets helt til Vaarens
Slutning; derfor er deres Duft saa svag i Sammenligning med den
krydrede Aande, der andetsteds i Hellas ledsager Plantelivets Vis?
nen under Vaarsolens tiltagende Brand. Det er i Olympias Altis
Træerne, der bestemmer Luftens Karakter; deres Harpiksduft er
tung og sund som raske Mænds Svedlugt. Træerne giver Skygge og
staar dog saa spredt, at de ikke hindrer ungdommelige Skarer i at
storme herind, tilhest eller tilfods, ude fra Elis’ Sletter. Og Fyrre?
lunden har Lysninger nok, hvor Mænd og Drenge kan fare afsted
som solbelyste Skyer i Foraarets Vind, eller Heste kan jages over
Torpen, med Bringe og Bug strejfende det høje, duggede Græs.
Altis er en virkelig Ungdomslund, som skabt for Leg og Idræt,
med Fuglesang under susende Trækroner, og langt ude i Sydøst har
Alfeiosfloden kølige Vande til at svale det ophedede Blod.
Mens Apollohelligdommen i Klaros i Lilleasien har en Beliggen?
hed, der minder om Olympias, i en frugtbar og yndig Slette med
APOLLONS HERKOMST OG VANDRINGER
Zeushelligdommen i Olympia og Apollons Helligdom i Delfi var
det gamle Grækenlands berømteste Kultsteder. De er fra Natu?
rens Haand saa forskellige, som Landskaber i dette Land med de
store Modsætninger overhovedet kan være, og nogen Betydning for
de to Helligdommes religiøse Karakter har Jordbund og Luft vel
altid haft.
Olympia (Fig. 1) er i vore Dage som ved Kultens Begyndelse en
Altis, en Lund. Kun Ruinernes Stenhobe bryder Træernes Masse;
i Helligdommens første Tider var vel Kapeller, Altre og en enkelt
Væddeløbsbane ene om dette. Dalen ligger mellem lave Høje aaben
for Vind og Vejr, og svale Luftninge strømmer den i Møde, der træ?
der ind i Piniernes og Fyrretræernes Skygger. Der er faa saa kølige
Steder i den helleniske Sommer; kun den lille Pinielund ved Eleusis’
Stationsbygning har lignende friske Luftstrømme paa Trods af Om?
egnens klippefødte Gløden. I Olympia er Blomsterne faa og spores
ikke; deres Stængler er saftfyldte ligesom Græssets helt til Vaarens
Slutning; derfor er deres Duft saa svag i Sammenligning med den
krydrede Aande, der andetsteds i Hellas ledsager Plantelivets Vis?
nen under Vaarsolens tiltagende Brand. Det er i Olympias Altis
Træerne, der bestemmer Luftens Karakter; deres Harpiksduft er
tung og sund som raske Mænds Svedlugt. Træerne giver Skygge og
staar dog saa spredt, at de ikke hindrer ungdommelige Skarer i at
storme herind, tilhest eller tilfods, ude fra Elis’ Sletter. Og Fyrre?
lunden har Lysninger nok, hvor Mænd og Drenge kan fare afsted
som solbelyste Skyer i Foraarets Vind, eller Heste kan jages over
Torpen, med Bringe og Bug strejfende det høje, duggede Græs.
Altis er en virkelig Ungdomslund, som skabt for Leg og Idræt,
med Fuglesang under susende Trækroner, og langt ude i Sydøst har
Alfeiosfloden kølige Vande til at svale det ophedede Blod.
Mens Apollohelligdommen i Klaros i Lilleasien har en Beliggen?
hed, der minder om Olympias, i en frugtbar og yndig Slette med