DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.56296#0317
XVI
GRÆSKE PORTRÆTTER I DELFI
HETÆREN Rhodopis havde viet Apollon den direkte
Tiende af sine Indtægter, nemlig de Jernspid, der var
Datidens sædvanlige Betalingsmiddel. Hetæren Fryne viede
sit eget Billede i Guld. I disse to Anathemer fra henholds-
vis 6te og 4de Aarh, f. Kr, ligger en betydningsfuld Mod-
sætning, Den gammeldags Fromhed bringer som Offer det,
der kan glæde Guden. Den senere Tid benytter Ofret som
Middel til Selvforherligelse. Gennem Plutarchs Forsvar for
Frynes Votiv erfarer vi, at den romerske Kejsertids Mora-
lister tog Anstød af, at en Skøge havde vovet at stille sit
Billede op i Apollons rene Helligdom. Hvis Forargelse er
kommen til Orde i Frynes egen Samtid, har den sikkert
snarere været rettet mod Gavens Art, maaske ogsaa mod
selve det, at en Kvinde søgte at gøre sig gældende ved
Billedstøtte og Indskrift i Kongers og Feltherrers Selskab.
Thi Frynes Defensor kunde ikke heroverfor gøre gældende,
at ogsaa Korefigurerne paa Athens Akropolis eller i andre
græske Helligdomme var Votivportrætter af Kvinder. Ko-
rerne var ikke navnefæstede, endsige berømte Kvinder;
der taltes i Indskrifterne paa deres Baser kun om de Mænd,
hvis Ofre de frembar for Athena, Selv var de stille som
Kvindeskarerne, der paa Festdagene vandrede i Proces-
sion til Athenas Ære, hvad enten de nu stod der i Marmor,
fordi Athena fra ældgammel Tid krævede Dyrkelse gennem
Kvinder, eller de var Erstatning for Urtidens raa Menneske-
ofre, som den nyeste Forklaring lyder1. Heller ikke Ind-
vielsen af en Vogngruppe med Sejrherre og Kusk paa Vog-
1 Hans Schrader: Auswahl archaischer Marmorskulpturen imJAkropolis-
museum S. 2,
GRÆSKE PORTRÆTTER I DELFI
HETÆREN Rhodopis havde viet Apollon den direkte
Tiende af sine Indtægter, nemlig de Jernspid, der var
Datidens sædvanlige Betalingsmiddel. Hetæren Fryne viede
sit eget Billede i Guld. I disse to Anathemer fra henholds-
vis 6te og 4de Aarh, f. Kr, ligger en betydningsfuld Mod-
sætning, Den gammeldags Fromhed bringer som Offer det,
der kan glæde Guden. Den senere Tid benytter Ofret som
Middel til Selvforherligelse. Gennem Plutarchs Forsvar for
Frynes Votiv erfarer vi, at den romerske Kejsertids Mora-
lister tog Anstød af, at en Skøge havde vovet at stille sit
Billede op i Apollons rene Helligdom. Hvis Forargelse er
kommen til Orde i Frynes egen Samtid, har den sikkert
snarere været rettet mod Gavens Art, maaske ogsaa mod
selve det, at en Kvinde søgte at gøre sig gældende ved
Billedstøtte og Indskrift i Kongers og Feltherrers Selskab.
Thi Frynes Defensor kunde ikke heroverfor gøre gældende,
at ogsaa Korefigurerne paa Athens Akropolis eller i andre
græske Helligdomme var Votivportrætter af Kvinder. Ko-
rerne var ikke navnefæstede, endsige berømte Kvinder;
der taltes i Indskrifterne paa deres Baser kun om de Mænd,
hvis Ofre de frembar for Athena, Selv var de stille som
Kvindeskarerne, der paa Festdagene vandrede i Proces-
sion til Athenas Ære, hvad enten de nu stod der i Marmor,
fordi Athena fra ældgammel Tid krævede Dyrkelse gennem
Kvinder, eller de var Erstatning for Urtidens raa Menneske-
ofre, som den nyeste Forklaring lyder1. Heller ikke Ind-
vielsen af en Vogngruppe med Sejrherre og Kusk paa Vog-
1 Hans Schrader: Auswahl archaischer Marmorskulpturen imJAkropolis-
museum S. 2,