Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

E. Utzon-Frank: Brudstykke af Frise til Borups Højskole


de staar paa Benene. Smuk er den dybe blaagrønne Farve-
tone, der som en Molakord gaar gennem Billedet.
Mogens Lorentzen har det sikkert ikke helt let; han
hører til de Kunstnere, der udfordrer, og som Publikum
fordrer noget af.
Hans Ophængning i Aar er ikke saa lidt præget af — ja
vi kender Navnet — men der er trods alt noget sært be-
tagende over flere af hans Billeder; hvor længe de kan

Malerglæde som hos en syttenaarig. Bedst er han vel som
Akvarelmaler, hvor det hurtigt set og sansede fastholdes
bedst i Akvarellens duftige Teknik. Ogsaa Kyhns Stentøj
med Dyremotiver har en Friskhed og Livfuldhed over sig,
som man ellers kun træffer hos en Begynder.
Harald Hansen hviler lidt ud i Aar og udstiller kun en
Del mindre Studier; han har forladt sine Bjergegne og
har malet nogle karakteristiske Kirkegaardsbilleder fra


holde én fast, faar staa hen, men det er et
særpræget Menneske, der har malet Enken
og Nr. 178 Nattebadet; der er ogsaa noget
kogiende og facinerende over det lille Billede
Nr. 179 Lys Nat. Nr. 177 Høsten er et kolo-
ristisk stærkt Arbejde, det er blot kedeligt,
Kvindefiguren er saa elendig tegnet.
jais Nielsens Keramik overvælder ved sin
fantasirige Lunerigdom og afslører i mange
af Arbejderne et koloristisk Raffinement, der
virker helt fraperende. Er Landet virkeligt
saa elendigt fattigt, at det ikke har Raad
til at give en keramisk Kunstner af Jais Niel-
sens Rang carte blance? Hænger vor kera-
miske Industri virkelig i saa tynd en økono-
misk Traad, det er ikke til at forstaa og vir-
ker i hvert Fald forstemmende.
Andreas Friis har faaet stærkere Farve
paa Paletten i Aar, men hvor er
Friis Sans for Monumentaliteten i
Landskabet blevet af? Man bevarer
endnu stærkt i Erindringen, fra
gamle Efteraarsudstillinger, Friis’
Foraarslandskaber, med de store
hvælvede Trægrupper og langhale-
de Paafugle.
Det er forbavsende saa Knud
Kyhn holder sig frisk og ung. Hans

Ambleteuse, formodentlig en lille By i Syd-
frankrig.
Zeuthen interesserer altid, selv om hans
Motivvalg er meget ensartet, saa er der dog
i disse evindelige Solopgange som i Naturen
selv stadig noget nyt.
Hans Billede, Nr. 275 Sol over Havet,
holdt helt i grønne Toner, er et sjældent
smukt Arbejde, koloristisk set meget frem-
ragende og af en indre dyb Fornemmelse for
Tingene, der virker gribende.
Portrættet af Joakim Skovgaard er der-
imod et tomt Arbejde, den røde Baggrunds-
farve er smuk, men Zeuthen er ikke Psyko-
log. Saa giver Broderen Niels i Billedet, der
tilhører Udstillingskomiteen, og Johannes
Krags Buste paa Galleriet af Skovgaard en
mere sand og rigtig Karakteristik af ham.
Joakim Skovgaard selv har en
ret stor Opvisning. Løvens Klo for-
nægter sig jo ikke, selv om den af
og til rammer ved Siden af, lige-
frem glider i Oliefarven. Hans Mo-
saik, Udkastet til Ribe Domkirke-
apsis, rummer alle den gamle
Kunstners gode Egenskaber; om
Ribe Domkirke som Rum vil vinde
ved Udsmykningen er derimod et

Væg aander en Naturfølelse og

J a is Nielsen: Keramisk Skulptur

andet Spørgsmaal.

35