DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.55882#0012
2
Allerede hos Drengen vifte sig den rolige og dybsindige Alvor, det skjonne indre Liv, som
siden, efter hans Udvikling, er bleven ham saa egent. Han talede kun lidet, men hans korte, be-
stemte Svar vare ofte pudseerligt trceffende ved deres Naturlighed. Ister var han ordknap ved sit
Tegnebrcedt, thi da svarede han helst med et Nik, et Fingerpeg, en Rysten med Hovedet, og undgik
gjerne at bruge Ord. Med alt dette forbandt han en ualmindelig Blidhed og Godmodighed, og
levede alene for sit Arbeide. Hans Tegninger, hvis Contourer vare saa svagt angivne, at de nceften
ikke vare synlige, gjennemfortes med den samme rolige Flid fra Hovedet og indtil Taaen.
Han var nu i sit syttende Aar, og blev paa denne Tid, da han concurrerede til den mindre
Solvmedaille, just forberedt til Confirmation hos Provst Hoyer ved Holmens Kirke. Han sad
langtnede mellem de andre fattige Drenge og udmcerkeve sig, efter hans egen Fortcelling, just ikke
ved sine Kundskaber. Engang steete det, at Provsten, hvis Broder var Academiets davcerende
Sccretair, blev opmccrksom ved at ncevne hans Navn og spurgte: „Er det maaskee hans
Broder, som nylig har vundet Medaillen?" Da nu Thorvaldsen svarede: „Det er
mig selv!" blev Provsten saa overrasket, at han satte ham overft iblandt Drengene og kaldte ham
siden bestandig „Monsieur Thorvaldsen". Denne i og for sig uvigtige Begivenhed fortcelles
kun her, fordi den har gjort et saa uudsletteligt Indtryk paa Kunstneren, at han endnu gjerne for-
tæller den, naar der tales om hans Ungdom. Han blev konfirmeret den 15de April 1787.
Det forste, endnu opbevarede Arbeide af Thorvaldsen, er, saavidt man veed, et lidet
1789. Basrelief, som han modellerede i Aaret 1789 i Concursen for den store Solvprcemie. Dette Bas-
relief, som vandt Prisen, forestiller
iu. En hvilende Amor,
(2 Fod 4", 1 Fod 9")
men er dog kun et academisk Arbeide, som den unge Kunstner sogte at give stsrre Interesse ved at
afbilde Modelfiguren med Vinger, Piil og Bue. Med Pilen i den nedhcengende venstre Haand
hviler han paa den hsire Arm, og holder i denne Haand sin Bue. I Hovedets Udtryk og i dets
deelte Lokker kjender man tydeligt Abildgaards Indflydelse og Veiledning.
Da Kunstneren havde vundet den store Solvmedaille, meente Faderen, der stedse mere
trcengte til hans Hjelp, at nu kunde Bertel gjerne lade det blive derved. Han synes ogsaa at
have vceret paa Veien til at give efter for Faderens Forestillinger, men saavel hans Kunstbrodre
som Abil dg aard forhindrede et faadant Frafald. Ved sin Fremgang blev han imidlertid Faderen
en vigtig Medhjelper. Han skar Ornamenter i Trce, modellerede Basrelfefs, tegnede Portraiter,
huggede i Steen, alt som Omstændighederne udfordrede det. Endnu har man en Uhrkasse*), som
han omtrent paa samme Tid har skaaret i Trce, og iblandt de Arbeider i Steen, som Faderen ud-
forte ved hans Hjelp, ncevnes det kongelige Vaaben over Indgangen til Hofapotheket og de fire
Lover i Runddelen udenfor Frederiksberg Have.
1790. Da man i Aaret 1790 forberedede sig i Kjobenhavn til at modtage Kronprindsessen, nu
Hendes Majeftcet Enkedronningen, paa en festlig Maade, fik han ved en Hcendelfe et Portrait af
den ventede Fyrstinde tillaans ved en Reisende. Efter dette anlagde han en Medaillon, som han
Denne Uhrkasse tilhorte i Aaret 1830 Uhrmager Schiwe i Kjobenhavn.
