DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.55882#0019
9
Aaret for Afreisen fra Danmark blev Thorvaldfen opfordret til at modellere en Buste af
Statsministeren Petrus Andreas, Greve afBernstorff. Han synes ugjerne at have fulgt
denne Opfordring, da han, uden at have seet Ministeren, skulde udfore Busten efter et Maleri af
Juel. Imidlertid begyndte han dog derpaa, og benyttede Leiligheden, naar Bernftorff gik igjen-
nem Cancellie-Corridoren, til at gjore sig bekjendt med dennes Trcek. Paa denne Maade var Busten
ncesten fcerdig, da Abildgaard en Dag besogte ham for at see den. Abildgaard, fom ikke var
tilfreds med Ligheden, greb Pousseerstokken, for at rette et Trcek ved Munden, hvorover den unge
Kunstner ikke strar var fornoiet i sit stille Sind, men fenere glcedede sig meget ved at see den for-
ogeve Lighed, fom hans Lcerers Rettelse havde frembragt. Imidlertid fik Thorvaldfen Leilighed
til at vise Grevinde Bernftorff den fcerdige Model, fom glcedede hende faa meget, at hun anmodede
Ministeren om at stjcrnke Kunstneren nogle Oieblikke for at denne kunde fuldfore Busten efter Naturen.
Denne Buste udforte Thorvaldfen fenere i Marmor, da han var kommen til Rom. I Aaret
1798 kom den til Kjsbenhavn, hvor den findes i Landhuusholdnings-Selstabets Locale. I Aaret
1802 udfsrtes den andengang ifslge Bestilling fra Familien, og dette Eremplar er forstjelligt fra
det forstncevnte derved, at det er uden Draperie.
Endnu for Afreisen fra Kjsbenhavn modellerede Kunstneren efter denne Buste en Medaillon,
som benyttedes til Aversen af den Bernstorffste Medaille. Paa famme Tid var han ogsaa bestjceftiget
med at modellere Etatsraad Tyge Rothes Buste, fom senere blev udfort i Marmor i Rom. I
Aaret 1796 erholdt han det academiske Reisestipendium, 400 No. D. C. aarligen i tre Aar
under den Forpligtelse, hver sjette Maaned at indsende en Beretning til Academiet og efter to Aars
Forlob et Provearbeide, — Betingelser, som han paa det noiagtigste opfyldte.
Den i Pengesager lidet erfarne Kunstner anfaae sig nu for saa velhavende, at han nok kunde
dele med en Ven og tilbod Fritzfch det halve Stipendium, i den Overbevisning, at det vilde vcere
nok for dem Begge, hvis denne fulgte med. Men Fritzfch vilde ikke misbruge fin Vens blinde
Godmodighed, hvor dybt end dette Trcek rorte hans Hjerte, og opfordrede ham meget mere til en
hensigtsmæssig Anvendelse af Stipendiet.
Det var nu Thorvalosens Plan at reise over Dresden og Wien og opholoe sig nogentio
paa sidstncevnte Sted, for der at lade sig undervise i det italienske Sprog, forend han gik over Alperne.
Men da han i Foraaret I796 faldt i en Sygdom, der gjorde ham det smerteligt at kjsre, og Krigs-
urolighederne i Tydskland gjorde en Reise derigjennem vanskeligere, erholdt han Tilladelse til at fslge
med den kongelige Fregat Thetis, som just blev udrustet for at gaae til Middelhavet. Men nu
laae hans Moder, hvis udtrykte Billede han var, og som han inderligt elstede, ham tungt paa Hjertet.
Efterat han derfor havde sagt sine Forceldre det sidste Farvel, besogte han paa Veien til
Skibet en Ven, hvem han overdrog et Mrinde til Moderen, rimeligviis meest for at han i denne
Time skulde ssge at berolige hende. Men hendes Sorg grcendsede til Vanvid, og-hun var dsv for alle
Trsstegrunde. Da Vennen underrettede hende om, at hun paa Bertels Foranstaltning kunde finde
Hjelp hos en bekiendt Mand, naar hun maatte trcenge dertil, fremtog hun en ZEste med Ducater,
som Sonnen havde givet henve ved Afskeden, og raabte, at hun ikke trcrngte til Noget uden sin elstede
Bertel, der nu skulde omkomme paa det vilde Hav. Og under rorende Klager fremtog hun af et
Skab en gammel sort Vest, som hun uafladeligt kyssede og trykkede til sit Bryst, fordr den havde
tilhsrt hendes „kjcere, kjcere Bertel!"
Imidlertid lettede Fregatten Anker og forlov Kjobenhavns Rhed den 20de Mai l796 For-
Thorvaldsen og hans Vcerker. 2
1796.
