DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.55882#0020
10
resten synes Thorvaldsens Venner maaskee at have overseet denne Reises Moisommeligheder, hvis
man ikke rimeligere kan antage, at Fregattens egentlige Bestemmelse har varet dem, og maaskee endog
den kommanderende Capitain ubekjendt. Kunstneren maatte nemlig finde sig i at udholde Krydstog,
Ouarantainer og Krigsuroligheder, iftedenfor snart at anlobe en italiensk Havn. Fregatten gjorde
forst et Krydstog i Nordsoen, gik derefter Syd paa, og anlsb Algier den 16de October.
Da Pesten nylig havde rafet her, maatte Fregatten kort Tid efter, ved sin Ankomst til Malta,
udholde en stoerk Quarantaine, hvor Tiden dog gik ret godt for Thorvald sen i Selskab med So-
officiercrne, der omgikkes ham meget venligt. Fra denne Tid haves endnu et lille Portrait af en
Soofficier med Paaskrift: L. IborvrMsen lee. Maltbs 1796. Herfra gik Fregatten til Tripolis for
at gjsre Ende paa de Fjendtligheder, fom denne Stat havde viist mod danske Skibe. Medens der
underhandledes herom, havde Kunstneren Leilighed til at see Doden under Vinene, da en heftig Storm
nsdte Fregatten til at soge rum So, og udholde det haardeste Veir, inden den igjen kunde gaae
tilbage til Tripolis.
Imidlertid havde Underhandlingerne med Paschaen vceret af en faadan Natur, at Capitainen
tog den danste Consul og hans Huusfolk ombord, og atter gik til Malta for at forvisse fig Ordenens
Bistand, men et haardt Veir gjorde Thetis saa stor Skade, at den efter igjen at have maattet ud-
holde Ouarantainen, skulde kjslhales i en Havn paa denne O. Dog dette blev omsider vor Kunstner
for langvarigt. Da han erfarede, at Fregatten, naar den var istandsat, atter skulde tilbage for Tri-
1797. polis, besluttede han at soge fig en anden Leilighed for at naae Italien. Da Thetis derfor i Aaret
1797 afgik fra Malta, maatte Thorvaldfen endnu i nogen Tid vente paa roligt Veir, for at
gaae med en aaben Vaad til Palermo, hvorfra han med Paquetten omsider naaede Neapel.
En Svagelighed, hvoraf han allerede leed for sin Afreife fra Fædrelandet og senere i Rom,
virkede ofte nedtrykkende paa hans Sind, og var ikke bleven lindret ved det stille Liv paa Skibet.
Da han nu tillige maatte stilles fra Landsmoendene, og stod alene i et Land, hvis Sprog han ikke
forstod, blev han stcerkt greben af Hjemvee. Han fslte sig altsaa ikke lykkeligere i det stjonne Neapel
end i Barbariet. Noerved var han atter gaaet ombord, for at fores tilbage til Danmark, men Und-
seelsen og Folelsen af hans Kald forte ham efter nogle Dages Forlob til Rom, hvor han ankom
den 8de Marts 1797. Denne Dag er senere ofte bleven feiret fom Kunstnerens Fodselsdag, da
han i mange Aar var uvidende om, hvilken Dag han var fodt.
I Rom leiede han sig et Vcerksted i 8tra6a Lgbuma i Noerheden af "loatro ll'^lidorti, og
kastede sig strav over sit Arbeide. Med en Anbefaling fra Academiets ZEresmedlem, nu afdode Bistop
Munter, fremstillede han sig for dennes loerde Ven, Georg Zoega, og ihvorvel vor unge Kunstner
i Forskningen ingenlunde vakte nogen Forventning hos denne strenge Kunstdommer, synes han dog
strar ved Zo egas Raad at voere bleven ledet til det vigtige Studium af den antike Kunst.
Han begyndte derfor med at copiere efter Antiken. Polluv paa Monte 6s>vgllo tiltalede
ham isoer. Han copierede forst Busten af denne colosfale Figur i halv Storrelfe, og staffede fig
dernoest, formodentlig ved Zoega, Tilladelse til at arbeide i kslsrro 6o!in Oonsultg, hvor han ud-
forte hele Polluvstatuen i halv naturlig Storrelfe.
