Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Mogens Lorentzen: Enken
er skænket af Museets san-
de Venner, frastødte sikkert
i Begyndelsen mange ved
sin Kejtethed og Tunghed;
nu da det har hængt paa
Galleriet i en Del Aar er det
vel gaaet op for de fleste,
at det netop i Kraft af sin
Egenartethed hæver sig op
til at være et af yngre Por-
trætkunsts lødigste Arbej-
der, der sikkert, hvis en god
Tizian eller Tintoretto —
ikke Museets — blev hængt
op ved Siden af det, klarede
sig helt bravt.
For at blive ved Poul
Christiansen, udstiller den gamle Maler i Aar bl. a. et fan-
tasifuldt Landskab fra Prinsessehøjen, der uden i mindste
Maade at være paavirket af Corot ved sin næsten troskyl-
dige Barnlighed leder Tanken hen paa ham.
Bjerres Landskaber fra de senere Aar har en ikke helt
lille Menighed blandt unge Kunstnere. Denne Begejstring
for de senere Arbejder er sikkert noget af en Misforstaa-
else; der er ingen Tvivl om, at Niels Bjerre var langt bedre
dengang han malede sine tunge Vesterhavsfiskere og vred-
ladne Missionsfolk i de lavloftede Stuer. Nu er det kulørt
Uldgarn af en ikke helt ægte Farve. Nr. 33, Høstmaane,
skiller sig smukt ud fra hans øvrige Produktion; der er
noget af den gamle gode Niels Bjerre.
Axel Bentzen hævder sig godt i Aar, 11 Arbejder paa
en hel Væg er en glimrende Chance for en ung Maler,
og skal jo nok virke, naar ellers Maleren duer noget. Han
farer immervæk paa med fuld Kraft med den blaa Ultra-
marin, men selv om den stadig er Ledemotivet, er den
ikke i den Grad eneraadende som før. Villa ved Havet,
Fra Svineryggen og Roskilde Landevej, Vinter, er sikkert
blivende Mærkepæle i ung dansk Landskabskunst. Bent-
zens Figurbilleder staar ikke paa Højde med Landska-
berne, de er tynde.
Bjerg, der lige har haft sin store, omfangsrige Atelier-
udstilling, udstiller et lille smukt Bronzeudkast til et Grav-
mæle, Jacobs Kamp.

Rathsack har et Par gode Statuetter, Kvinde som sætter
sit Haar og Malaikvinde, de er levende og morsom gjorte
og leder med deres smidige Ynde og Ro Tanken hen paa
de javanske Boroboudor. Hans to smaa Relieffer Mand og
Kvinde, udført i det ejendommelige overlækre Alabast-
materiale, har en sprød og fin Virkning som de gammel-
dags udskaarne Kaméer.
Der er vist ikke ret mange danske Kunstnere, der tegner
saa forbløffende godt som Utzon Frank, han kan faa en
Streg til at leve, hvilket vel nok er Tegningens højeste
Maal. Siden Zorns Dage har man sikkert ikke her i Nor-
den været Vidne til en lignende baade legende og træf-
sikker artistisk Kunnen.
Franks Relieffer til Borups Højskole er sikkert noget
af det bedste, han har lavet i de senere Aar, i Modsæt-
ning til Tegningernes tindrende impressionistiske Liv er
der en fortættet Ro og
Harmoni over Relieffernes
ubrudte Flader.
Man har i flere Aar sav-
net Kræsten Iversen paa
Udstillingen. I Aar udstiller
han sit store trefløjede For-
arbejde til Altertavlen til en
Kirke i Jylland. Det er en
kraftfuld stærk Komposition
af en fortættet og intensiv
Virkning. Grupperne er paa
en rigtig og overbevisende
Maade rytmisk samkompo-
nerede, saa det tredelte Bil-
ledes funktionelle Dynamik
arbejder som en Helhed.
Der er Marv i Figurerne og


Paul S. Christiansen: Dame paa en Alian. Sommerdag H. 70 B. 60


Niels Larsen Stevns: Klipper ved Gudhjem
H. 66 B. 96


34