DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.56296#0350
XVII
DELFIS AAND
S AA mange og saadanne Mindesmærker var der tilbage
i Delfi, som der kunde være Tale om at nævne",
Med disse Ord slutter Pausanias (X 32,1) sin Skildring
af Helligdommen og forlader den for at drage videre mod
Vest, Vi vil følge ham som hidtil, med nogen Bitterhed i
Sindet ved Tanken om, hvor kummerligt bevarede de Min-
desmærker er, vi har maattet betragte, i Sammenligning
med dem, Periegeten havde for Øje,
For at søge Trøst i Delfis vidunderlige Bjærgnatur stiger
vi da til Afsked op paaTærskepladserne vest forTemenos,
hvor Kastrioterne hvert Aar i Paasketiden danser med deres
smukke Piger, for derfra at kaste et sidste Blik over den
krisæiske Slettes mørke Olivenlunde og lyse Kornvange
(se Fig, 4),
Det var denne Slette, der efter de hellige Krige blev dømt
til at ligge øde hen, ligesom Havnen ved den korinthiske Bugt
ikke turde udbedres og benyttes. Da deMænd fra Amfissa
i 4de Aarh, f, Kr. havde dyrket Jorden op mod Gudens Vilje,
traadte Athens Repræsentant i Amfiktyonernes Raad, Ta-
leren Aischines op imod dem og holdt heroppe, hvor den-
gang Amfiktyonernes Forsamlingshus laa, en Tale1 i hvil-
ken han nedkaldte Hævn og Forbandelse over denne Livs-
udfoldelse, over Husene, Kvægfoldene, Pottemagerværk-
stederne og den nyligt rensede Havn og fik Delfierne til
ved næste Daggry at drage ud med Skovle og Hakker for
at lægge Slettens Marker øde, kaste Havnen til og stikke
Ild paa Husene, Foretagendet lykkedes kun delvis, men
Viljen til at give Landet tilbage til Forbandelsens Øde var
god nok,
1 Aischines III 109 ff og 119—123. Oversat af A. B. Drachmann: Aeschi-
nes og Demosthenes' Taler for Kransen. København 1918.
DELFIS AAND
S AA mange og saadanne Mindesmærker var der tilbage
i Delfi, som der kunde være Tale om at nævne",
Med disse Ord slutter Pausanias (X 32,1) sin Skildring
af Helligdommen og forlader den for at drage videre mod
Vest, Vi vil følge ham som hidtil, med nogen Bitterhed i
Sindet ved Tanken om, hvor kummerligt bevarede de Min-
desmærker er, vi har maattet betragte, i Sammenligning
med dem, Periegeten havde for Øje,
For at søge Trøst i Delfis vidunderlige Bjærgnatur stiger
vi da til Afsked op paaTærskepladserne vest forTemenos,
hvor Kastrioterne hvert Aar i Paasketiden danser med deres
smukke Piger, for derfra at kaste et sidste Blik over den
krisæiske Slettes mørke Olivenlunde og lyse Kornvange
(se Fig, 4),
Det var denne Slette, der efter de hellige Krige blev dømt
til at ligge øde hen, ligesom Havnen ved den korinthiske Bugt
ikke turde udbedres og benyttes. Da deMænd fra Amfissa
i 4de Aarh, f, Kr. havde dyrket Jorden op mod Gudens Vilje,
traadte Athens Repræsentant i Amfiktyonernes Raad, Ta-
leren Aischines op imod dem og holdt heroppe, hvor den-
gang Amfiktyonernes Forsamlingshus laa, en Tale1 i hvil-
ken han nedkaldte Hævn og Forbandelse over denne Livs-
udfoldelse, over Husene, Kvægfoldene, Pottemagerværk-
stederne og den nyligt rensede Havn og fik Delfierne til
ved næste Daggry at drage ud med Skovle og Hakker for
at lægge Slettens Marker øde, kaste Havnen til og stikke
Ild paa Husene, Foretagendet lykkedes kun delvis, men
Viljen til at give Landet tilbage til Forbandelsens Øde var
god nok,
1 Aischines III 109 ff og 119—123. Oversat af A. B. Drachmann: Aeschi-
nes og Demosthenes' Taler for Kransen. København 1918.