Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 8.1931

DOI Artikel:
Bluett, Edgar E.: Kinesisk porcelæn
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0171

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
Den fremragende Kender af østasiatisk Kunstindustri, og da først og fremmest
kinesisk Porcelæn, Dr. E. Bluett, London, giver vore Læsere en kort Over-
sigt over den kinesiske Porcelænsindustris Histories mest navnkundige Faser.

DET er almindelig Skolelærdom, at Kineserne har op-
i fundet Porcelænet, Aarhundreder før det lykkedes
' Europa at fremstille ægte Porcelæn. — Men de
Porcelænsvarer, der fremstilledes i saa umaadelige
Mængder, at de bogstavelig talt fyldte hele den civiliserede
Verdens “bedre” Hjem med Brugsporcelæn i Kokkenerne
og med mere eller mindre elegante
Dekorationsgenstande i Dagligstuer
og Festsale, er ganske hovedsagelig
Varer fra Kinas Fabriker i det 18.
og 19. Aarhundrede. Hertil hører bl.
a. det i Skandinavien saa velkendte
“ostindiske Porcelæn”, fremstillet i
store Mængder til Export, dels lige-
frem paa Bestilling efter Modeller
eller Tegninger som tilsendtes de kine-
siske Fabriker, dels i formodet euro-
pæisk Smag. „Det ostindiske Kom-
pagni”« Skibe bragte Varerne til Skan-
dinavien, og herfra stammer Benæv-
nelsen “ostindisk Porcelæn”. Alle
disse Fabrikater adskiller sig i høj
Grad fra dem, Kineserne fremstillede
til eget Brug, og denne Adskillelse er
iøjnefaldende baade for de nævnte
Aarhundreders Varer, men ganske
særligt for de i Europa langt mindre
kendte Varer fra tidligere Tider.
Kina har nemlig fremstillet ægte
Porcelæn allerede i Tang Dynastiets
Tid (Tang Dynastiet regerede fra
618—960 e. Chr.) og porcelænslig-
nende Stentøj i Han Dynastiet (200
f. Chr.—220 e. Chr.). Disse Perio-
ders Produktioner er dog først kom-
met til Europa i nævneværdig Mæng-
de i de sidste c. 30 Aar.
Oprindelsen til den kinesiske kera-
miske Kunst har indtil for faa Aar
siden været hyllet i den tætteste Taage af Misforstaaelser
og manglende Kendskab, indtil Berthold Laufer og især
Dr. S a r r e og Dr. Her zf e 1 d fremlagde Resultaterne af deres
Undersøgelser, baseret paa Udgravninger saavel i Kina som
andre Steder, særlig paa de berømte Udgravninger i Samarra
f. c. 20 Aar siden.
Der bragtes da til Europa de vidunderligste Tmg, keramiske
Eventyr i de mest yndefulde eller bizarre Former og i Far-
ver saa straalende, som kom de fra selve Aladdins Hule.
England havde paa dette Tidspunkt de bedste Forbindelser
med Kina og modtog Størsteparten af disse Kostbarheder,
som straks fandt en Række ivrige Samlere og Undersøgere.
Med Direktøren for Britisk Museums keramiske Afdeling, Mr.
Hobson, i Spidsen har man nu klarlagt, i altfald i Hoved-
trækkene (paa Dansk bør henvises til Emil Hannovers

keramiske Haandbog Bind II. 1.), den kinesiske Keramiks
Historie, selv om mangfoldige Spørgsmaal endnu er uløste.
Gennem de mange Aarhundreder har de kinesiske Potte-
magere arbejdet med meget forskellige Formaal. I en Pe-
riode finder man udelukkende tekniske Fremskridt, i en
anden kunstneriske. Snart er Udvikling i Form den frem-
herskende, snart er Farvernes Glans
og Fylde det kunstneriske Maal, og
enkelte Perioder er lykkelige nok til
at forene saavel Stof som Form og
Farve til en kunstnerisk Helhed.
Det er kun faa Stykker af virkelig
Porcelæn, som fra Tang Dynastiets
Aarhundreder (618—960) er naaet
til Europa, medens et stort Antal af
Vaser og Figurer i Lertøj er alminde-
lig udbredt. Af Lerfigurer har især
fortrinligt modellerede Heste og Ka-
meler naaet en Fuldkommenhed i Liv
og Udtryk, som aldrig er overgaaet
siden. Fig. 1 er en typisk Tang Vase,
ren og enkel i Linier. Disse Vaser er
ofte paavirket af græske Forbilleder,
endnu oftere af Kinas tidligere Bron-
cer, medens Størstedelen er ægte Børn
af Tiden. I den næstfølgende Tids-
periode, Sun gTiden (960—1279) læg-
ges Hovedvægten paa farverige Gla-
surer. En særlig Berømmelse har
Chii n-yao opnaaet ved sit porcelæns-
lignende Stentøj med “clair de lune”
Glasur. Ligeledes er Ju-yao berømt
for sit tynde, helt gennemskinnelige
Porcelæn, dækket af en lysende blaa
Glasur, som i den kinesiske Littera-
tur lignes ved “Himlen efter Regn”.
Envidere Ting-yao med hvid eller
hvidgul, elfenbenslignende Glasur,
og Lun g Chiian’s berømte Arbejder
med de grønne Celadonglasurer. Desforuden findes gennem
alle Tidsperioder en stadig vekslende Anvendelse af malede
eller formede Dekorationer og fantasifulde Ornamenteringer.
Det mest karakteristiske Træk i den følgende Tidsperiodes,
Ming Tidens, keramiske Kunst er dens Styrke, dens dri-
stige Farver, dens Kraft i Form. I Fig. 2 og 3 ses to ty-
piske Eksempler, som man maa beklage ikke at kunne gen-
give ogsaa i Farver. Hertil kommer de stadige tekniske
Fremskridt, der er saa betydelige, at de i denne Henseende
ikke senere er overgaaede.
I den herefter følgende Tid hæver en Periode sig maaske
endda over alle andre, Kejser Kang Hsi’s (1662—1722).
Som saa mange af Kinas Herskere var Kang Hsi i særlig
Grad interesseret i den keramiske Kunstindustri, som han
baade beskyttede og understøttede ogsaa af private Midler.


*■

Fig. 1. Vase med ovalt Korpus, lang smal Hals med kraveformet
Aabning, høj Fod. Korpus besat med Medailloner i ornamen-
teret Relief. Rødbrunt Ler, dækket med en Glasur i grøn, gul
og hvid Farve. Tang Tiden. Højde 28 cm.

95
 
Annotationen