DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.55340#0080
78
DEN DELFISKE GUD
Haandgemæng. Derefter fulgte Soldater til Fods, Præster og Præsts
inder, en Sandsigerpræst, Gudens Flojteblæser, Gudens Herold, en
„Stavbærer“ og andre underordnede Funktionærer ved det atheniske
Apollotempel. Bag dem gik kvindelige Kurvebærere af fornem Slægt
med Gaver til Guden, saa kom Offerdyrene og en Udbærer, hvis
Opgave var at hente Ild i Delfi og sammen med en særlig Præstinde
bringe den i en hellig Trefod paa en Vogn til Athen. Toget sluttedes
af Athenas Præstinde og en Skare Børn og talte ved Festprocessionen
i 106 f. Kr., der var den største, henved 400 Deltagere. Blandt disse
„Pythaister“ var der i 138—7, 128—7, 106—5 og 97—6 f. Kr. ogsaa
Athenere fra Delos, hvad enten de var opbudt for at hædre den am
den store apollinske Helligdom, eller det var unge attiske Herrer fra
Delos, der tilbragte deres Studieaar i Moderstaden Athen.1)
Foruden de professionelle Kor optraadte ogsaa de unge Riddere
af Følget i Pæaner og Danse i Stadiet og i dramatiske Opførelser i
Teatret. Det kan ses af de delfiske Indskrifter, hvorledes de satiriske
Skuespil omkring Aar 100 f. Kr. vinder frem paa Bekostning af de
alvorlige. Samme Tendens mærker man i samtidige Indskrifter fra
Oropos, Tanagra, Thespiai, Orchomenos, Magnesia ved Mæander
o. a. St.,2) og paa Baggrund heraf forstaar man den romerske Satires
digtnings Blomstring og Lucilius’ Optræden i sidste Halvdel af 2det
Aarh. f. Kr. og tillige den rigelige Plads, Forskrifterne angaaende
det satiriske Drama indtager i Horats’ Ars poetica.
x) P. Roussel: Délos colonie athénienne S. 64 f.
2) Colin i Fouilles de Delphes. III. II. S. 53. Anm. 3.
DEN DELFISKE GUD
Haandgemæng. Derefter fulgte Soldater til Fods, Præster og Præsts
inder, en Sandsigerpræst, Gudens Flojteblæser, Gudens Herold, en
„Stavbærer“ og andre underordnede Funktionærer ved det atheniske
Apollotempel. Bag dem gik kvindelige Kurvebærere af fornem Slægt
med Gaver til Guden, saa kom Offerdyrene og en Udbærer, hvis
Opgave var at hente Ild i Delfi og sammen med en særlig Præstinde
bringe den i en hellig Trefod paa en Vogn til Athen. Toget sluttedes
af Athenas Præstinde og en Skare Børn og talte ved Festprocessionen
i 106 f. Kr., der var den største, henved 400 Deltagere. Blandt disse
„Pythaister“ var der i 138—7, 128—7, 106—5 og 97—6 f. Kr. ogsaa
Athenere fra Delos, hvad enten de var opbudt for at hædre den am
den store apollinske Helligdom, eller det var unge attiske Herrer fra
Delos, der tilbragte deres Studieaar i Moderstaden Athen.1)
Foruden de professionelle Kor optraadte ogsaa de unge Riddere
af Følget i Pæaner og Danse i Stadiet og i dramatiske Opførelser i
Teatret. Det kan ses af de delfiske Indskrifter, hvorledes de satiriske
Skuespil omkring Aar 100 f. Kr. vinder frem paa Bekostning af de
alvorlige. Samme Tendens mærker man i samtidige Indskrifter fra
Oropos, Tanagra, Thespiai, Orchomenos, Magnesia ved Mæander
o. a. St.,2) og paa Baggrund heraf forstaar man den romerske Satires
digtnings Blomstring og Lucilius’ Optræden i sidste Halvdel af 2det
Aarh. f. Kr. og tillige den rigelige Plads, Forskrifterne angaaende
det satiriske Drama indtager i Horats’ Ars poetica.
x) P. Roussel: Délos colonie athénienne S. 64 f.
2) Colin i Fouilles de Delphes. III. II. S. 53. Anm. 3.