VIII
SIFNIERNES SKATKAMMER
EFTER Omtalen af Sikyonernes gaar Pausanias over til
Sifniernes Skatkammer i Delfi og fortæller først Le-
genden, der knytter sig dertil1: Øen Sifnos havde i sin Tid
indbringende Guldminer, og af Indtægten af disse havde
Apollon befalet Indbyggerne at give Tiende til Delfi. Dette
gjorde de og byggede Skatkamret. Men da de af Have-
syge holdt op at svare Afgiften, skyllede Havet ind og
ødelagde Minerne.
Tienden til Delfi og Skatkamret er ogsaa omtalt af He-
rodot (III, 57), der dog ikke véd om nogen Ødelæggelse
af Minerne, som han karakteriserer baade som Guld- og
Sølvminer. Skatkamret betegner han som værende iblandt
de rigeste og ansætter dets Tid til Sifniernes Velmagts-
periode, før Samierne angreb Øen, d. e, før Aar 525 f. Kr.
Sifnos er nu en lille gold og fattig Klippeø med en pud-
sig Miniaturby inderst i en dyb, malerisk Bugt. De gamle
Miners underjordiske Gange er genfundne og i dem Ni-
scherne, hvor Bjærgarbejderne satte deres Lamper. Skak-
terne til Guldets Udsmeltning findes nu paa Havbunden
udenfor, hvilket viser, at Havet engang er steget stærkt,
som Overleveringen beretter2).
Skatkamrets Fundament er fundet paa det af Pausanias
angivne Sted, paa samme Side som og lige efter Sikyoner-
nes Skatkammer, naar man kommer fra Hovedindgangen
(se Fig, 7, betegnet som Siphnos). Det ligger paa en Plat-
form, til hvilken en Trappe fra den hellige Vej fører op, og
har haft sin Indgang fra Vest, modsat Sikyonernes, Plat-
formens Underbygning springer nu hæsligt frem over den
' Pausanias X 11, 2. 2 Bent i Journal of hellenic studies VI 1885, S. 195.
SIFNIERNES SKATKAMMER
EFTER Omtalen af Sikyonernes gaar Pausanias over til
Sifniernes Skatkammer i Delfi og fortæller først Le-
genden, der knytter sig dertil1: Øen Sifnos havde i sin Tid
indbringende Guldminer, og af Indtægten af disse havde
Apollon befalet Indbyggerne at give Tiende til Delfi. Dette
gjorde de og byggede Skatkamret. Men da de af Have-
syge holdt op at svare Afgiften, skyllede Havet ind og
ødelagde Minerne.
Tienden til Delfi og Skatkamret er ogsaa omtalt af He-
rodot (III, 57), der dog ikke véd om nogen Ødelæggelse
af Minerne, som han karakteriserer baade som Guld- og
Sølvminer. Skatkamret betegner han som værende iblandt
de rigeste og ansætter dets Tid til Sifniernes Velmagts-
periode, før Samierne angreb Øen, d. e, før Aar 525 f. Kr.
Sifnos er nu en lille gold og fattig Klippeø med en pud-
sig Miniaturby inderst i en dyb, malerisk Bugt. De gamle
Miners underjordiske Gange er genfundne og i dem Ni-
scherne, hvor Bjærgarbejderne satte deres Lamper. Skak-
terne til Guldets Udsmeltning findes nu paa Havbunden
udenfor, hvilket viser, at Havet engang er steget stærkt,
som Overleveringen beretter2).
Skatkamrets Fundament er fundet paa det af Pausanias
angivne Sted, paa samme Side som og lige efter Sikyoner-
nes Skatkammer, naar man kommer fra Hovedindgangen
(se Fig, 7, betegnet som Siphnos). Det ligger paa en Plat-
form, til hvilken en Trappe fra den hellige Vej fører op, og
har haft sin Indgang fra Vest, modsat Sikyonernes, Plat-
formens Underbygning springer nu hæsligt frem over den
' Pausanias X 11, 2. 2 Bent i Journal of hellenic studies VI 1885, S. 195.