DOI Artikel:
Jürgensen, Sophus: Fra Frederiksberg have i dens unge dage
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0252
FRA FREDERIKSBERG HAVE I DENS UNGE DAGE
Maleren Sophus Jiirgensen fortsætter sine Studier over det i dansk Kunsthistorie saa interessante
Afsnit, Begyndelsen af det 19. Aarhundrede med en historisk Redegørelse bl. a. for et af dansk Kunst
mest populære Værker i sin Tid J. S en ns Akvarel og Kobberstik af “Den Høje elskede Familie”.
KONGEN gaar med sin Datter paa Gaden, i hvad
Vejr og Føre det end er,” staar der at læse under
Aarstallet 1814 i Breve til Joh. Biilow til Sande-
-rumgaard, men, hvad den gamle Hofmand her
faar at vide, maa forlængst have været en kendt Sag for
Københavnerne, thi flere Aar forinden havde Senn gengivet
denne Situation, til en Begyndelse til liden Baade for sig selv.
Han havde udstillet Billedet paa Foraarsudstillingen 1811,
og hvad der saa skete, læser vi om i “Nyeste Skilderi af
Kiøbenhavn” for 8. Juni samme Aar, hvor han skriver:
“Det af mig paa Charlottenborg ved sidste Udstilling
offentlig udsatte Portræt blev af Grunde, som jeg ikke ken-
der, igen borttaget nogle
Dage derefter. Jeg skøtter
dog ikke om at opsøge
eller bedømme de mulige
Grunde, men jeg skylder
mig selv at bekendtgøre, at
jeg paany har malet dette
Stykke og udstiller det paa
Børsen til et større og upar-
tisk PublicumsBedømmelse.
De som ønske at købe det,
eller males i samme Maner
behage at henvende sig til
mig selv i St. Pederstræde
No. 140, 2. Sal, hvor jeg
hver Eftermiddag er at
træffe. J. Senn fra Schweitz.”
Der kan vist ikke være
Tvivl om, at det er de to
her gengivne Billeder, Sagen
drejer sig om. Uden at være
slavisk kopierede gør de
Indtryk af at have samme
Studie til Grundlag, og naar
Billederne slet og ret be-
nævnes “Et Portræt” maa
dethellerikkeundre; detvar
Datidens Sprogbrug, saa-
ledes havde han paa fore-
gaaende Udstilling et “Hi-
storisk Portræt af Kon-
gen”, et Billede med mange
Figurer, hvor Kongen sid-
der til Hest blandt sine
Adjudanter.
Nærmere til Forstaaelse
af “historisk” finder vi hos
Lahde, hvor han i 1819 i
sit Forord til “Elementår-
værk i Tegnekunsten” skri-
ver om Senns Folkedragts-
stik i Enkeltfigurer: “Disse
sande, karakteristiske Figurer tegnede af den talentfulde
Maler J. Senn kunde af en duelig Tegner fuldføres mere
historisk ved at tilføje passende Decorationer o. s. v.—”
Nu kalder man det “Genre”.
Vor Antagelse støttes ogsaa af den Omstændighed, at
Billederne, der er uden Aarstal ved Signaturen, netop maa
være malede i dette Aaremaal, hvilket Frederik VI’s Uni-
formsforordninger giver os Midler i Hænde til at bestemme.
Man har ofte misbilliget denne Kongens Interesse for Hæ-
rens Beklædning og Armatur, men det er dog rimeligt at
antage, at han har maattet dele den med det øvrige Europa,
der, under Napoleonskrigenes evige Tryk, bestræbte sig for
Frederik VI spadserende ud af Frederiksberg Have med Prinsesse Caroline. Aquarelmaleri af J. Senn. Tilh. Frederiksborgmuseet.
(Billedet vakte ved sin Fremkomst Frederik VI’s Mishag, saa det fjernedes fra Udstillingen).
Uniformen bærer et Linjeregiments Insignier.
140
Maleren Sophus Jiirgensen fortsætter sine Studier over det i dansk Kunsthistorie saa interessante
Afsnit, Begyndelsen af det 19. Aarhundrede med en historisk Redegørelse bl. a. for et af dansk Kunst
mest populære Værker i sin Tid J. S en ns Akvarel og Kobberstik af “Den Høje elskede Familie”.
KONGEN gaar med sin Datter paa Gaden, i hvad
Vejr og Føre det end er,” staar der at læse under
Aarstallet 1814 i Breve til Joh. Biilow til Sande-
-rumgaard, men, hvad den gamle Hofmand her
faar at vide, maa forlængst have været en kendt Sag for
Københavnerne, thi flere Aar forinden havde Senn gengivet
denne Situation, til en Begyndelse til liden Baade for sig selv.
Han havde udstillet Billedet paa Foraarsudstillingen 1811,
og hvad der saa skete, læser vi om i “Nyeste Skilderi af
Kiøbenhavn” for 8. Juni samme Aar, hvor han skriver:
“Det af mig paa Charlottenborg ved sidste Udstilling
offentlig udsatte Portræt blev af Grunde, som jeg ikke ken-
der, igen borttaget nogle
Dage derefter. Jeg skøtter
dog ikke om at opsøge
eller bedømme de mulige
Grunde, men jeg skylder
mig selv at bekendtgøre, at
jeg paany har malet dette
Stykke og udstiller det paa
Børsen til et større og upar-
tisk PublicumsBedømmelse.
De som ønske at købe det,
eller males i samme Maner
behage at henvende sig til
mig selv i St. Pederstræde
No. 140, 2. Sal, hvor jeg
hver Eftermiddag er at
træffe. J. Senn fra Schweitz.”
Der kan vist ikke være
Tvivl om, at det er de to
her gengivne Billeder, Sagen
drejer sig om. Uden at være
slavisk kopierede gør de
Indtryk af at have samme
Studie til Grundlag, og naar
Billederne slet og ret be-
nævnes “Et Portræt” maa
dethellerikkeundre; detvar
Datidens Sprogbrug, saa-
ledes havde han paa fore-
gaaende Udstilling et “Hi-
storisk Portræt af Kon-
gen”, et Billede med mange
Figurer, hvor Kongen sid-
der til Hest blandt sine
Adjudanter.
Nærmere til Forstaaelse
af “historisk” finder vi hos
Lahde, hvor han i 1819 i
sit Forord til “Elementår-
værk i Tegnekunsten” skri-
ver om Senns Folkedragts-
stik i Enkeltfigurer: “Disse
sande, karakteristiske Figurer tegnede af den talentfulde
Maler J. Senn kunde af en duelig Tegner fuldføres mere
historisk ved at tilføje passende Decorationer o. s. v.—”
Nu kalder man det “Genre”.
Vor Antagelse støttes ogsaa af den Omstændighed, at
Billederne, der er uden Aarstal ved Signaturen, netop maa
være malede i dette Aaremaal, hvilket Frederik VI’s Uni-
formsforordninger giver os Midler i Hænde til at bestemme.
Man har ofte misbilliget denne Kongens Interesse for Hæ-
rens Beklædning og Armatur, men det er dog rimeligt at
antage, at han har maattet dele den med det øvrige Europa,
der, under Napoleonskrigenes evige Tryk, bestræbte sig for
Frederik VI spadserende ud af Frederiksberg Have med Prinsesse Caroline. Aquarelmaleri af J. Senn. Tilh. Frederiksborgmuseet.
(Billedet vakte ved sin Fremkomst Frederik VI’s Mishag, saa det fjernedes fra Udstillingen).
Uniformen bærer et Linjeregiments Insignier.
140