XIII
KNIDIERNES LESCHE
DETTE Kapitel skal handle om en forsvunden Bygning
og tilintetgjorte Kunstværker, ikke i naiv Tro til, at
det kan lykkes os eller nogen anden at rekonstruere det
tabte, men kun for at mindes det evigt mistede og for som
i en blid Drøm at sanse lidt af dets Storhed og Rytme.
Det er som sædvanligt den gamle Cicerone fra 2det Aarh,
e. Kr«, Pausanias, der er Hovedvidnet1,
„Over Kilden Kassotis ligger der en Bygning med Male-
rier af Polygnot, stiftet af Knidierne. Den kaldes af Del-
fierne Lesche, fordi de i gammel Tid kom sammen dér og
samtalede om vigtigere Ting og om Myterne. Naar man
træder ind i denne Bygning, indtages hele den højre Side
af et Maleri, forestillende Trojas Indtagelse og Grækernes
Udfart derfra . . .
Og nu følger en udførlig Beskrivelse af de to berømte
polygnotiske Malerier: Iliupersis (Ilions Ødelæggelse) og
Nekyia (Underverdenen), der paa Pausanias’ Tid allerede
var mere end 500 Aar gamle og nød et Ry i Oldtidens
Verden som Loftsbilllederne i det sikstinske Kapel eller
Rafaels Stanzer i vor. Særlig beundredes „Trojas Fald“,
og endnu to Aarhundreder efter Pausanias var Billederne
i Behold og lovprises af Sofisten Themistios2.
Som det ogsaa fremgaar af Pausanias’ Tekst, var Lesche
et Klubhus, hvor man kom sammen og samtalede, og der
fandtes adskillige af den Art i de helleniske Byer, men
ingen Lesche var saa berømt som Delfis, hvor Polygnot
havde malet. I Athen er der Rumrester af en Lesche ne-
denfor Akropolis' Vestskrænt, der viser, at den bestod af
X 25-31. 2 Overbeck: Schriftquellen nr. 1051-53.
KNIDIERNES LESCHE
DETTE Kapitel skal handle om en forsvunden Bygning
og tilintetgjorte Kunstværker, ikke i naiv Tro til, at
det kan lykkes os eller nogen anden at rekonstruere det
tabte, men kun for at mindes det evigt mistede og for som
i en blid Drøm at sanse lidt af dets Storhed og Rytme.
Det er som sædvanligt den gamle Cicerone fra 2det Aarh,
e. Kr«, Pausanias, der er Hovedvidnet1,
„Over Kilden Kassotis ligger der en Bygning med Male-
rier af Polygnot, stiftet af Knidierne. Den kaldes af Del-
fierne Lesche, fordi de i gammel Tid kom sammen dér og
samtalede om vigtigere Ting og om Myterne. Naar man
træder ind i denne Bygning, indtages hele den højre Side
af et Maleri, forestillende Trojas Indtagelse og Grækernes
Udfart derfra . . .
Og nu følger en udførlig Beskrivelse af de to berømte
polygnotiske Malerier: Iliupersis (Ilions Ødelæggelse) og
Nekyia (Underverdenen), der paa Pausanias’ Tid allerede
var mere end 500 Aar gamle og nød et Ry i Oldtidens
Verden som Loftsbilllederne i det sikstinske Kapel eller
Rafaels Stanzer i vor. Særlig beundredes „Trojas Fald“,
og endnu to Aarhundreder efter Pausanias var Billederne
i Behold og lovprises af Sofisten Themistios2.
Som det ogsaa fremgaar af Pausanias’ Tekst, var Lesche
et Klubhus, hvor man kom sammen og samtalede, og der
fandtes adskillige af den Art i de helleniske Byer, men
ingen Lesche var saa berømt som Delfis, hvor Polygnot
havde malet. I Athen er der Rumrester af en Lesche ne-
denfor Akropolis' Vestskrænt, der viser, at den bestod af
X 25-31. 2 Overbeck: Schriftquellen nr. 1051-53.