Endvidere copierede han paa Eapitolium Busterne af Homer, Cicero og Agrippa, hvilke
tvende sidstnævnte han i Lobet af de to forste Aar udforte i Marmor og hjemfendte til Academiet,
hvor de tilligemed de ncevnte Copier efter Polluv endnu opbevares. Og foruden disse copierede han.
resten synes Thorvaldsens Venner maaskee at have overseet denne Reises Moisommeligheder, hvis
man ikke rimeligere kan antage, at Fregattens egentlige Bestemmelse har varet dem, og maaskee endog
den kommanderende Capitain ubekjendt. Kunstneren maatte nemlig finde sig i at udholde Krydstog,
Ouarantainer og Krigsuroligheder, iftedenfor snart at anlobe en italiensk Havn. Fregatten gjorde
forst et Krydstog i Nordsoen, gik derefter Syd paa, og anlsb Algier den 16de October.
Da Pesten nylig havde rafet her, maatte Fregatten kort Tid efter, ved sin Ankomst til Malta,
udholde en stoerk Quarantaine, hvor Tiden dog gik ret godt for Thorvald sen i Selskab med So-
officiercrne, der omgikkes ham meget venligt. Fra denne Tid haves endnu et lille Portrait af en
Soofficier med Paaskrift: L. IborvrMsen lee. Maltbs 1796. Herfra gik Fregatten til Tripolis for
at gjsre Ende paa de Fjendtligheder, fom denne Stat havde viist mod danske Skibe. Medens der
underhandledes herom, havde Kunstneren Leilighed til at see Doden under Vinene, da en heftig Storm
nsdte Fregatten til at soge rum So, og udholde det haardeste Veir, inden den igjen kunde gaae
tilbage til Tripolis.
Imidlertid havde Underhandlingerne med Paschaen vceret af en faadan Natur, at Capitainen
tog den danste Consul og hans Huusfolk ombord, og atter gik til Malta for at forvisse fig Ordenens
Bistand, men et haardt Veir gjorde Thetis saa stor Skade, at den efter igjen at have maattet ud-
holde Ouarantainen, skulde kjslhales i en Havn paa denne O. Dog dette blev omsider vor Kunstner
for langvarigt. Da han erfarede, at Fregatten, naar den var istandsat, atter skulde tilbage for Tri-
1797. polis, besluttede han at soge fig en anden Leilighed for at naae Italien. Da Thetis derfor i Aaret
1797 afgik fra Malta, maatte Thorvaldfen endnu i nogen Tid vente paa roligt Veir, for at
gaae med en aaben Vaad til Palermo, hvorfra han med Paquetten omsider naaede Neapel.
En Svagelighed, hvoraf han allerede leed for sin Afreife fra Fædrelandet og senere i Rom,
virkede ofte nedtrykkende paa hans Sind, og var ikke bleven lindret ved det stille Liv paa Skibet.
Da han nu tillige maatte stilles fra Landsmoendene, og stod alene i et Land, hvis Sprog han ikke
forstod, blev han stcerkt greben af Hjemvee. Han fslte sig altsaa ikke lykkeligere i det stjonne Neapel
end i Barbariet. Noerved var han atter gaaet ombord, for at fores tilbage til Danmark, men Und-
seelsen og Folelsen af hans Kald forte ham efter nogle Dages Forlob til Rom, hvor han ankom
den 8de Marts 1797. Denne Dag er senere ofte bleven feiret fom Kunstnerens Fodselsdag, da
han i mange Aar var uvidende om, hvilken Dag han var fodt.
I Rom leiede han sig et Vcerksted i 8tra6a Lgbuma i Noerheden af "loatro ll'^lidorti, og
kastede sig strav over sit Arbeide. Med en Anbefaling fra Academiets ZEresmedlem, nu afdode Bistop
Munter, fremstillede han sig for dennes loerde Ven, Georg Zoega, og ihvorvel vor unge Kunstner
i Forskningen ingenlunde vakte nogen Forventning hos denne strenge Kunstdommer, synes han dog
strar ved Zo egas Raad at voere bleven ledet til det vigtige Studium af den antike Kunst.
Han begyndte derfor med at copiere efter Antiken. Polluv paa Monte 6s>vgllo tiltalede
ham isoer. Han copierede forst Busten af denne colosfale Figur i halv Storrelfe, og staffede fig
dernoest, formodentlig ved Zoega, Tilladelse til at arbeide i kslsrro 6o!in Oonsultg, hvor han ud-
forte hele Polluvstatuen i halv naturlig Storrelfe.
Endvidere copierede han paa Eapitolium Busterne af Homer, Cicero og Agrippa, hvilke
tvende sidstnævnte han i Lobet af de to forste Aar udforte i Marmor og hjemfendte til Academiet,
hvor de tilligemed de ncevnte Copier efter Polluv endnu opbevares. Og foruden disse copierede han.