Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

ligere, at det maaske knapt saa meget er et Kærtegn som et
højst nødvendigt Tag om en undvigelselysten lille Syn-
derinde.
Denne sikre altid elskelige Opfattelse af Daglivets smaa,
men rige Hændelser, Børnene og Hjemmet, det er Viggo
Johansens misundelsesværdige Styrke. — Med lige forelsket,
men dog aldrig overeksponeret Iagttagelse følger han Hu-
struen og Børnene fra Sovekammerscenen til Børnevasken,
Musiktimen, Aftenarbejdet og Hvilestunden ved Vinduet
med Moder og Børn, Bedstemoders Fødselsdag og Dansen
omkring Juletræet, og er Børnene saa endelig kommet til
Køjs hygger Kunstneren sig efter en altid arbejdsflittig
Dag mellem gamle Venner. Saa blinker Lampelyset i Vin-
glassene, og Gæsterne grupperer sig om Bordet med den
utvungne Hyggelighed, der fortæller, de føler sig hjemme,
og naar det er Malerkunst, en Ting til, at Viggo Johansen
er en Mester i Kompositionen.
Men man samler næppe ustraffet op mod 400 af sine Ar-
bejder og udstiller dem i levende Live. Og den gamle

Kunstner vil sikkert ikke blive forskaanet for den Reagens,
der altid skummer i selv den mest velfortjente Hæders
Kølvand. Men samtidig med, at den vil bebrejde ham
megen umalerisk Staffage, vil den overse, det netop er
Viggo Johansens Storhed, at han af Makarttidens Fløjlsele-
gance ovenikøbet falmet og forarmet i kjøbenhavnsk Smaa-
borgerlighed, har afvundet megen god Kunst. Og ser man
maaske ikke med helt uhildede Øjne paa disse Aar, der er
ens egen Barndoms, hvor Mændene synes smukkere og Hu-
struerne mere kvindelige, vel fordi Forældrene altid vil
være Mindets ukritiserede Generalnævner, havde denne fat-
tige Tid selvfølgelig ogsaa sine Skønhedsværdier.
Bevaringen af disse, styrkede i en sand Kunstners Tem-
perament, er sammen med ærlig dansk Naturskildring, tro-
værdige Portrætter og fortræffelige Repræsentationsbilleder
som det livfulde Akademiraadsmøde, altsaa endda kun en
Del af den Gæld vi staar i til Viggo Johansen. Og det er
næppe troligt dansk Kunst nogensinde bliver saa stor og
forhaabentlig aldrig saa ringe, at den ikke vil vedkende
sig denne Post. Alexander Fugl.

MINDRE

MEDDELELSER

»SALTOS KERAMIK«

(Det Berlingske Bogtrykkeri)
|ET er vanskeligt at holde en Bogs Emne ude fra en Anmeldelse,
J—' men da Hovedmeningen med denne Tryksag formodentlig er, at
den først og fremmest skal betragtes som saadan, vil vi efter fattig
Evne bestræbe os derpaa.
Er Bogtrykkeriets Indsats egentlig og afgørende Satsen, er den upaa-
klagelig, Skriftbilledet klart og rent og Trykningen udadlelig — men
saa er ogsaa alt godt sagt.
Tryksted og Udgiver maa derefter dele Ansvaret som de er Venner
til for denne i Retning af skabagtig Affektation, rigtig daarlig Smag
og meningsløs Spild heldigvis ret enestaaende Publikation. Skal det
kaldes Bogkultur, saa Gud bedre os for at blive mere „kultiverede"
herhjemme.

Straks Bindets Spejl er fornærmeligt, haandmalet Sløjdarbejde („maa
behandles meget omhyggeligt", som der tilsyneladende uden Ironi staar
paa Emballagen), indrammer en lige saa ulæselig som inderlig grim Titel.
Forsatspapiret er antagelig kommet til Verden ved en eller anden teknisk
Hundekunst, der ikke har noget med ordentlig Arbejde at gøre, og
som da ogsaa præsenterer sig saa flimrende uroligt, at man allerede
nu, inden man er naaet ind til selve Bogen, har uhjælpeligt ondt i

