DOI issue:
Die Alte Kirche in Idensen
DOI article:Bøllingtoft, Peder: Undersøgelser af mål, planlægning og konstruktion i monumental-malerierne
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.50505#0097
betinget af størrelsen på de penseler, der er benyttet i forte-
gningerne (bredde op til ca 0,5 centimeter).
Man kan derfor ikke bestemt konstatere at grundmålet:
2 romerske fod = 59,14 centimeter er det nøjagtige udgangs-
punkt for decimalsystemet. Opmålingerne viser imidlertid, at
dette mål ved en decimalinddeling giver så enkle og logiske
talsammenhænge i scenerne, at det benyttede grundmål må
ligge indenfor grænserne:
2 romerske fod = 59.14 centimeter ± 0.5 procent
De konstruktive principper i scenerne i korapsis, forkor, kor
(de vigtigste afsnit af kirken) er så nøjagtige og konsekvente,
at planlægningen formentlig kun har kunnet realiseres ved
hjælp af forlæg.
Kontinuiteten i planlægningen og konvertibiliteten mellem sce-
nernes hovedmål og bygningsarkitekturen kan være et resultat
af at forlæg er udarbejdet efter opmåling, eller at målene var
kendt af maleren på forhånd.
Det er nærliggende at antage, at specielt hovedplanlægningen
af scenerne har været udført på forlæg i målestoksforholdet
1 : 10. Denne mulige situation har tilladt at vigtige mål og
placeringen af centrale elementer kunne overføres fra forlæg
til hvælvinger og vægge uden brug af indridsede eller forteg-
nede styresystemer.
Malerens arbejdssituation taler også for brugen af forlæg.
Stilladser, der enten har været placeret tæt under hvælvin-
gerne eller langs væggene, har forhindret, at maleren kunne
overskue og koordinere scener, der skulle udføres i store
formater. Derfor har det i Idensen været vigtigt med forlæg
under arbejdet.
Et grundlæggende træk i planlægningen af de undersøgte
scener er, at de er koordineret ud fra symmetriske principper.
Dette er gjort ved systemer, der arrangerer alle elementer og
deres størrelser på en måde, der bevirker, at der lodret og
vandret i scenerne eksisterer mål med klare indbyrdes forbin-
delser. Hvordan maleren har etableret denne situation er umu-
lig at sige, men en logisk slutning ud fra resultatet af opmålin
gerne er, at hver eneste af de vigtige scener var konstrueret
over rasternet på forlæg.
Udgangspunktet for opmålingerne er et decimalsystem base-
ret på den romerske fod (længde 29.57 cm). Ved at inddele
2 fod i 10 Enheder, der igen deles i 10 Underenheder er der
etableret et logisk målesystem, hvis forudsætning kan skyldes
to forhold:
1. Det er nemt at opmåle afstande og foretage beregninger
ved hjælp af et decimalsystem
2. Det er nemt at overføre mål fra et forlæg til en væg, hvis
der er arbejdes i målestoksforholdet 1 : 10
Hvis maleren jvf. punkt 2, har arbejdet i målestoksforholdet
1 (forlæg): 10 (væg) bliver målet 1U på forlæget identisk med
målet 1E på væggen. Brugen af denne evt. fremgangsmåde
medfører at hovedplanlægningen kan udføres på forlæg,
mens den detaljerede planlægning f.eks af hoveder og glorier
må udføres på anden vis.
Fastlægningen af målesystemet baseret på decimalinddelin-
gen af den romerske fod er en videreføring af de romerske
regler for lineær afstandsmåling:4
1 mil = 1000 passus
1 passus = 5 fod
Herefter følger ifølge decimalsystemet inddelingerne:
1 fod = 5 enheder
1 enhed = 10 underenheder
Dette system er mere anvendeligt ved opmåling og beregning
af afstande på vægge, hvor der arbejdes med præcise og
rationelle metoder, end ved en normal underinddeling af 1 fod
i 12 uncia pedis. Jvf. punkt 1. og 2. ville malerenn få betydelige
beregningsproblemer, hvis han istedet for at nøjes med et
decimalsystem (10-tals system), både skulle benytte et 10-
og et 12-tals system under arbejdet. Anvendelsen af decimal-
systemet i Idensen er ikke et isoleret tilfælde. Samme system
baseret på samme fodmål er benyttet i flere monumentalmale-
rier i kirker på Sjælland i det 12. århundrede.5
Det er ikke muligt indenfor rammerne af denne artikel at
komme ind på den vigtigste, men også mest komplekse frem-
stilling at Majestas Domini i korapsis. For at vise hvordan
maleren konsekvent har benyttet decimalsystemet i de fors-
kellige scener, har jeg derfor valgt at præsentere hovedprincip-
perne i Noahs Ark, Dåbsscenens Døbefont og modulopdelin-
gen i Diakonen Peters bog, samt konstruktionsprincippet for
Kristus hoved og glorie i Dommedagsscenen.
Noahs Ark
Principperne for planlægningen af Noahs ark er undersøgt
ved opmålinger i arkens østside incl. den lodrette midterakse.
En rekonstruktion af arkens vestside omkring den lodrette
midterakse viser, hvordan arken er konstrueret over et rektan-
gel:
Bredde 48E = længden på basis6
Højde 36E = afstanden fra underkanten af basis til overkanten
af taget i scenens midterakse.
For at anskueliggøre hvilke mål der danner grundlag for plan-
lægningen og konstruktionen er arken delt op i overbygning
og underbygning:
1. Overbygningen er konstrueret over et rektangel: bredde
36E, højde 12E
2. Underbygningen er konstrueret over et rektangel: bredde
48E, højde 24E
Fordelingen af arkader og søjler i underbygningen er baseret
på lodrette indridsninger i bundfarven over modulet 39U og
på vandrette indridsninger, der fastlægger indstikningshul-
lerne til arkadebuerne.7
95
gningerne (bredde op til ca 0,5 centimeter).
