Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 8.1931

DOI Artikel:
[Werbung / Bibliographie]
DOI Artikel:
Jappe Nilssen 1870-1931
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0125

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
ØSTERGADE 29
TLF. 10965
BREDGADE 21
TLF. 4614


TEGNET AF
Georg Jensen


KUNSTINDUSTRI

La oisier
Amphitheåtre de la Sorbonne


Bronzearbejder
gamle og moderne
Statuetter - Uhre - Kandelabrer - Lamper
Lampetter - Lysekroner
w
Budtz MULLER & Co.
Kgl. Hof-Lev er andør
BREDGADE 2 3

JAPPE NILSSEN
1870—1931

I Tilknytning til disse faa Mindeord har
]appe Nilssen’s Ungdomsven, Generalkonsul D.
Hildisch paa Samlerens Opfordring lovet at
sende os nogle Erindringer om den afdøde
Kunstkritiker til Juni Numret.

DANSK Kunst har mistet en oprigtig, altid op-
mærksom Beundrer, Samleren en trofast Ven,
en god Raadgiver. 1 hele Nordens Kunstliv er
en Røst forstummet, vi alle gerne lyttede efter.
Hans faglige Indsigt, hans rige Viden, hans sikre Blik
er anerkendt af enhver der beskæftigede sig med Skandi-
naviens Kunst, men hvad han først og fremmest havde
fremfor de fleste af Kollegerne ogsaa i Danmark var hans
altid lige friske og usnobbede Indstilling, hans malende og
levende Stil, hans ukunstlede Sprog, der aldrig fortabte
sig i kunstvidenskabelige Terminologier, men i bedste
Forstand var jævn og bramfri Tale. Derfor blev han og-
saa den sande Opdrager og Indfører i Kunsten for sine
Læsere. Han behøvede ikke et Docentur eller Professorat
for at blive hørt. Om hans Talerstol flokkedes hele Norges
Intelligens. Og som han lykkeligvis heller ikke indfange-

des af en Museumsstillings støvdryssende Atmosfære be-
varede han Synet usvækket, stærkt og ungt til sin sidste
Time, satte intet til af sin Ungdoms brændende Entusias-
me for Kunsten. Denne Begejstring, der fik ham først af
alle til at aabne Nordens Øjne for, hvad Kunsten ejer i
Edv. Munch, og som til de sidste Dage fik ham til med
stor og aldrig trættet Lidenskabelighed at kaste sig i
Breschen for enhver ung og navnløs Kunstner, han mente
havde Evner. Og Jappe Nilssen mente sjældent for-
kert.
Hans Ildhu var i de senere Aar ikke mindst beundrings-
værdigt ved, at han i Virkeligheden allerede længe havde
været en livstræt, en dødsmærket Mand. Men saa syg han
var, han forsømte sjælden en Udstilling, og hans Blad kun-
de være sikker paa at have hans indgaaende og omhygge-
lig Anmeldelser saa rettidig, at de virkelig kunde naa at
blive den betydende Faktor for Udstilleren og det besø-
gende Publikum, som hans Kritik altid bestræbte sig for
at være.
Ikke mindst for Norges opvoksende Kunstnerslægt vil
Tabet blive vanskeligt om ikke umuligt at erstatte.
Samleren.
 
Annotationen