Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

FREDERIKSBERG SLOT OG DETS INDRE
DEKORATIVE UDSMYKNINGER

Frederiksberg Slot, der staar danske Hjerter nær baade ved sin glimrende Beliggenhed (med en af
de smukkeste Udsigter i Byen) og sin nøje Tilknytning til et Afsnit i vor Historie, der vel var økono-
misk ulykkeligt, men kulturelt betegner en Opblomstring som ingen Sinde før eller senere, vil efter
sin gennemgribende Restaurering snart blive tilgængelig for Offentligheden. Kirken aabnes som be-
kendt samtidig med dette Hæftes Fremkomst. Lederen af det store og lykkelig tilendebragte Arbejde,
Ingeniørkaptajn Niels Maare, fortæller her om Slottet, dets Historie og kunstneriske Udsmykning.

I “Sjællands yndigste Egne” skriver J. og H. G. F. Holm
1838 om Frederiksberg Slot: “Dette Slot udmærker sig
ved en ædel Simplicitet i Bygningsmaaden, og skjønt det
hverken er prydet med Taarn eller Kuppel og i det
hele taget har ingen architektoniske Udziringer, synes det
ikke desto mindre at
bære umiskendelige Præg
af den Aand, som besjæ-
lede den Frederik, der
bygte det. Men hvad der
gør samme til et behage-
ligt Opholdssted for den
kongelige Familie i Som-
merens Tid, er vel for-
uden Nærheden af Ho-
vedstaden den uforligne-
lige skjønne Udsigt, som
'her tilbyder sig fra alle
Kanter, og som efter
Fremmedes Dom giver

dette Slot Rang blandt de Første i Europa. Slotshaugen er
tillige en af de skjønneste man kender.” — Det her saa
smukt beskrevne Slot, der jo endnu fremtræder i samme
Skikkelse som da, blev opført af Frederik IV fra 1699
— 1703. — Inden for den nuværende Hovedindgang til
Frederiksberg Have hav-
de Frederik III 1663 la-
det opføre en Lystgaard
for sine 4 Døtre, “Prin-
sessernes Gaard paa ny
Amager”. Omtrent 1680,
efter at de 4 Kongedøtre
var giftet bort i Udlan-
det, gik Ejendommen
over til deres Brodersøn,
Kronprins Frederik (IV)
og kaldtes derefter “Prin-
sens Gaard”. Da Kron-
prinsen omkring 1695
fandt Pladsen heri for


U7