Aaret for Afreisen fra Danmark blev Thorvaldfen opfordret til at modellere en Buste af
Statsministeren Petrus Andreas, Greve afBernstorff. Han synes ugjerne at have fulgt
denne Opfordring, da han, uden at have seet Ministeren, skulde udfore Busten efter et Maleri af
Juel. Imidlertid begyndte han dog derpaa, og benyttede Leiligheden, naar Bernftorff gik igjen-
nem Cancellie-Corridoren, til at gjore sig bekjendt med dennes Trcek. Paa denne Maade var Busten
ncesten fcerdig, da Abildgaard en Dag besogte ham for at see den. Abildgaard, fom ikke var
tilfreds med Ligheden, greb Pousseerstokken, for at rette et Trcek ved Munden, hvorover den unge
Kunstner ikke strar var fornoiet i sit stille Sind, men fenere glcedede sig meget ved at see den for-
ogeve Lighed, fom hans Lcerers Rettelse havde frembragt. Imidlertid fik Thorvaldfen Leilighed
til at vise Grevinde Bernftorff den fcerdige Model, fom glcedede hende faa meget, at hun anmodede
Ministeren om at stjcrnke Kunstneren nogle Oieblikke for at denne kunde fuldfore Busten efter Naturen.
Denne Buste udforte Thorvaldfen fenere i Marmor, da han var kommen til Rom. I Aaret
1798 kom den til Kjsbenhavn, hvor den findes i Landhuusholdnings-Selstabets Locale. I Aaret
1802 udfsrtes den andengang ifslge Bestilling fra Familien, og dette Eremplar er forstjelligt fra
det forstncevnte derved, at det er uden Draperie.
Endnu for Afreisen fra Kjsbenhavn modellerede Kunstneren efter denne Buste en Medaillon,
som benyttedes til Aversen af den Bernstorffste Medaille. Paa famme Tid var han ogsaa bestjceftiget
med at modellere Etatsraad Tyge Rothes Buste, fom senere blev udfort i Marmor i Rom. I
Aaret 1796 erholdt han det academiske Reisestipendium, 400 No. D. C. aarligen i tre Aar
under den Forpligtelse, hver sjette Maaned at indsende en Beretning til Academiet og efter to Aars
Forlob et Provearbeide, — Betingelser, som han paa det noiagtigste opfyldte.
Den i Pengesager lidet erfarne Kunstner anfaae sig nu for saa velhavende, at han nok kunde
dele med en Ven og tilbod Fritzfch det halve Stipendium, i den Overbevisning, at det vilde vcere
nok for dem Begge, hvis denne fulgte med. Men Fritzfch vilde ikke misbruge fin Vens blinde
Godmodighed, hvor dybt end dette Trcek rorte hans Hjerte, og opfordrede ham meget mere til en
hensigtsmæssig Anvendelse af Stipendiet.
Det var nu Thorvalosens Plan at reise over Dresden og Wien og opholoe sig nogentio
paa sidstncevnte Sted, for der at lade sig undervise i det italienske Sprog, forend han gik over Alperne.
Men da han i Foraaret I796 faldt i en Sygdom, der gjorde ham det smerteligt at kjsre, og Krigs-
urolighederne i Tydskland gjorde en Reise derigjennem vanskeligere, erholdt han Tilladelse til at fslge
med den kongelige Fregat Thetis, som just blev udrustet for at gaae til Middelhavet. Men nu
laae hans Moder, hvis udtrykte Billede han var, og som han inderligt elstede, ham tungt paa Hjertet.
Efterat han derfor havde sagt sine Forceldre det sidste Farvel, besogte han paa Veien til
Skibet en Ven, hvem han overdrog et Mrinde til Moderen, rimeligviis meest for at han i denne
Time skulde ssge at berolige hende. Men hendes Sorg grcendsede til Vanvid, og-hun var dsv for alle
Trsstegrunde. Da Vennen underrettede hende om, at hun paa Bertels Foranstaltning kunde finde
Hjelp hos en bekiendt Mand, naar hun maatte trcenge dertil, fremtog hun en ZEste med Ducater,
som Sonnen havde givet henve ved Afskeden, og raabte, at hun ikke trcrngte til Noget uden sin elstede
Bertel, der nu skulde omkomme paa det vilde Hav. Og under rorende Klager fremtog hun af et
Skab en gammel sort Vest, som hun uafladeligt kyssede og trykkede til sit Bryst, fordr den havde
tilhsrt hendes „kjcere, kjcere Bertel!"
Imidlertid lettede Fregatten Anker og forlov Kjobenhavns Rhed den 20de Mai l796 For-
Thorvaldsen og hans Vcerker. 2
1796.