ØSTERGADE 29
TLF. 10965
BREDGADE 21
TLF. 4614
TEGNET AF
Georg Jensen
KUNSTINDUSTRI
La oisier
Amphitheåtre de la Sorbonne
Bronzearbejder
gamle og moderne
Statuetter - Uhre - Kandelabrer - Lamper
Lampetter - Lysekroner
w
Budtz MULLER & Co.
Kgl. Hof-Lev er andør
BREDGADE 2 3
JAPPE NILSSEN
1870—1931
I Tilknytning til disse faa Mindeord har
]appe Nilssen’s Ungdomsven, Generalkonsul D.
Hildisch paa Samlerens Opfordring lovet at
sende os nogle Erindringer om den afdøde
Kunstkritiker til Juni Numret.
DANSK Kunst har mistet en oprigtig, altid op-
mærksom Beundrer, Samleren en trofast Ven,
en god Raadgiver. 1 hele Nordens Kunstliv er
en Røst forstummet, vi alle gerne lyttede efter.
Hans faglige Indsigt, hans rige Viden, hans sikre Blik
er anerkendt af enhver der beskæftigede sig med Skandi-
naviens Kunst, men hvad han først og fremmest havde
fremfor de fleste af Kollegerne ogsaa i Danmark var hans
altid lige friske og usnobbede Indstilling, hans malende og
levende Stil, hans ukunstlede Sprog, der aldrig fortabte
sig i kunstvidenskabelige Terminologier, men i bedste
Forstand var jævn og bramfri Tale. Derfor blev han og-
saa den sande Opdrager og Indfører i Kunsten for sine
Læsere. Han behøvede ikke et Docentur eller Professorat
for at blive hørt. Om hans Talerstol flokkedes hele Norges
Intelligens. Og som han lykkeligvis heller ikke indfange-
des af en Museumsstillings støvdryssende Atmosfære be-
varede han Synet usvækket, stærkt og ungt til sin sidste
Time, satte intet til af sin Ungdoms brændende Entusias-
me for Kunsten. Denne Begejstring, der fik ham først af
alle til at aabne Nordens Øjne for, hvad Kunsten ejer i
Edv. Munch, og som til de sidste Dage fik ham til med
stor og aldrig trættet Lidenskabelighed at kaste sig i
Breschen for enhver ung og navnløs Kunstner, han mente
havde Evner. Og Jappe Nilssen mente sjældent for-
kert.
Hans Ildhu var i de senere Aar ikke mindst beundrings-
værdigt ved, at han i Virkeligheden allerede længe havde
været en livstræt, en dødsmærket Mand. Men saa syg han
var, han forsømte sjælden en Udstilling, og hans Blad kun-
de være sikker paa at have hans indgaaende og omhygge-
lig Anmeldelser saa rettidig, at de virkelig kunde naa at
blive den betydende Faktor for Udstilleren og det besø-
gende Publikum, som hans Kritik altid bestræbte sig for
at være.
Ikke mindst for Norges opvoksende Kunstnerslægt vil
Tabet blive vanskeligt om ikke umuligt at erstatte.
Samleren.
TLF. 10965
BREDGADE 21
TLF. 4614
TEGNET AF
Georg Jensen
KUNSTINDUSTRI
La oisier
Amphitheåtre de la Sorbonne
Bronzearbejder
gamle og moderne
Statuetter - Uhre - Kandelabrer - Lamper
Lampetter - Lysekroner
w
Budtz MULLER & Co.
Kgl. Hof-Lev er andør
BREDGADE 2 3
JAPPE NILSSEN
1870—1931
I Tilknytning til disse faa Mindeord har
]appe Nilssen’s Ungdomsven, Generalkonsul D.
Hildisch paa Samlerens Opfordring lovet at
sende os nogle Erindringer om den afdøde
Kunstkritiker til Juni Numret.
DANSK Kunst har mistet en oprigtig, altid op-
mærksom Beundrer, Samleren en trofast Ven,
en god Raadgiver. 1 hele Nordens Kunstliv er
en Røst forstummet, vi alle gerne lyttede efter.
Hans faglige Indsigt, hans rige Viden, hans sikre Blik
er anerkendt af enhver der beskæftigede sig med Skandi-
naviens Kunst, men hvad han først og fremmest havde
fremfor de fleste af Kollegerne ogsaa i Danmark var hans
altid lige friske og usnobbede Indstilling, hans malende og
levende Stil, hans ukunstlede Sprog, der aldrig fortabte
sig i kunstvidenskabelige Terminologier, men i bedste
Forstand var jævn og bramfri Tale. Derfor blev han og-
saa den sande Opdrager og Indfører i Kunsten for sine
Læsere. Han behøvede ikke et Docentur eller Professorat
for at blive hørt. Om hans Talerstol flokkedes hele Norges
Intelligens. Og som han lykkeligvis heller ikke indfange-
des af en Museumsstillings støvdryssende Atmosfære be-
varede han Synet usvækket, stærkt og ungt til sin sidste
Time, satte intet til af sin Ungdoms brændende Entusias-
me for Kunsten. Denne Begejstring, der fik ham først af
alle til at aabne Nordens Øjne for, hvad Kunsten ejer i
Edv. Munch, og som til de sidste Dage fik ham til med
stor og aldrig trættet Lidenskabelighed at kaste sig i
Breschen for enhver ung og navnløs Kunstner, han mente
havde Evner. Og Jappe Nilssen mente sjældent for-
kert.
Hans Ildhu var i de senere Aar ikke mindst beundrings-
værdigt ved, at han i Virkeligheden allerede længe havde
været en livstræt, en dødsmærket Mand. Men saa syg han
var, han forsømte sjælden en Udstilling, og hans Blad kun-
de være sikker paa at have hans indgaaende og omhygge-
lig Anmeldelser saa rettidig, at de virkelig kunde naa at
blive den betydende Faktor for Udstilleren og det besø-
gende Publikum, som hans Kritik altid bestræbte sig for
at være.
Ikke mindst for Norges opvoksende Kunstnerslægt vil
Tabet blive vanskeligt om ikke umuligt at erstatte.
Samleren.