DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.56296#0036
20
APOLLONS EROBRING AF DELFI
Fest beklædt med uforarbejdet Uld1. Det vidner om, at
Stenen var et primitivt Gudebillede, og det ligger nær at
opfatte disse to mærkelige Stenfetischer som ældgamle
Billeder af Delfis oprindelige Herskerpar: Poseidon og Gé,
som den nye Religion maatte optage, forklare og indar-
bejde i sin Kultus, paa lignende Maade som Mohammed
nødtes til at anerkende Mekkas gamle Fetisch, den be-
rømte sorte Sten, og gøre den til Abrahams Sten. Selv
Jødedommen havde svært ved at overvinde Fetischismen;
ifølge Genesis (I 28) oprejste Jakob en Sten, dér hvor han
havde haft sin Drøm, udgød Olje over den og kaldte
Stedet Bethel (Guds Hus).
Men denne Indblanding af et dionysisk Element i Apollo-
kulten har øget dens orgiastiske Karakter. Apollon bliver
„den bacchisk begejstrede Spaamand" 2, der hensætter de
Indviede i Vanvid, tager Bolig i Præstindens Legeme og
frigør hendes Sjæl, saa hun taler „med rasende Mund".
Dionysos bringer hedere Begejstring ind i Apolloreligio-
nen, men til Gengæld tyder adskilligt paa, at Apollon igen
virkede tilbage paa Dionysoskulten, gav den hellenisk
Maadehold og dens Ekstase Skønhed.
1 Pausanias X 24, 6. Allerede Hesiodos fortæller i Theogonien (468 ff.),
at Stenen, Kronos spyede ud, blev opstillet i Delfi. ’ Aischylos fragm. 341.
APOLLONS EROBRING AF DELFI
Fest beklædt med uforarbejdet Uld1. Det vidner om, at
Stenen var et primitivt Gudebillede, og det ligger nær at
opfatte disse to mærkelige Stenfetischer som ældgamle
Billeder af Delfis oprindelige Herskerpar: Poseidon og Gé,
som den nye Religion maatte optage, forklare og indar-
bejde i sin Kultus, paa lignende Maade som Mohammed
nødtes til at anerkende Mekkas gamle Fetisch, den be-
rømte sorte Sten, og gøre den til Abrahams Sten. Selv
Jødedommen havde svært ved at overvinde Fetischismen;
ifølge Genesis (I 28) oprejste Jakob en Sten, dér hvor han
havde haft sin Drøm, udgød Olje over den og kaldte
Stedet Bethel (Guds Hus).
Men denne Indblanding af et dionysisk Element i Apollo-
kulten har øget dens orgiastiske Karakter. Apollon bliver
„den bacchisk begejstrede Spaamand" 2, der hensætter de
Indviede i Vanvid, tager Bolig i Præstindens Legeme og
frigør hendes Sjæl, saa hun taler „med rasende Mund".
Dionysos bringer hedere Begejstring ind i Apolloreligio-
nen, men til Gengæld tyder adskilligt paa, at Apollon igen
virkede tilbage paa Dionysoskulten, gav den hellenisk
Maadehold og dens Ekstase Skønhed.
1 Pausanias X 24, 6. Allerede Hesiodos fortæller i Theogonien (468 ff.),
at Stenen, Kronos spyede ud, blev opstillet i Delfi. ’ Aischylos fragm. 341.