Man kan derfor ikke bestemt konstatere at grundmålet:
2 romerske fod = 59,14 centimeter er det nøjagtige udgangs-
punkt for decimalsystemet. Opmålingerne viser imidlertid, at
dette mål ved en decimalinddeling giver så enkle og logiske
talsammenhænge i scenerne, at det benyttede grundmål må
ligge indenfor grænserne:
2 romerske fod = 59.14 centimeter ± 0.5 procent
De konstruktive principper i scenerne i korapsis, forkor, kor
(de vigtigste afsnit af kirken) er så nøjagtige og konsekvente,
at planlægningen formentlig kun har kunnet realiseres ved
hjælp af forlæg.
Kontinuiteten i planlægningen og konvertibiliteten mellem sce-
nernes hovedmål og bygningsarkitekturen kan være et resultat
af at forlæg er udarbejdet efter opmåling, eller at målene var
kendt af maleren på forhånd.
Det er nærliggende at antage, at specielt hovedplanlægningen
af scenerne har været udført på forlæg i målestoksforholdet
1 : 10. Denne mulige situation har tilladt at vigtige mål og
placeringen af centrale elementer kunne overføres fra forlæg
til hvælvinger og vægge uden brug af indridsede eller forteg-
nede styresystemer.
Malerens arbejdssituation taler også for brugen af forlæg.
Stilladser, der enten har været placeret tæt under hvælvin-
gerne eller langs væggene, har forhindret, at maleren kunne
overskue og koordinere scener, der skulle udføres i store
formater. Derfor har det i Idensen været vigtigt med forlæg
under arbejdet.
Et grundlæggende træk i planlægningen af de undersøgte
scener er, at de er koordineret ud fra symmetriske principper.
Dette er gjort ved systemer, der arrangerer alle elementer og
deres størrelser på en måde, der bevirker, at der lodret og
vandret i scenerne eksisterer mål med klare indbyrdes forbin-
delser. Hvordan maleren har etableret denne situation er umu-
lig at sige, men en logisk slutning ud fra resultatet af opmålin
gerne er, at hver eneste af de vigtige scener var konstrueret
over rasternet på forlæg.
Udgangspunktet for opmålingerne er et decimalsystem base-
ret på den romerske fod (længde 29.57 cm). Ved at inddele
2 fod i 10 Enheder, der igen deles i 10 Underenheder er der
etableret et logisk målesystem, hvis forudsætning kan skyldes
to forhold:
1. Det er nemt at opmåle afstande og foretage beregninger
ved hjælp af et decimalsystem
2. Det er nemt at overføre mål fra et forlæg til en væg, hvis
der er arbejdes i målestoksforholdet 1 : 10
Hvis maleren jvf. punkt 2, har arbejdet i målestoksforholdet
1 (forlæg): 10 (væg) bliver målet 1U på forlæget identisk med
målet 1E på væggen. Brugen af denne evt. fremgangsmåde
medfører at hovedplanlægningen kan udføres på forlæg,
mens den detaljerede planlægning f.eks af hoveder og glorier
må udføres på anden vis.
Fastlægningen af målesystemet baseret på decimalinddelin-
gen af den romerske fod er en videreføring af de romerske
regler for lineær afstandsmåling:4
1 mil = 1000 passus
1 passus = 5 fod
Herefter følger ifølge decimalsystemet inddelingerne:
1 fod = 5 enheder
1 enhed = 10 underenheder
Dette system er mere anvendeligt ved opmåling og beregning
af afstande på vægge, hvor der arbejdes med præcise og
rationelle metoder, end ved en normal underinddeling af 1 fod
i 12 uncia pedis. Jvf. punkt 1. og 2. ville malerenn få betydelige
beregningsproblemer, hvis han istedet for at nøjes med et
decimalsystem (10-tals system), både skulle benytte et 10-
og et 12-tals system under arbejdet. Anvendelsen af decimal-
systemet i Idensen er ikke et isoleret tilfælde. Samme system
baseret på samme fodmål er benyttet i flere monumentalmale-
rier i kirker på Sjælland i det 12. århundrede.5
Det er ikke muligt indenfor rammerne af denne artikel at
komme ind på den vigtigste, men også mest komplekse frem-
stilling at Majestas Domini i korapsis. For at vise hvordan
maleren konsekvent har benyttet decimalsystemet i de fors-
kellige scener, har jeg derfor valgt at præsentere hovedprincip-
perne i Noahs Ark, Dåbsscenens Døbefont og modulopdelin-
gen i Diakonen Peters bog, samt konstruktionsprincippet for
Kristus hoved og glorie i Dommedagsscenen.
Noahs Ark
Principperne for planlægningen af Noahs ark er undersøgt
ved opmålinger i arkens østside incl. den lodrette midterakse.
En rekonstruktion af arkens vestside omkring den lodrette
midterakse viser, hvordan arken er konstrueret over et rektan-
gel:
Bredde 48E = længden på basis6
Højde 36E = afstanden fra underkanten af basis til overkanten
af taget i scenens midterakse.
For at anskueliggøre hvilke mål der danner grundlag for plan-
lægningen og konstruktionen er arken delt op i overbygning
og underbygning:
1. Overbygningen er konstrueret over et rektangel: bredde
36E, højde 12E
2. Underbygningen er konstrueret over et rektangel: bredde
48E, højde 24E
Fordelingen af arkader og søjler i underbygningen er baseret
på lodrette indridsninger i bundfarven over modulet 39U og
på vandrette indridsninger, der fastlægger indstikningshul-
lerne til arkadebuerne.7
95