Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

ung PorceHænsmater
arbejdede han i Ber-
lin, og herfra btev han
kaidet tii Porcellæns-
fabriken i Kjøbenhavn
engang i Kristian den
Syvendes Dage, og
Fabrikens Protokoher
fra dengang udviser
at der er betait saa og
saamange Rigsdaier
tii »Mosjø Lehmann«
for ieveret Arbejde.
Hans Søn, Johan Pe-
ter, gennemgik Akade-
miets Skoler, og ernæ-
rede sig vistnok væ-
sentligt som Miniatur-

Bznrzc/z Be/zyøzzzzzz Le/z/nann
3e/vpør?ræf. $ø/ys?zy?føgwn^
paa Pf/^aazøa^

nraier, omend der fin-
des adskiilige Land-
skabsbiileder i Famili-
ens Eje, der viser, at han, iigesotn hans Fader igen, har
været Vandringsmand og Friiuftsmand, og ofte er draget
udenfor Voidene
foratmale, naar
hans Tid var der-
tii. i Særdeleshed
var Dyrehaven
Maalet for disse
Studieture, og
Brødrene Leh-
mann vidste at
fortæiie morsomt
fra deres Drenge-
aar om disse Fod-
vandringer tii Dy-
rehaven med de-
res Far; ogsaa
paa Vinterdage
med høj Sne drog
den iiiie Karavane
ud af Østerport,
— Drengene bar
Madposen og
Lygten, og deres
trofaste Hund
fuigte dem. Der
stod som et Min-
de herom indtil ifjor en Bøg i Charlotteniund Skov i hvis
Bark Peter Lehmann havde skaaret sit Navn og Aarstal-
let 1820.
Da nu hans Drenge viste Aniæg for Kunsten blev de i
en Alder af 13—14 Aar Elever paa Kunstakademiet, og
allerede 1829, kun 15 Aar gi., udstillede Edvard Leh-
mann sit første Biliede. Motivet var fra Kjøbenhavn, »Vin-
terscene paa Gaden«, og dermed begyndte den lange Aar-
række, hvori han udstillede sine Billeder paa Charlotten-
borg, den strakte sig lige til 1885. En Øjensygdom, der
en Tid lang gjorde ham biind, tvang ham tii at standse
Arbejdet, dog en Operation gav ham sit Syn igen. Det

/ø/zazz Pefer Ae/z/nann
-Se/vpor?ræf. Farve/agf -Sø/vsfzyffegnzng
pac Pe/gn/na/z?

/ø/zazz Pa/ar Le/z/nan/z /ned Bønnerne
Laz/rz^ pt? Bz/varcf, øg^ Døffrene Eva, /a/za øg /faf/zrzzza, sanzf Fanzz/zens Nzznef Pefer.
7egne? 7346 a/ Lzzdvzg Le/znzann

har sikkert været tun-
ge Aar at gennemstri-
de, tilmed da Kaarene
i hans Hjem var saa
srnaa, at han fra gan-
ske ung havde rnaat-
tet bidrage væsentligt
til at opretholde det,
og i den Henseende
berettes der om hans
enestaaende Flid og
Hjertensgodhed. Han
sled som Lithograf,
som Portrættegner,
som Kostumier ved det
kgl. Theater og Por-
trætmaler, men fik dog
ind imellem Stunder
til at male de indta-
gende Genrebilleder,
der har bevaret hans
Navn. Paa Akademiets Rejsestipendium studerede han et
Par Aar i Paris og Italien, og omend han hjembragte Bil-
leder fra disse
Rejser, saa var og
blev dog Skildrin-
gerne fra Livet i
Kjøbenhavn de
mest yndede.
Hans Portræt-
kompositioner og
»musikalske Af-
tenselskaber« blev
godt modtagne,
og det Lune og
den Smag de aa-
benbarede, vandt
ham mange Ven-
ner; hans eget
elskværdige Sin-
delag og hans
Sans for det ko-
miske, lagde sig
for Dagen i dem.
Broderen Ludvig
kappedes med
ham. Det var i Ti-
den før Fotografi-
en, og Folk lod sig gerne tegne og male. Ogsaa de kære
Afdøde var det Tidens Skik og Brug at forevige før Gra-
ven skjulte dem, og Bestillinger af den Art gav jævnlig
Lejlighed til Køreture ud i Landet, enten det nu var til en
Gammel af Dage, der laa paa det hvide Lagen i Alkoven,
eller til et lille Barn i Vuggen. Helt op til Kongehuset
naaede deres Virksomhed, det faldt bl. a. i Ludvig Lehmanns
Lod at male Grevinde Danners Portræt. Ved den Lejlighed
kom en Dag Frederik den Syvende ind i Gemakket, hvor han
sad og malede, slog ham venligt paa Skulderen og sagde
»Naa, Kunstmaler! hvordan gaar det med min Kone?«
Ludvig Lehmann deltog i Udsmykningen af Thor-