DOI Heft:
Die Alte Kirche in Idensen
DOI Artikel:Bøllingtoft, Peder: Undersøgelser af mål, planlægning og konstruktion i monumental-malerierne
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.50505#0102
18 Jüngstes Gericht, Christus, Haupt und Heiligenschein: Die Pause
zeigt bei Einlegen eines Konstruktionsmodells, wie die Planung mittels
Modulen und Zirkelschlägen ausgeführt worden ist. Durchmesser
des Heiligenscheins = 7E, Durchmesser im Halbkreis des Kopfes -
3,5E, Länge der Stirn = 1E, Länge der Nase = 1E, Länge des Kinns
= 1E. Die Form der Stirn ist durch die Konstruktion von einem Halb-
kreis mit dem Durchmesser 2E festgelegt.
Desuden eksisterer et forhold på 2 :1 mellem gloriens diame-
ter og hovedets diameter: Glorie 7E, hoved 3.5E.
Noter
1 Passercentre til mindre konstruktionscirkeler (halve eller kvarte)
kræver ikke indstikningshuller.
Passerspidsen kan være anbragt og støtted på overfladen mellem
malerens tommel- og pegefinger på den frie hånd, der ikke blev
brugt ved omdrejningen af passeren, uden at efterlade mærker.
Ved helcirkelslag har maleren ikke kunnet støtte passerspidsen
med den frie hånd, der ville komme i vejen ved passerens omdrej-
ning.
Derfor er det kun ved helcirkelslag nødvendigt med en indstikning
af passerspidsen.
2 Fremstillingen af et målebånd i fårepergament med længden
2 romerske fod er baseret på følgende:
1. Maleren har ikke kunnet udmåle afstande langs konkave over-
flader med en målestok.
2. Maleren må have brugt et fleksibelt målebånd.
3. Målebånden måtte fremstilles i et materiale, der var tilgængeligt
for maleren.
3 Revner i murværket har kun i begrænset omfang været et opmå-
lingsproblem. For det første fordi revnernes bredde har været
begrænset, og for det andet fordi symmetrien i scenerne har tilladt
at variationer kunne korrigeres.
For eksempel er diameteren på Majestas Dominis glorie i korapsis
på grund af en revne (sætning) i murværket bestemt ved opmåling
fra indstikningshullet til gloriens sydside = radius på glorien.
4 Brugen af 12 og 10 - delinger i den tidlige middelalder er især
tydelig indenfor møntsystemet, og kan illustreres ved møntsyste-
met i Danmark omkring år 1100: 1 mark = 8 øre = 24 ørtug -
240 penning.
10 penning = 1 ørtug
5 Princippet med decimalinddelingen af den romerske fod er første
gang registreret af artikelens forfatter i forbindelse med en opmå-
ling og undersøgelse af monumentalmalerierne i Sankt Ibs kapel
Roskilde (1125-1175).
Decimalsystemet er siden registreret i kirkerne: Gundsømagle,
Hagested, Kildebrønde, Kirkerup, Søstrup, Måløv.
Undersøgelser i de pågældende kirker incl. Sankt Ib indgår i et
eksamensarbejde på Det kongelige danske Kunstakademi, Kon-
servatorskolen, der vil blive afsluttet i 1990.
6 Den lodrette yderside i arkade nr 1 mangler i arkens østside.
Fastlægningen af basis længde er baseret på det enkle forhold
mellem bredden 48E og højden 36E i arken. Længden 48E medfø-
rer hældningen på taget over arkade nr 1 følger samme princip
som hældningen på taget over arkade nr 2 og taget i overbygnin-
gen.
7 Der er ikke registreret indstikningshuller til arkadernes halvcirkels-
lag (diameter 3E) selv om oplægninger af en kontrolkalke over
arkaderne viser disse er fastlagt ved oirkelslag med en passer (se
note 1).
8 De to diakoner nærmest døbefonten (frontfigurer) har glorier der
er konstrueret over helcirkeler med diameteren 7E:
Peters glorie: Diameter 7E - 0,1 centimeter
Den anden diakons glorie: Diameter 7E + 0,1 centimeter
Afstanden mellem de synlige indstikningshuller til glorierne: 19E
+ 0,3 centimeter
9 De lodrette sider i døbefontens øverste halvdel er ikke trukket lige
ned, men er trukket skråt udefter i en afstand af ca. 0.5E. Metoden
er medvirkende til at fremhæve dybdeperspektivet i Døbefonten.
Princippet er markeret på planmodellen med pile.
10 Indstikningshullet til hovedets halvcirkel er ikke registreret, selv
om det er klart der er anvendt en konstruktionscirkel. Indstiknings-
hullet til glorien er synligt på grund af en skade i farvelaget.
Glorie: Diameter 7E ± 0,0 centimeter
Zusammenfassung
Detaillierte Untersuchungen erbrachten den Nachweis, daß
die Wandmalereien in der Alten Kirche von Idensen nach einem
strengen kompositorischen Gliederungsgerüst konzipiert und
planvoll bis in Einzelheiten ausgeführt worden sind.
Grundlage ist ein formalisiertes Modul-System aus festen Ab-
standsmaßen und Leitziffern, die kontinuierlich in allen Szenen
wiederkehren. Sie basieren auf der Dezimaleinteilung von
2 römischen Fuß in 10 Einheiten und 100 Untereinheiten
(1 römischer Fuß = 29,57 cm), wobei sich die Dominanz der
Leitziffern 3, 7 und 12 möglicherweise mit Zahlenmystik be-
gründen läßt.
Daneben legen vor allem auch rein praktische Gesichtspunkte
die Anwendung eines modularen Gliederungssystems nahe:
es ermöglichte dem ausführenden Künstler, obwohl durch
Arbeitsgerüste oder räumliche Enge direkt unter den Gewöl-
ben behindert, Überblick und Koordination der bildlichen Ge-
samtzusammenhänge.
Idensen ist dabei zeitgleichen dänischen Kirchenausmalun-
gen auf Själland direkt vergleichbar. Soweit diese vom Verfas-
ser bisher untersucht werden konnten, weisen sie identische
Leitziffern und Proportionsmodule sowie - z.B. in Sankt Ibs
in Roskilde - das Einteilungsprinzip des römischen Fußes auf.
Alle bisherigen Befunde lassen für den gestalterischen Aufbau
von Wandmalereien des 12. Jahrhunderts streng-formalisierte
Regeln und verbindliche modulare Gliederungssysteme er-
kennen. - Ob es sich dabei um kulturräumliche bzw. stilge-
bundene - oder allgemeinverbindliche - Phänomene derzeit
handelt, bedarf der weiteren Untersuchung.
100