DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.55340#0126
VIII
UNDERVERDENSBILLEDET I KNIDIERNES
LESCHE
Før vi gaar over til en Skildring af Oraklets Forhold til græsk
Digtning og Tænkning, vil det være hensigtsmæssigt at foretage end?
nu en Undersøgelse af den delfiske Aand for at fastslaa, hvor vidt
den i Udvikling var naaet omkring Midten af det 5te Aarh. f. Kr.,
altsaa i den store klassiske Periode. Et Kunstværk, tydeligt inspi*
reret af det delfiske Præsteskab, gør en saadan Stikprøve mulig.
Ovenover Temenos’ Bygninger af religiøs Karakter laa to verds*
lige Bygninger, Teatret og en Lesche, d. e. et Klubhus, hvor Del*
fierne og de Fremmede kunde mødes og samtale. Saadanne Lescher
fandtes i adskillige helleniske Byer,1) og en af Lescherne i Sparta
kaldtes „den brogede41 og var da sikkert ligesom den delfiske smyk*
ket med Malerier.
Det var Knidierne, Stifterne af det ældste Marmorskatkammer i
Delfi fra ca. 560 f. Kr., der havde ladet Delfis Lesche bygge. Trods
det nederdrægtige Orakelsvar i Anledning af Harpagos’ Fremryk*
ning, der ligefrem udleverede Knidos til Persernes Vold (ovenfor S.
114), var denne lilleasiatiske By vedblevet at overvælde Delfi med
Gaver. Knidierne havde viet en Gruppe af deres Bys Grundlægger
Triopas med en Hest ved Siden, en anden Gruppe af Leto, Artemis,
Apollon og Tityos, der stod paa den lille Terrasse mellem Sikyonernes
og Sifniernes Skatkammer og, som et bevaret Fragment viser, var
udført allerede i 6te Aarh. f. Kr.2) Endelig fandtes oppe ved Teatret
en Statue af Dionysos, viet af Knidierne til Apollon i 4de Aarh.
f. Kr.3)
T DarembergsSaglio s. v. Lesche (Bourguet). Paa Thasos har Fransk*
mændene nylig fundet en ejendommelig Halbygning fra 3die Aarh. f. Kr.,
som de antager for en Lesche.
2) Pausanias X 11,1.
Dinsmoor i Bull. de corr. hell. XXXVI 1912 S. 447 f.
UNDERVERDENSBILLEDET I KNIDIERNES
LESCHE
Før vi gaar over til en Skildring af Oraklets Forhold til græsk
Digtning og Tænkning, vil det være hensigtsmæssigt at foretage end?
nu en Undersøgelse af den delfiske Aand for at fastslaa, hvor vidt
den i Udvikling var naaet omkring Midten af det 5te Aarh. f. Kr.,
altsaa i den store klassiske Periode. Et Kunstværk, tydeligt inspi*
reret af det delfiske Præsteskab, gør en saadan Stikprøve mulig.
Ovenover Temenos’ Bygninger af religiøs Karakter laa to verds*
lige Bygninger, Teatret og en Lesche, d. e. et Klubhus, hvor Del*
fierne og de Fremmede kunde mødes og samtale. Saadanne Lescher
fandtes i adskillige helleniske Byer,1) og en af Lescherne i Sparta
kaldtes „den brogede41 og var da sikkert ligesom den delfiske smyk*
ket med Malerier.
Det var Knidierne, Stifterne af det ældste Marmorskatkammer i
Delfi fra ca. 560 f. Kr., der havde ladet Delfis Lesche bygge. Trods
det nederdrægtige Orakelsvar i Anledning af Harpagos’ Fremryk*
ning, der ligefrem udleverede Knidos til Persernes Vold (ovenfor S.
114), var denne lilleasiatiske By vedblevet at overvælde Delfi med
Gaver. Knidierne havde viet en Gruppe af deres Bys Grundlægger
Triopas med en Hest ved Siden, en anden Gruppe af Leto, Artemis,
Apollon og Tityos, der stod paa den lille Terrasse mellem Sikyonernes
og Sifniernes Skatkammer og, som et bevaret Fragment viser, var
udført allerede i 6te Aarh. f. Kr.2) Endelig fandtes oppe ved Teatret
en Statue af Dionysos, viet af Knidierne til Apollon i 4de Aarh.
f. Kr.3)
T DarembergsSaglio s. v. Lesche (Bourguet). Paa Thasos har Fransk*
mændene nylig fundet en ejendommelig Halbygning fra 3die Aarh. f. Kr.,
som de antager for en Lesche.
2) Pausanias X 11,1.
Dinsmoor i Bull. de corr. hell. XXXVI 1912 S. 447 f.