DOI Artikel:
Jürgensen, Sophus: Aarsag og virkning
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0304
Sophus Jiirgensen paaviser her, at Billeder, der hænger under andre Signaturer, utvivlsomt rettelig skyldes Senn, hvis Sam-
arbejde med L ah des Forlag ved denne Lejlighed uddybes. I et af de nærmest følgende Numre fremkommer saa den foreløbige
Hovedartikel; en rigt illustreret Afhandling om de berømte Bombardementsbilleder, hvis Tilblivelse i høj Grad korrigeres.
ZNDEN vi i kommende Artikler her i “Samleren” gaar
til at behandle det vigtige Afsnit af den Lahde’ske
Forlagsvirksomhed, der omfatter Bombardementsbille-
derne fra 1807, bliver det vistnok nødvendigt, at vi
først beskæftiger os med de Aarsager, der ligger til Grund
for disse ganske enestaaendeForvekslinger og Misforstaaelser,
der har indsneget sig i den Del af Kunsthistorien, der om-
kring forrige Aarhundredes Begyndelse behandler Forholdet
mellem Eckersberg, Senn og tildels Lahde.
Vore to Kunsthistorikere Ph. Weilbach og Emil Han-
nover lader os i deres Bøger om Eckersberg ane disse For-
vekslingers Eksistens, Weilbach skriver saaledes Side 12 om
Senn, at han ligesom Eckersberg var en udmærket Tegner
og i den Grad lignede ham i
Behandlingsmaaden, at deres
Arbejder meget let kunne for-
veksles, og Hannover fortæller,
at en Figur, som man har væ-
ret tilbøjelig til at udpege som
særlig Eckersbergsk, forekom-
mer med Senns Signatur i en
Stambog, der har tilhørt Lahde;
samt paa Side 26 i sin Omtale
af Senn og Eckersbergs Udstil-
ling i Thotts Palæ i 1808, at
paa nogle af disse Billeder har
en foretagsom tidligere Ejer ud-
slettet Senns Signatur og erstat-
tet den falskelig med Eckers-
bergs Navn, men han har gjort
det saa daarligt, at disse Blade
saa at sige er de eneste, der
med Sikkerhed kan udpeges som
Arbejder af Senn i Modsætning
til dem af Eckersberg.
Denne lidt mærkelige Slut-
ning korrigeredes ved den gen-
tagne Udstilling paa Charlot-
tenborg i November 1924, der
kun viste to Forfalskninger, af
de øvrige — 16 Billeder — var
de 11 signerede Senn og Resten
øjensynligt malede af ham.
Hele Sagen slaas imidlertid
hen med den Bemærkning af
Weilback, at det vilde være
umuligt at gennemgaa hele
Rækken af Eckersbergs Ung-
domsarbejder, der ligger forud
for Aaret 1810, som sætter
Punktum for Afsnittet ved
hans Udenlandsrejse.
Vi vil dele Aarsagen til Ka-
lamiteten i tre, nemlig Senns
tidlige Bortrejse, Lahdes systematiske, af Forretningsøjemed
betingede, Fortielse, og den samtidige Presses Mangel paa
Indsigt i kunstneriske Spørgsmaal.
Senn og Eckersberg var næsten jævnaldrende, Senn er
født 1780, Eckersberg 1783, men Senns tidlige Uddannelse
— han kom i Lære som ijaarig — og deraf følgende tid-
lige kunstneriske Modenhed, gav ham et Forspring for denne,
saaledes at han i meget kunde blive hans kammeratlige
Raadgiver og Lærer, saa meget mere, som der var mange
Lighedspunkter dem imellem, saavel fra Karakterens Side
som og i deres kunstneriske Anlæg. Altmuligmænd, som de
begge var indenfor Faget, stod det dem tidligt frit at kunne
søge deres Opgaver indenfor Mythologien, Fædrelandshi-
Zahlkammerporten. Aquarelmaleri af Senn.
168
arbejde med L ah des Forlag ved denne Lejlighed uddybes. I et af de nærmest følgende Numre fremkommer saa den foreløbige
Hovedartikel; en rigt illustreret Afhandling om de berømte Bombardementsbilleder, hvis Tilblivelse i høj Grad korrigeres.
ZNDEN vi i kommende Artikler her i “Samleren” gaar
til at behandle det vigtige Afsnit af den Lahde’ske
Forlagsvirksomhed, der omfatter Bombardementsbille-
derne fra 1807, bliver det vistnok nødvendigt, at vi
først beskæftiger os med de Aarsager, der ligger til Grund
for disse ganske enestaaendeForvekslinger og Misforstaaelser,
der har indsneget sig i den Del af Kunsthistorien, der om-
kring forrige Aarhundredes Begyndelse behandler Forholdet
mellem Eckersberg, Senn og tildels Lahde.
Vore to Kunsthistorikere Ph. Weilbach og Emil Han-
nover lader os i deres Bøger om Eckersberg ane disse For-
vekslingers Eksistens, Weilbach skriver saaledes Side 12 om
Senn, at han ligesom Eckersberg var en udmærket Tegner
og i den Grad lignede ham i
Behandlingsmaaden, at deres
Arbejder meget let kunne for-
veksles, og Hannover fortæller,
at en Figur, som man har væ-
ret tilbøjelig til at udpege som
særlig Eckersbergsk, forekom-
mer med Senns Signatur i en
Stambog, der har tilhørt Lahde;
samt paa Side 26 i sin Omtale
af Senn og Eckersbergs Udstil-
ling i Thotts Palæ i 1808, at
paa nogle af disse Billeder har
en foretagsom tidligere Ejer ud-
slettet Senns Signatur og erstat-
tet den falskelig med Eckers-
bergs Navn, men han har gjort
det saa daarligt, at disse Blade
saa at sige er de eneste, der
med Sikkerhed kan udpeges som
Arbejder af Senn i Modsætning
til dem af Eckersberg.
Denne lidt mærkelige Slut-
ning korrigeredes ved den gen-
tagne Udstilling paa Charlot-
tenborg i November 1924, der
kun viste to Forfalskninger, af
de øvrige — 16 Billeder — var
de 11 signerede Senn og Resten
øjensynligt malede af ham.
Hele Sagen slaas imidlertid
hen med den Bemærkning af
Weilback, at det vilde være
umuligt at gennemgaa hele
Rækken af Eckersbergs Ung-
domsarbejder, der ligger forud
for Aaret 1810, som sætter
Punktum for Afsnittet ved
hans Udenlandsrejse.
Vi vil dele Aarsagen til Ka-
lamiteten i tre, nemlig Senns
tidlige Bortrejse, Lahdes systematiske, af Forretningsøjemed
betingede, Fortielse, og den samtidige Presses Mangel paa
Indsigt i kunstneriske Spørgsmaal.
Senn og Eckersberg var næsten jævnaldrende, Senn er
født 1780, Eckersberg 1783, men Senns tidlige Uddannelse
— han kom i Lære som ijaarig — og deraf følgende tid-
lige kunstneriske Modenhed, gav ham et Forspring for denne,
saaledes at han i meget kunde blive hans kammeratlige
Raadgiver og Lærer, saa meget mere, som der var mange
Lighedspunkter dem imellem, saavel fra Karakterens Side
som og i deres kunstneriske Anlæg. Altmuligmænd, som de
begge var indenfor Faget, stod det dem tidligt frit at kunne
søge deres Opgaver indenfor Mythologien, Fædrelandshi-
Zahlkammerporten. Aquarelmaleri af Senn.
168