DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.56296#0250
234 DE SICILIANSKE FYRSTERS VOTIVER. VOGNSTYREREN
som en ringe Mand, Men Pindars Digtning viser noget
helt andet. Digteren lovpriser Vognstyrerens Dygtighed
paa en Maade, der røber hans Betydning, og etsteds faar
vi hans Byrd at vide: Karrhotos, „der sejrede i de pythiske
Lege uden at sprænge nogen Del af sin stærke Vogn og
indviede, hvad han medførte af kunstfærdige Mestres dyg-
tigt gjorte Værker, da han kom til Krisas Høj, til Apollo-
gudens hule Dal“, er Broder til Kyrenes Dronning1, Ogsaa
Therons og Xenokrates' Kusk Nikomachos, der roses højt
af Pindar‘, var en fornem Mand og fik af Indbyggerne i
Elis Proxeni (Gæstevenskabsret), Der er altsaa intet i Vejen
for, at Vognstyreren kan være af adelig, endog fyrstelig
Æt, Der paahvilede Vognstyrerne et stort Ansvar, idet
de ledsagede Firspandene over Havet fra Sicilien og havde
Opsyn med Hestenes Røgt mellem de talrige Lege, der
nødte dem til at blive i Hellas i Aarevis og drage fra Fest
til Fest3.
Stilfærdig har Figuren staaet paa Vognen, med tætstil-
lede Fødder, med Armene hævede. Selv om man tænker
sig en Pisk og ikke Tøjler i den forsvundne Haand, er det
dog intet Situationsbillede fra Væddeløbet selv. Thi under
dette vilde Vognstyreren tage Pisken i højre og stramme
Tøjlerne med venstre Haand, Det er da enten Øjeblikket,
da Vognen er standset, eller den stolte Æresrunde i Skridt
efter Sejren, der er skildret i Gruppen,
Højt naaede Vognkassens Rand op og dækkede Under-
kroppen og de trods deres skjulte Stilling mesterligt og
omhyggeligt udarbejdede Fødder, Hovedvægten er derfor
lagt paa Overkroppens Folder og Liniespil, og Hovedets
forholdsvise Lidenhed har ikke gjort sig særligt gældende,
da saa meget af den lange Krop var dækket. Derfor har
Brystbilledet af Figuren en særlig Interesse (Fig, 104), Hal-
sen er kraftig, men ikke som i den arkaiske Skulptur for
svær til Hovedet, og Ansigtet har strænge og store Træk,
der bringer Hovedets ringe Størrelse i Forglemmelse, Det
er den strænge Stils Alvor, Reaktionen mod Arkaismens
straalende Smil, der begynder i den peloponnesiske Kunst
1 Pythia V 34. 2 Isthmia II 23, 3 Wilamowitz: Hieron und Pindaros S. 23.
som en ringe Mand, Men Pindars Digtning viser noget
helt andet. Digteren lovpriser Vognstyrerens Dygtighed
paa en Maade, der røber hans Betydning, og etsteds faar
vi hans Byrd at vide: Karrhotos, „der sejrede i de pythiske
Lege uden at sprænge nogen Del af sin stærke Vogn og
indviede, hvad han medførte af kunstfærdige Mestres dyg-
tigt gjorte Værker, da han kom til Krisas Høj, til Apollo-
gudens hule Dal“, er Broder til Kyrenes Dronning1, Ogsaa
Therons og Xenokrates' Kusk Nikomachos, der roses højt
af Pindar‘, var en fornem Mand og fik af Indbyggerne i
Elis Proxeni (Gæstevenskabsret), Der er altsaa intet i Vejen
for, at Vognstyreren kan være af adelig, endog fyrstelig
Æt, Der paahvilede Vognstyrerne et stort Ansvar, idet
de ledsagede Firspandene over Havet fra Sicilien og havde
Opsyn med Hestenes Røgt mellem de talrige Lege, der
nødte dem til at blive i Hellas i Aarevis og drage fra Fest
til Fest3.
Stilfærdig har Figuren staaet paa Vognen, med tætstil-
lede Fødder, med Armene hævede. Selv om man tænker
sig en Pisk og ikke Tøjler i den forsvundne Haand, er det
dog intet Situationsbillede fra Væddeløbet selv. Thi under
dette vilde Vognstyreren tage Pisken i højre og stramme
Tøjlerne med venstre Haand, Det er da enten Øjeblikket,
da Vognen er standset, eller den stolte Æresrunde i Skridt
efter Sejren, der er skildret i Gruppen,
Højt naaede Vognkassens Rand op og dækkede Under-
kroppen og de trods deres skjulte Stilling mesterligt og
omhyggeligt udarbejdede Fødder, Hovedvægten er derfor
lagt paa Overkroppens Folder og Liniespil, og Hovedets
forholdsvise Lidenhed har ikke gjort sig særligt gældende,
da saa meget af den lange Krop var dækket. Derfor har
Brystbilledet af Figuren en særlig Interesse (Fig, 104), Hal-
sen er kraftig, men ikke som i den arkaiske Skulptur for
svær til Hovedet, og Ansigtet har strænge og store Træk,
der bringer Hovedets ringe Størrelse i Forglemmelse, Det
er den strænge Stils Alvor, Reaktionen mod Arkaismens
straalende Smil, der begynder i den peloponnesiske Kunst
1 Pythia V 34. 2 Isthmia II 23, 3 Wilamowitz: Hieron und Pindaros S. 23.