Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

Georg Jensen Sølv


Kaffeservice
Tegnet af GEORG JENSEN

ØSTERGADE 29
Telf. 10965

BREDGADE 21
Telf. 4614

Trépied satyres
(trouvé dans la Maison de Julio Felix å Pompei)


Kgl. Hof-Leverandør
Budtz Muller
& Co.
Bredgade 23

Kunstarbejaer
i
Bronze - Porcelæn
Krystal

Bronze
Statuetter - Uhre
Lamper - Kandelabrer
Skr i vebordsgarn iturer
Bogstøtter
Franske Møbler
Kunstglas

FEST OG FIASKO

~T| FORLEDEN sendte kjøbenhavnske Nævninge en lille
I j Billedhugger og hans stakkels Kone i Forbedrings-
huset. Dømt for Assurancesvig, Bedrageri m. m.
-JL. Netop kun en lille Kunstner, men dog en Slags Char-
lottenborgudstiller (som af Forsvareren fremhævet i Be-
stræbelserne for at finde selv det beskedneste Lyspunkt).
Man vil helst ikke gennemtænke hvad i denne Livsskæbne
er gaaet forud af Nød, af haabløs Kamp, af fuldstændig
Sammenbrud. Men vi talte med en Maler om Tilfældet.
En Kunstner med et pænt Navn og mange Aars hæderligt
Arbejde bag. Han sagde, og der var ikke Plads for mindste
Smil i det Drag, der laa om Munden: — Ja, det er jo ke-
deligt med den Offentlighed, men det maa nu alligevel
være helt rart at vide Vinteren betrygget.
Dog, Pokkeren i Bedrøveligheden. Nordisk Kunst af i
Dag er jo Fest. Ganske bogstavelig Fest! Palace og Variete,
Skydebane og Langelinie Pavillon. Skaal! Skaal! Og alt for
en beundrende Offentligheds Øjne. Selv Hjemmets Vægge
brydes ned — se bare hvor vi klemmer Konerne og svin-
ger Bægrene! Var der nogen, der sagde et stygt Ord? Nej,
det er skam prominente danske Kunstnere med baade so-
cial — og sex appeal, der ved, hvad de skylder Reklamen,
naar de fester med skandinaviske Kammerater.
Hænger vi med Ørerne? Maaske. Men vi kan dog for-
sikre, vi hellere gik ud og stampede Skrivemaskinen end at
lade kære og sjældne Gæstevenner komme paa Besøg uden

villig at fejre dem med duggede Bouteiller og Havdyr i
Skal — om det nu er deres Lyst. Kunst og Fest klæder hin-
anden. Saadan ser vi ogsaa paa det. Men vi lukker ganske
vist Dørene ud til Trappen, baade naar vi har Gæster og
ellers, og det helt uanset Forvisningen, at hvad der fore-
gaar i de Stuer, vi kalder vort Hjem, for den Sags Skyld
taaler Offentlighedens fotografiske Linse saa vel som no-
gen. Og vi kan dertil godt hygge os mellem Venner med
noget mindre end Anretning paa Yachtklubbens Service å
15 Kr. Tallerkenen. Vi vilde i alle Tilfælde i d’Herres Sted
have fundet det nødvendigt, om ikke af sømmelige Sam-
fundshensyn i al Almindelighed, saa — som sagt — alle-
rede ved Tanken paa Standsfællerne. For selv om man mu-
ligvis personlig kan trække paa en langmodig Konto, kan
man derfor næppe være uvidende om, der er Kammerater
uden ens Øltække, ens brutale Albuer, og først og frem-
mest maaske uden ens sikre Tæft for at rode Trøfler i
Fællig — det man ogsaa kalder Klike. Lidet misundelses-
værdige Kammerater, der uden nogen Slags Merbegunsti-
gelse, skal leve af Kunst og sælge den til det Borgerskab,
der ramt af Kriser, Nedskæringer, Skatter, selv sparende
og indskrænkende sig paa alle Omraader, med stadig sti-
gende Forbavselse har været Vidne til Kunstens paagaaen-
de Festlarm. Og ude af Stand til at skelne Retfærdige fra
Uretfærdige nu vægrer for sig: — Saa rige Folk kan jeg
fattige Mand sandelig ikke handle med!