Allerede hos Drengen vifte sig den rolige og dybsindige Alvor, det skjonne indre Liv, som
siden, efter hans Udvikling, er bleven ham saa egent. Han talede kun lidet, men hans korte, be-
stemte Svar vare ofte pudseerligt trceffende ved deres Naturlighed. Ister var han ordknap ved sit
Tegnebrcedt, thi da svarede han helst med et Nik, et Fingerpeg, en Rysten med Hovedet, og undgik
gjerne at bruge Ord. Med alt dette forbandt han en ualmindelig Blidhed og Godmodighed, og
levede alene for sit Arbeide. Hans Tegninger, hvis Contourer vare saa svagt angivne, at de nceften
ikke vare synlige, gjennemfortes med den samme rolige Flid fra Hovedet og indtil Taaen.
Han var nu i sit syttende Aar, og blev paa denne Tid, da han concurrerede til den mindre
Solvmedaille, just forberedt til Confirmation hos Provst Hoyer ved Holmens Kirke. Han sad
langtnede mellem de andre fattige Drenge og udmcerkeve sig, efter hans egen Fortcelling, just ikke
ved sine Kundskaber. Engang steete det, at Provsten, hvis Broder var Academiets davcerende
Sccretair, blev opmccrksom ved at ncevne hans Navn og spurgte: „Er det maaskee hans
Broder, som nylig har vundet Medaillen?" Da nu Thorvaldsen svarede: „Det er
mig selv!" blev Provsten saa overrasket, at han satte ham overft iblandt Drengene og kaldte ham
siden bestandig „Monsieur Thorvaldsen". Denne i og for sig uvigtige Begivenhed fortcelles
kun her, fordi den har gjort et saa uudsletteligt Indtryk paa Kunstneren, at han endnu gjerne for-
tæller den, naar der tales om hans Ungdom. Han blev konfirmeret den 15de April 1787.
Det forste, endnu opbevarede Arbeide af Thorvaldsen, er, saavidt man veed, et lidet
1789. Basrelief, som han modellerede i Aaret 1789 i Concursen for den store Solvprcemie. Dette Bas-
relief, som vandt Prisen, forestiller
iu. En hvilende Amor,
(2 Fod 4", 1 Fod 9")
men er dog kun et academisk Arbeide, som den unge Kunstner sogte at give stsrre Interesse ved at
afbilde Modelfiguren med Vinger, Piil og Bue. Med Pilen i den nedhcengende venstre Haand
hviler han paa den hsire Arm, og holder i denne Haand sin Bue. I Hovedets Udtryk og i dets
deelte Lokker kjender man tydeligt Abildgaards Indflydelse og Veiledning.
Da Kunstneren havde vundet den store Solvmedaille, meente Faderen, der stedse mere
trcengte til hans Hjelp, at nu kunde Bertel gjerne lade det blive derved. Han synes ogsaa at
have vceret paa Veien til at give efter for Faderens Forestillinger, men saavel hans Kunstbrodre
som Abil dg aard forhindrede et faadant Frafald. Ved sin Fremgang blev han imidlertid Faderen
en vigtig Medhjelper. Han skar Ornamenter i Trce, modellerede Basrelfefs, tegnede Portraiter,
huggede i Steen, alt som Omstændighederne udfordrede det. Endnu har man en Uhrkasse*), som
han omtrent paa samme Tid har skaaret i Trce, og iblandt de Arbeider i Steen, som Faderen ud-
forte ved hans Hjelp, ncevnes det kongelige Vaaben over Indgangen til Hofapotheket og de fire
Lover i Runddelen udenfor Frederiksberg Have.
1790. Da man i Aaret 1790 forberedede sig i Kjobenhavn til at modtage Kronprindsessen, nu
Hendes Majeftcet Enkedronningen, paa en festlig Maade, fik han ved en Hcendelfe et Portrait af
den ventede Fyrstinde tillaans ved en Reisende. Efter dette anlagde han en Medaillon, som han
Denne Uhrkasse tilhorte i Aaret 1830 Uhrmager Schiwe i Kjobenhavn.