DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.56296#0235
XII
DE SICILIANSKE FYRSTERS VOTIVER.
VOGNSTYREREN
SICILIEN, „Muldyrlandet“, Øen „hvor Hefaistos arbej-
der i Etnas Dyb“ \ danner tilligemed Syditalien det
Omraade i Vest, som Hellenerne havde lagt ind under deres
Handel, Herredømme og Administration og kaldte Stor-
grækenland. Et betegnende Navn i mere end en Forstand!
Thi baade er Statsdannelserne og Afstandene større, og
Landskaberne har en mere storslaaet Karakter end Mo-
derlandets. Intet hellenisk Landskab kan i grandios Her-
lighed maale sig med Girgentis. Staar man dér en Dag paa
Akragas’ gamle Akropolis, saa har man først en vældig,
vidtstrakt Dal for sig, i hvilken i Oldtiden „den skønneste
af de Dødeliges Byer“2 bredte sig med sine Huse, Broer,
de berømte Fiskedamme og den uhyre Begravelsesplads,
og derefter følger en ny Bjærgryg med en Rad prægtige
Templer, der endnu synes at skærme Byen mod det aabne
Land og Havet i Syd. Byens Tempelruiner svarer i Vælde
til Landskabet, særligt Zeustemplets, som Tyrannen Theron
lod Karthagos Krigsfanger bygge efter Sejren ved Himera,
og som kun Lilleasien, det andet Storhellas har Mage til.
Det var om Akragas, at Empedokles sagde, at dens Ind-
byggere levede, som skulde de dø i Morgen, og byggede
Huse, som skulde de leve evigt.
Af samme kolossale Dimensioner, mindende om Ægyp-
tens Tempelbygninger, var Apollotemplet i Selinunt. En
Ruinhob der tagerVejret fra en! Man vandrer ad en Fodsti
mellem duftende Tamarisker over Kæmpesøjler, væltede
*i en Jordskælvsnat, hvis Tromler har en Radius af to Arm-
længder, over Kvadre, med hvilke Giganter vilde komme
1 Euripides: Troerinder 220, 2 Pindar: Pythia XII 1,
DE SICILIANSKE FYRSTERS VOTIVER.
VOGNSTYREREN
SICILIEN, „Muldyrlandet“, Øen „hvor Hefaistos arbej-
der i Etnas Dyb“ \ danner tilligemed Syditalien det
Omraade i Vest, som Hellenerne havde lagt ind under deres
Handel, Herredømme og Administration og kaldte Stor-
grækenland. Et betegnende Navn i mere end en Forstand!
Thi baade er Statsdannelserne og Afstandene større, og
Landskaberne har en mere storslaaet Karakter end Mo-
derlandets. Intet hellenisk Landskab kan i grandios Her-
lighed maale sig med Girgentis. Staar man dér en Dag paa
Akragas’ gamle Akropolis, saa har man først en vældig,
vidtstrakt Dal for sig, i hvilken i Oldtiden „den skønneste
af de Dødeliges Byer“2 bredte sig med sine Huse, Broer,
de berømte Fiskedamme og den uhyre Begravelsesplads,
og derefter følger en ny Bjærgryg med en Rad prægtige
Templer, der endnu synes at skærme Byen mod det aabne
Land og Havet i Syd. Byens Tempelruiner svarer i Vælde
til Landskabet, særligt Zeustemplets, som Tyrannen Theron
lod Karthagos Krigsfanger bygge efter Sejren ved Himera,
og som kun Lilleasien, det andet Storhellas har Mage til.
Det var om Akragas, at Empedokles sagde, at dens Ind-
byggere levede, som skulde de dø i Morgen, og byggede
Huse, som skulde de leve evigt.
Af samme kolossale Dimensioner, mindende om Ægyp-
tens Tempelbygninger, var Apollotemplet i Selinunt. En
Ruinhob der tagerVejret fra en! Man vandrer ad en Fodsti
mellem duftende Tamarisker over Kæmpesøjler, væltede
*i en Jordskælvsnat, hvis Tromler har en Radius af to Arm-
længder, over Kvadre, med hvilke Giganter vilde komme
1 Euripides: Troerinder 220, 2 Pindar: Pythia XII 1,