Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

(Fortsat fra 2. udvendige Side foran i Tidsskriftet).

for sig rene Perler. Alene et af Billederne, en stor van
Gogh, synes lidt tvivlsom, men efter Sigende er det ogsaa
det eneste Billede, Ejeren har købt ubeset. Denne glimren-
de Kender lider ovenikøbet af en pinefuld Øjensygdom, der
i høj Grad har nedsat hans Synsevne, men med Ansigtet
bogstavelig talt presset helt ind mod Lærredet er han alt-
saa, efter hans Samling at dømme, aabenbart i Stand til
at vurdere et Billedes Kvalitet med overlegen Sikkerhed.
Desværre træffer man sjældent Ejeren selv, som Regel op-
holder han sig for sit Helbred i Syden, men hans kunst-
begejstrede Frue viser med berettiget Stolthed Gæsten sit
smukke Hjem og de seneste Nyerhvervelser i Billedgalle-
riet, der foruden den franske Samling tæller nogle af
Munchs bedste Værker. Bl. a. det vidunderlige Portræt af
Søsteren (hende han ogsaa benyttede som Model til Den
syge Pige). Man glemmer aldrig disse skønne, vemodige
Øjne, bag hvilke Nervesammenbruddet allerede lurer.
Utvivlsomt et af de sjælfuldeste Portrætter, ikke alene i
Norden, men i hele Aarhundredets Kunst.
Skibsrheder Stangs Samling tæller vist de fleste Renoir
Billeder i Privateje udenfor Frankrig. Man overvældes næ-
sten af alle disse buttede Dejligheder, af disse elegante ly-
sende Farver af denne helt ud virtuose Teknik, saa at Gen-
synet med det fra Vandreudstillinger ogsaa hernede kend-
te Kæmpebillede af Paul Gauquin fra Tahiti virker som en
karsk og forfriskende Stimulans. Ingen Sinde har Gauquin
naaet en mere storladen Virkning af ophøjet Ro i Komposi-
tion, Fladevirkning, Linieføring, end i dette Mesterværk. Det
er det sande Eden. Af samme Kunstner findes her en Kopi

af Manets Olympia, desuden fortræffelige originale Ar-
bejder af Delacroix, Courbet m. fl. Men mest overraskende-
virker det dog mellem alle disse Kraftpræstationer at fin-
de et straalende lille, fuldstændig impressionistisk Mester-
værk, der saa langt fra at føle sig trykket af de svære Om-
givelser hævder sig stolt; et Interiør, dateret saa sent som
1908, af Harriet Bacher.
1 det hele taget er ethvert Møde med denne uforligne-
lige gamle Kunstnerindes Arbejder en stor og berigende
Oplevelse. Hos Dr. Harry Fett, »Kunst og Kultur«s for-
træffelige Redaktør, der som Ejer af en stor af Faderen
grundlagt Fabriksdrift har Raad til ikke alene at dyrke
sine kunstneriske Samlerinteresser, men ogsaa har Ord for
at være Oslos mest gæstfri Vært (og det vil sige en Del),
hang der et norsk Dalparti, i hvis Midte en Træhytte var
malt med den sarteste og dog dybtklingende røde Farve,
for at bruge en forslidt Kliché, der her passer, en Farve
som det første Morgenskær (ja, saadan kan altsaa virkelig
Træhuse se ud i dette mærkelige skønne Land med den
fantastisk grimme Hovedstad). Tonen synes saa bekendt,
og pludselig mindes man den som et hyppigt forekommen-
de Motiv i Thaulows klangstærke Orkester. Ganske rigtig,
indrømmede Dr. Fett: Men nu maa De bare ikke tro, Har-
riet Backer har den fra ham. Han har selv fortalt mig, at
han engang har set dette Ungdomsarbejde af hende, og se-
nere aldrig kunde blive denne røde Farve kvit. — Foruden
adskillige gode Værker af italiensk og nederlandsk Klassi-
cisme ejer Harry Fett den største Privatsamling af Chr.
Kroghs Malerier. Men den vidunderligste Oplevelse i dette