Øjnene.
Og saa Mesterværket! Den mest ligegyldige leksikalske Tekst præsen-
teres her som var det en Luksusudgave af Biblen for svagtsynede. Og ind
imellem disse Tekstsider er saa indskudte svært glittede Plancher eller
mat Kunsttrykspapir, der med en Pretentiøsitet, der næppe kan over-
gaas, i Kliche bl. a. bringer de ligegyldigste Detailstudier og Rids, der
alene minder om Børns geometriske Fantasier med Passer og Ridsefjer.
Nærer man endnu Tvivl om, at Skaberne af dette besynderlige Værk
dog ikke et Sted paa Bunden af deres Sjæle skulde rumme et lille
Glimt af Nøgternhed og Smag, behøver man blot at blade frem til
Pagina — naa, det er sandt, dette Pragtværk er selvfølgelig ikke pagi-
neret — men blade frem til det Bilagsblad, hvor stiliserede Kornaks og
Kranier danner den træskaarne Ramme om et indklæbet Fotografi (!)
af et halshugget Antilopehovede. Vi troede det ikke muligt, men her
er virkelig 80 ernes broderede Plydsrammer med Prinsesse Pignatellis
Fotografi i Hjørnet straalende overgaaet.
Lad os haabe, at hele denne triste Misforstaaelse kun er et Udslag
af momentan Begrebsforvirring og lokalt Højhedsvanvid, og at det
i hvert Fald ikke vil danne Skole. — Nu har vi advaret!

TESALON FREDERIK WILHELM IV
(Schloss, Berlin)
l Ti er anmodet om imellem Samlerens Læsere at efterlyse, om
V nogen har Kendskab til en halvrund i Pæretræ forarbejdet Sofa-
bænks Skæbne.
Sofabænken, der tidligere har haft sin Plads i „Schloss Berlin“s Te-
salon, er udskaaret og forgyldt, den nederste Halvdel af Ryggen lige-
som Sidestykkerne er polstret, den øverste Halvdel af Rygstykket
derimod helt i Træ dekoreret med en udskaaret Frise. Bænkens Stør-
relse er i Længden ca. 4 m og dens største Dybde ca. 1.90 m. Den er
uden Ben, og Underdelen afsluttes med en smal Sokkel.
Sofabænken vides fjernet fra Tesalonen allerede i 1888 og menes
senest i 1920 at være solgt paa Auktion og da gaaet til Danmark.
Firmaet Flatow & Priemer, Berlin W. 10, Tiergartenstrasse 4 a,
hvem det er meget magtpaaliggende at skaffe Bænken til Veje, vil
være taknemlig for alle Oplysninger, der kan tjene til Fremme af
dette Formaal.

TOULOUSE-LAUTREC
DEN store Udstilling i Louvre, der længe har været under Forbe-
redelse, er nu saa vidt fremskreden, at Udstillingens Aabning,
der menes at blive en af Hovedbegivenhederne i Foraarets parisiske
Kunstliv, kan finde Sted straks efter Paaske (ca. den 10. April). Ud-
stillingen vil være aaben i 5—6 Uger.
Forøvrigt er Forfatteren af Hovedværket om Toulouse-Lautrec (ud-
kom Paris 1926—27), M. M a u r i c e Joy an t, som fra første Færd
stod i Spidsen for Udstillingen, død efter en Automobilulykke og er
erstattet med M. Albert S. Henraux.

FORAARSSÆSONEN HOS C. G. BOERNER
(Leipzig)
Ide sidste Uger af April paabegynder Boer ner sin grafiske Sæson
med en Række Samlinger af Kobberstik og Haandtegninger.
Boerner, der saa ganske ubestridt over hele Verden, er det førende
Firma paa sit Omraade udbyder denne Gang en Række D il r e r Værker
(Bernhard Hausmann’s Samling), Kobberstik 15.—18. Aarhund.
(heriblandt en ny Afdeling Dubletter fra Eremitage i Leningrad) franske
Haandtegninger fra det XVIII Aarh. (bl. a. en betydelig Samling farve-
lagte Tegninger af Boucher), nederlandske Tegninger, etc. etc. Vi skal
senere komme tilbage til denne meget bemærkelsesværdige Auktion.

6