Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

Et Hjørne af Johannes Hansens smukke Udstilling i “Kunst for Varer’’.


Vor Medarbejder, Redaktør Kai Borchsenius, anmelder de første af Foraarets mange Separatud-
stillinger, der netop i Aar synes at blomstre talrigere og mere brogede end i noget tidligere Aar.

INTERESSEN for vor Tids Kunst
har taget et stort Opsving her-
hjemme i den senere Tid, ikke
mindst blandt vore Rigsdagsmænd.
De har kastet sig med en sand Li-
denskab over Kunsten og giver med
smaa Mellemrum gode Raad til Bed-
ste. Der var saaledes en af d’Herrer,
der forleden i en Rigsdagsdebat fandt,
at mange af de moderne Billeder saa
ud, som de ikke var malet med Pensel.
En Bemærkning, der efter Referatet
fremkaldte stormende Munterhed.
Mon den “kunstkyndige” Forsamling
vilde have fundet det lige saa mor-
somt, hvis den var kommet i Hu, at
“gode, gamle” Kunstnere, som Tizian
og Rembrandt, har malet nogle af
deres bedste Billeder med Tommel-
fingeren. — Et andet Forslag gik ud
paa, at Kunstmuseet skulde udstille
de Billeder af moderne Kunst, der er
indkøbt i de sidste 10 Aar. Dette For-
slag er godt, thi saa vilde man se,
hvor forbløffende lidt Museet har
købt af Samtidens Kunst. Hele Kernen
af Museets moderne Samling er skæn-
ket af Foreningen for Nutidskunst, Ny

Johannes Hansen: Ung Kvinde, Statuette i Kalksten.


Carlsbergfondet, Dansk Kunstmuse-
umsforening, nogle Stipendier og Pri-
vate. Endnu har Rigsdagen ikke kastet
sig over Separatudstillingerne, men det
kommer nok. Der har forøvrigt ikke i
denne Vinter og tidlige Foraar været
meget at forarges over, hvad Dristig-
hed angaar. Det skulde da være Sala,
som hos Winkel & Magnussen præsen-
terede sine sidste Arbejder. Her var
alt, hvad en Rigsdagsmand vilde
kunne gaa amok over. Og det er jo
opmuntrende nok, men desværre kun-
de anderledes tænkende ikke gaa amok
af Begejstring over Sala’s Kunst. Sala
er virkelig meget talentfuld, men man
har nu Lov til at spørge: “Er han
mere end talentfuld?” Sala udtalte i
et Interview, at man kunde spare en
Rejse til Paris, naar man aflagde hans
Udstilling et Besøg. Og paa en Maade
var denne Bemærkning saa uhyggelig
rigtig, at det kan løbe én koldt ned
ad Ryggen ved Tanken om en saadan
Skarphed i Selvvurderingen. Sala’s
Evne til at optage og gengive et hvil-
ket som helst kunstnerisk Udtryk med
en ofte forbløffende Lethed og Ele-

61