XIV
DANSERINDERNES SØJLE
OMKRING de syrakusanske Fyrsters Trefodsbaser er
fundet en Del Fragmenter af en akanthussmykket
Votivsøjle og en Pille med Relieffigurer af tre dansende
Kvinder, der smykkede dens Top. I Museet i Delfi ses
Søjletromlerne, der delvis er meget slet bevarede, og en
Rekonstruktion i Gibs, der er 7 m. 80 høj og dannet af 4
Søjletromler, Senere Undersøgelser har imidlertid godt-
gjort, at Søjlen, der ligesom Kvindefigurerne er af parisk
Marmor, bestod af en Basis, 5 enshøje Søjletromler og et
Kapitæl, over hvilket Danserinderne svævede, og var 8 m,
65 høj. Den stod paa Nordsiden af den hellige Vej, foran
den omtalte syrakusanske Votivgruppe, og Broncetrefoden,
der kronede den og har efterladt sig Spor ovenpaa Kapi-
tælets Akanthusblade, var saaledes vidt synlig over Te-
rnenes. Det er Homolle og Replat i Forening, der har
Æren af hele Monumentets Rekonstruktion (Fig. 113).
Over to firkantede Plinter og en rund Basis, der er fri
Fantasi, er Søjlens Fod kranset af fire mægtige Akanthus-
blade, der bryder lige op af Jorden og luder med deres
Bladspidser mod Grunden. Denne Grundvækst giver ikke
alene den slanke Søjle statisk Kraft og Fasthed forneden,
men er tillige organisk sand, thi netop saaledes, med Spid-
serne tungt sænkede, vælder den levende Akanthusplante
frem af den nærende Jord (Fig. 114). Hinsides disse Rod-
blade følger en Krans af 6 Blade, afvekslende Akanthus
med stærke Ribber, dybe Furer og takkede Rande og
mere fladthuggede Blade med faa og svage Ribber og lidet
tungede Rande, der i Forening tæt og inderligt omslutter
Søjlens Stængel. Aabenbart ligger Palmetbladet, det fra
Orienten overtagne, livløse Motiv, til Grund for denne an-
DANSERINDERNES SØJLE
OMKRING de syrakusanske Fyrsters Trefodsbaser er
fundet en Del Fragmenter af en akanthussmykket
Votivsøjle og en Pille med Relieffigurer af tre dansende
Kvinder, der smykkede dens Top. I Museet i Delfi ses
Søjletromlerne, der delvis er meget slet bevarede, og en
Rekonstruktion i Gibs, der er 7 m. 80 høj og dannet af 4
Søjletromler, Senere Undersøgelser har imidlertid godt-
gjort, at Søjlen, der ligesom Kvindefigurerne er af parisk
Marmor, bestod af en Basis, 5 enshøje Søjletromler og et
Kapitæl, over hvilket Danserinderne svævede, og var 8 m,
65 høj. Den stod paa Nordsiden af den hellige Vej, foran
den omtalte syrakusanske Votivgruppe, og Broncetrefoden,
der kronede den og har efterladt sig Spor ovenpaa Kapi-
tælets Akanthusblade, var saaledes vidt synlig over Te-
rnenes. Det er Homolle og Replat i Forening, der har
Æren af hele Monumentets Rekonstruktion (Fig. 113).
Over to firkantede Plinter og en rund Basis, der er fri
Fantasi, er Søjlens Fod kranset af fire mægtige Akanthus-
blade, der bryder lige op af Jorden og luder med deres
Bladspidser mod Grunden. Denne Grundvækst giver ikke
alene den slanke Søjle statisk Kraft og Fasthed forneden,
men er tillige organisk sand, thi netop saaledes, med Spid-
serne tungt sænkede, vælder den levende Akanthusplante
frem af den nærende Jord (Fig. 114). Hinsides disse Rod-
blade følger en Krans af 6 Blade, afvekslende Akanthus
med stærke Ribber, dybe Furer og takkede Rande og
mere fladthuggede Blade med faa og svage Ribber og lidet
tungede Rande, der i Forening tæt og inderligt omslutter
Søjlens Stængel. Aabenbart ligger Palmetbladet, det fra
Orienten overtagne, livløse Motiv, til Grund for denne an-