DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.55882#0048
38
og Musikantere med forstsellige Instrumenter. Toget aabnedes af det babyloniske Rytteri, hvis
Folk og Heste vare smykkede med overdaadig Pragt. Alexander, som var omgiven af Bevcebnede,
holdt sit Indtog i Byen tilvogns.
Compositionen, der maa tcenkes afsluttet i en Kreds, bestaaer af tre Hovedafdelinger. Den
fsrste, der fremstiller Stedet, hvor Handlingen foregaaer, begynder med den Palme, under hvilken
Kunstneren har henstillet sig selv som Tilskuer, og strikker sig langsmed Flodbredden, over Floden
og hen under Stadens Mure indtil Porten.
Den anden Afdeling fremstiller Babyloniernes forsonende Optog, og begynder ved Stadens
Port, af hvilken de chaldceiste Astrologer i Toget netop trcede ud, og strcekker sig lige indtil, hvor
Fredens Gudinde viser sig i Spidsen af de Overvundne.
Den tredie Afoeling fremstiller den triumpherende Alexander med hans Folge, og strcekker
sig indtil den ncevnte Palme, der forener Baskeliefets yderste Puncter^
I Ouirinalexemplaret er Frisen saaledes fordeelt paa Gemakkets fire Vcegge, at den ncevnte
forste Afdeling indtager Vinduesiden, Babyloniernes Optog den hoire Sidevceg og indtil Midten af
Vceggen ligefor Vinduerne. Her, ligesom i Frisens Culminationspunct er Alexgnder paa Triumph-
vognen anbragt og efter ham hans Folge, som indtager den ovrige Plads indtil der, hvor den
venstre Sidevceg trceffer sammen med Vinduesiden.
lak. I.I. I.
Frisen begynder med Fredens Mcerke, en Palme, som beskygger en Handelsplads ved Flodens
Bred. Det i Ncerheden forbidragende Tog har bortkaldt Arbeiderne, og den lille Kameelforer, som
er kommen med sit Lastdyr for at modtage de udskibede Varer, maa nu vente. Imidlertid har en
Dreng ved Hjelp af en Pakke naaet op til Kamelens Hals, og kravler derfra op paa Pukkelen,
for bedre at kunne see Toget. Ved Kamelen staae endnu en Ingling og en lille Dreng, begge
opmcerksonnne paa samme Gienftand.
Denne Composition er den forske Tilscetning, hvormed Kunstneren har udvidet Christians-
borgs-Exemplaret.
I de tidligere foretagne Bearbeidelser begynder Frisen med
en Gruppe af Palmer, af hvilke en omstyrtet afgiver Sporet af den odelceggende Krig. En
Fister sidder uforstyrret paa Flodbredden og griber efter den Fangst, som han har draget op paa
Medesnoren. Han mcerker endnu intet, men den lydhore Hund vender sig og gjoer ved at hore
Larmen af det forbidragende Tog.
Angaaende denne Fister har man fortalt i Rom, at Thorvaldsen ved Modelleringen
af hans Hoved stal have tcenkt paa Portraitet af Napoleon, som dengang dannede en stcerk verdslig
Modscrtning til Fisteren Petrus, hvis Plads han havde indtaget. Omendstjondt dette vel kunde
ligne Kunstneren i hans sarcastiste Lune, kunne vi dog paa ingen Maade indestaae for Sandheden
af denne Anecdote.
og Musikantere med forstsellige Instrumenter. Toget aabnedes af det babyloniske Rytteri, hvis
Folk og Heste vare smykkede med overdaadig Pragt. Alexander, som var omgiven af Bevcebnede,
holdt sit Indtog i Byen tilvogns.
Compositionen, der maa tcenkes afsluttet i en Kreds, bestaaer af tre Hovedafdelinger. Den
fsrste, der fremstiller Stedet, hvor Handlingen foregaaer, begynder med den Palme, under hvilken
Kunstneren har henstillet sig selv som Tilskuer, og strikker sig langsmed Flodbredden, over Floden
og hen under Stadens Mure indtil Porten.
Den anden Afdeling fremstiller Babyloniernes forsonende Optog, og begynder ved Stadens
Port, af hvilken de chaldceiste Astrologer i Toget netop trcede ud, og strcekker sig lige indtil, hvor
Fredens Gudinde viser sig i Spidsen af de Overvundne.
Den tredie Afoeling fremstiller den triumpherende Alexander med hans Folge, og strcekker
sig indtil den ncevnte Palme, der forener Baskeliefets yderste Puncter^
I Ouirinalexemplaret er Frisen saaledes fordeelt paa Gemakkets fire Vcegge, at den ncevnte
forste Afdeling indtager Vinduesiden, Babyloniernes Optog den hoire Sidevceg og indtil Midten af
Vceggen ligefor Vinduerne. Her, ligesom i Frisens Culminationspunct er Alexgnder paa Triumph-
vognen anbragt og efter ham hans Folge, som indtager den ovrige Plads indtil der, hvor den
venstre Sidevceg trceffer sammen med Vinduesiden.
lak. I.I. I.
Frisen begynder med Fredens Mcerke, en Palme, som beskygger en Handelsplads ved Flodens
Bred. Det i Ncerheden forbidragende Tog har bortkaldt Arbeiderne, og den lille Kameelforer, som
er kommen med sit Lastdyr for at modtage de udskibede Varer, maa nu vente. Imidlertid har en
Dreng ved Hjelp af en Pakke naaet op til Kamelens Hals, og kravler derfra op paa Pukkelen,
for bedre at kunne see Toget. Ved Kamelen staae endnu en Ingling og en lille Dreng, begge
opmcerksonnne paa samme Gienftand.
Denne Composition er den forske Tilscetning, hvormed Kunstneren har udvidet Christians-
borgs-Exemplaret.
I de tidligere foretagne Bearbeidelser begynder Frisen med
en Gruppe af Palmer, af hvilke en omstyrtet afgiver Sporet af den odelceggende Krig. En
Fister sidder uforstyrret paa Flodbredden og griber efter den Fangst, som han har draget op paa
Medesnoren. Han mcerker endnu intet, men den lydhore Hund vender sig og gjoer ved at hore
Larmen af det forbidragende Tog.
Angaaende denne Fister har man fortalt i Rom, at Thorvaldsen ved Modelleringen
af hans Hoved stal have tcenkt paa Portraitet af Napoleon, som dengang dannede en stcerk verdslig
Modscrtning til Fisteren Petrus, hvis Plads han havde indtaget. Omendstjondt dette vel kunde
ligne Kunstneren i hans sarcastiste Lune, kunne vi dog paa ingen Maade indestaae for Sandheden
af denne Anecdote.