VII
DELFI FRA 548 TIL 373 F. KR.
For at genrejse Agamedes og Trofonios’ nedbrændte Tempel i
større og prægtigere Skikkelse foretoges i Aarene 547—526 f. Kr. en
stor Pengeindsamling i hele Hellas, og navnlig Hellenerne i Ægypten
og Ægypterkongen Amasis gav betydelige Bidrag. Det lille fattige
Delfi, der senere i 4de Aarh. f. Kr. praktisk talt intet ydede til det
næste Tempels Rejsning, fik af Amfiktyonerne Paabud om at skaffe
den ene Fjerdedel og maatte derfor sende Gesandter ud til Tigger*
gang; disse fik bl. a. Bidrag fra den endnu paa den Tid mægtige Kroi*
sos. Resultatet af hele Indsamlingen var 300 Talenter.
Genopførelsen skred i Begyndelsen kun langsomt frem, og alene
Fundamenteringen og Omordningen af Tempeltcrrassen krævede
uhyre Summer. Omkring 513 f. Kr. overtoges Arbejdet af Alkmæo*
nidernes Slægt, der var fordreven fra Athen af Tyranslægten Peisi*
stratiderne og havde bosat sig i Delfi.1) Til at begynde med havde
Alkmæoniderne vel kun tænkt sig at være Formidlere mellem Am-
fiktyonerne og Entreprenørerne af Byggearbejdet, som i 4de Aarh. f.
Kr. Naoperne var det (herom i et senere Kapitel). Men da Pengene
var ved at slippe op, ydede de personligt store Ofre til Templets
Fuldendelse og gjorde Østsiden prægtigere end krævet — i Marmor,
mens hele Templet kun var planlagt i Kalksten. Derved vandt de
baade Amfiktyonerne og Pythia for sig, saaledes at hun — eller Præ*
sterne — svarede alle raadspørgende lakedæmoniske Gesandter, at
Athen burde befries. Dette Ønske kunde de fromme Lakedæmoniere
ikke i Længden sidde overhørigt, og efter et første uheldigt Krigstog
lykkedes det de spartanske Tropper at besejre Hippias’ Hær og for*
drive Peisistratiderne fra Athen. Det skete 510 f. Kr., samme Aar
som Templet i Hovedsagen stod færdigt. Saaledes lyder Overleve*
ringen hos Herodot og i det Digt af Pindar til Ære for Alkmæoniden
1) Herodot V 62. Aristotcles: Athens Statsforfatning 19. Plutarch: Solon
11. Pindar: Pythia VII 10 og Skolierne (ed. Drachmann II S. 203.)
DELFI FRA 548 TIL 373 F. KR.
For at genrejse Agamedes og Trofonios’ nedbrændte Tempel i
større og prægtigere Skikkelse foretoges i Aarene 547—526 f. Kr. en
stor Pengeindsamling i hele Hellas, og navnlig Hellenerne i Ægypten
og Ægypterkongen Amasis gav betydelige Bidrag. Det lille fattige
Delfi, der senere i 4de Aarh. f. Kr. praktisk talt intet ydede til det
næste Tempels Rejsning, fik af Amfiktyonerne Paabud om at skaffe
den ene Fjerdedel og maatte derfor sende Gesandter ud til Tigger*
gang; disse fik bl. a. Bidrag fra den endnu paa den Tid mægtige Kroi*
sos. Resultatet af hele Indsamlingen var 300 Talenter.
Genopførelsen skred i Begyndelsen kun langsomt frem, og alene
Fundamenteringen og Omordningen af Tempeltcrrassen krævede
uhyre Summer. Omkring 513 f. Kr. overtoges Arbejdet af Alkmæo*
nidernes Slægt, der var fordreven fra Athen af Tyranslægten Peisi*
stratiderne og havde bosat sig i Delfi.1) Til at begynde med havde
Alkmæoniderne vel kun tænkt sig at være Formidlere mellem Am-
fiktyonerne og Entreprenørerne af Byggearbejdet, som i 4de Aarh. f.
Kr. Naoperne var det (herom i et senere Kapitel). Men da Pengene
var ved at slippe op, ydede de personligt store Ofre til Templets
Fuldendelse og gjorde Østsiden prægtigere end krævet — i Marmor,
mens hele Templet kun var planlagt i Kalksten. Derved vandt de
baade Amfiktyonerne og Pythia for sig, saaledes at hun — eller Præ*
sterne — svarede alle raadspørgende lakedæmoniske Gesandter, at
Athen burde befries. Dette Ønske kunde de fromme Lakedæmoniere
ikke i Længden sidde overhørigt, og efter et første uheldigt Krigstog
lykkedes det de spartanske Tropper at besejre Hippias’ Hær og for*
drive Peisistratiderne fra Athen. Det skete 510 f. Kr., samme Aar
som Templet i Hovedsagen stod færdigt. Saaledes lyder Overleve*
ringen hos Herodot og i det Digt af Pindar til Ære for Alkmæoniden
1) Herodot V 62. Aristotcles: Athens Statsforfatning 19. Plutarch: Solon
11. Pindar: Pythia VII 10 og Skolierne (ed. Drachmann II S. 203.)