DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.56296#0116
VII
NAXIERNES SFINKS
LIGE syd for Midten af den store Polygonalmur, der be-
/ grænser Apollotemplets sydlige Terrasse, ligger en
lille Gruppe Smaaklipper, af hvilke den største er Sibylle-
klippen (se igen Planen Fig. 7), Om den er det, Pausanias
beretter (X 10, 12): „Over Jorden hæver sig en Klippe,
paa hvilken det fortælles at den første Sibylle tog Plads
og varslede i Sangeog til den knytter han Gennemgangen
af Sibyllernes Historie. Nordligere, kun to Meter fra Poly-
gonalmuren ligger en mindre Klippe, der bar en mægtig
ionisk Søjle, øverst kronet af en siddende Marmorsfinks
(paa Planen: Naxiersåule). Søjlens Fodstykke fandtes alle-
rede i 1861, med et Dekret indhugget til Ære for Øen
Naxos’ Indbyggere, og samtidigt udgravedes det ioniske
Kapitæl og Sfinksens Løvekrop, spaltet i tre Stykker. Men
ved et Jordskælv i 1870 var alt dette paany blevet begra-
vet og maatte udgraves en Gang til i 1893. Da fandtes og
samledes tillige Sfinksens Hoved, Vinger og Fødder og
Rester af Søjlens Tromler1 (Fig. 29),
Paa en henved 10 Meter høj Søjle af udpræget arkaiske
Formenkeltheder sidder Fabeldyret, udført i ét med en
Plint, der nøje passer i Fordybningen paa Kapitælets Over-
flade2. Figuren (Fig, 30) er af storkornet naxisk Marmor
og maaler fra Fødderne til Spidsen af Vingerne 2 m. 32.
Det er, som altid i græsk Kunst, en kvindelig Sfinks ,
1 Bulletin de corr. hell. 1897, S. 585 ff. Perrot-Chipiez VII, S. 631 f. og
Tav. LIV og VIII, S. 392 ff. Homolle i Fouilles de Delphes IV, I Tekst,
S. 41 ff. og Tav. V—VI. 2 Se Afbildningen i Springers Kunstgeschichte I,
10de Udg. ved Wolters, S. 176, fig. 342. 3 Om Sfinksens Køn i Ægypten,
Orienten og Hellas se Rochers Lexikon der Mythologie s. v. Sphinx, Sp. 1357
(Ilberg).
Årdicd. Inst. HeFdefbørg
NAXIERNES SFINKS
LIGE syd for Midten af den store Polygonalmur, der be-
/ grænser Apollotemplets sydlige Terrasse, ligger en
lille Gruppe Smaaklipper, af hvilke den største er Sibylle-
klippen (se igen Planen Fig. 7), Om den er det, Pausanias
beretter (X 10, 12): „Over Jorden hæver sig en Klippe,
paa hvilken det fortælles at den første Sibylle tog Plads
og varslede i Sangeog til den knytter han Gennemgangen
af Sibyllernes Historie. Nordligere, kun to Meter fra Poly-
gonalmuren ligger en mindre Klippe, der bar en mægtig
ionisk Søjle, øverst kronet af en siddende Marmorsfinks
(paa Planen: Naxiersåule). Søjlens Fodstykke fandtes alle-
rede i 1861, med et Dekret indhugget til Ære for Øen
Naxos’ Indbyggere, og samtidigt udgravedes det ioniske
Kapitæl og Sfinksens Løvekrop, spaltet i tre Stykker. Men
ved et Jordskælv i 1870 var alt dette paany blevet begra-
vet og maatte udgraves en Gang til i 1893. Da fandtes og
samledes tillige Sfinksens Hoved, Vinger og Fødder og
Rester af Søjlens Tromler1 (Fig. 29),
Paa en henved 10 Meter høj Søjle af udpræget arkaiske
Formenkeltheder sidder Fabeldyret, udført i ét med en
Plint, der nøje passer i Fordybningen paa Kapitælets Over-
flade2. Figuren (Fig, 30) er af storkornet naxisk Marmor
og maaler fra Fødderne til Spidsen af Vingerne 2 m. 32.
Det er, som altid i græsk Kunst, en kvindelig Sfinks ,
1 Bulletin de corr. hell. 1897, S. 585 ff. Perrot-Chipiez VII, S. 631 f. og
Tav. LIV og VIII, S. 392 ff. Homolle i Fouilles de Delphes IV, I Tekst,
S. 41 ff. og Tav. V—VI. 2 Se Afbildningen i Springers Kunstgeschichte I,
10de Udg. ved Wolters, S. 176, fig. 342. 3 Om Sfinksens Køn i Ægypten,
Orienten og Hellas se Rochers Lexikon der Mythologie s. v. Sphinx, Sp. 1357
(Ilberg).
Årdicd. Inst. HeFdefbørg