Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

Maleren Professor Aksel Jørgensen hyldes saa ofte og demonstrativt som Tegner, at man er
ved at glemme, at han ogsaa er andet og mere. I det Udvalg af hans Malerier, der ledsager
Mogens Gads Artikel her er ikke medtaget de almenkendte Billeder fra Lorry og Galleriet.


Mestersvenden, 1901. Tilh. Chr. Ågerup.

være raa, ond
i Hjemmet er
oftest ren. En
to samtalende

Fior et halvt Hundred Aar siden var Kvarteret ved
Lyngbyvejens Udspring endnu mere Landet end For-
stad. Derude i Haraidsgade fødtes i et lille lykke-
ligt Arbejderhjem, den 3. Februar 1883, en Dreng,
der voksede op og blev til Maleren Aksel Jørgensen, —
ham der nu fra Mars trands Bolig i Charlottenborgs smukke
Sale, skuer ud over Kongens Nytorv, hvor Menneskene
ilsomt søger at klare vor Tids Færdselsproblemer.
Et lykkeligt Arbejderhjem, siger jeg, — saadanne findes
sikkert endnu — men Arbejdsløshedens og Strejkens Da-
mokles Sværd hang ikke saa truende over en Arbejder-
familiesHoveder som i Dag,
og Socialismen havde vel
ogsaa da sine lykkelige Ung-
domsaar med Udsigt frem-
efter og opefter og ingen
nævneværdige Kampe mod
Kommunisme eller anden
-isme nedenfra, og Ordene:
“Frihed, Lighed og Broder-
skab” var mere end tomme
Klange. Et Barn, som Aksel
Jørgensen var det, har vir-
kelig oplevet en Barndom i
gylden Frihed, uden Tvang
af Fordomme og Former.
Lyngbyvejen var hans med
dens voksende Arbejder-
sværm fra de nye Fabrik-
ker og Teglværker; Opda-
gelsesrejserne foretoges ind
over Fællederne eller til Ler-
søens Jungle. Rejser, der ik-
ke var uden Spænding, naar
de skete ved Mørkets Frem-
brud, thi Junglen gemte som
bekendt et “Menneskehe-
dens Udskud”. En veritabel
Kamp mellem Lersøens Bøl-
lesværm og Teglværkssven-
skerne var et Drama i selve
Livet, der var helt ander-
ledes uforglemmeligt, end
Nutidens arrangerede To-
nefilmsdramaer er for vor
Tids Ungdom. Hvad bety-
der ikke Lugten af Støv og
Skarn, af Alkoholsdunst, af
Sved og Blod. Med alle fem
Sanser udspilede til yderste
Modtagelsesevne, saa hele
Nervesystemet sitrede der-
ved, fulgte Drengen Grup-
pernes lynsnare Bevægelser

og Dimensioner; han ser et rødt Drankerfjæs kvases ved et
Næveslag — et lynsnart Blink af en Kniv, der flænser et
Frakkeærme, en smudsig graa Skjorte farvet rød af Blod
han hører uartikulerede Skrig og hæse Raab, Lyden af
Flasker, der splintres, Skrabet i Gruset. Det er gyseligt,
hæsligt — men spændende, — saa spændende, at Drengen
mærker en ond Smag i Munden. Hele Følelseslivet er kom-
met i Ulave. Mindet om denne Tildragelse er uudsletteligt.
Men der er Sundhed og Fred for Sindet at hente paa de
grønne Marker udefter. Faderen Matthias Jørgensen var
Maskinsmed paa Aldersro Bryggeri. Men naar Høstens Tid
indtraf, drog Mand og Kone
paa Høstarbejde. Og Børne-
ne, Aksel Jørgensen har en
Søster, tumlede blandt Ne-
gene. Men Markens og Na-
turens Fænomener gikDren-
gens Øje forbi, det var Men-
neskenes Liv og Foreteelser,
der opfyldte ham, derfor
var Livet i den voksende
Forstad langt mere tillok-
kende. Og Faderens Færden
paa Bryggeriet og Haand-
værkerens hele Gøren og
Laden havde han rig Lej-
lighed til at følge paa nær-
meste Hold. I nogle af sine
bedste Ungdomstegninger
har Aksel Jørgensen fortalt
os om Haandværkeren, om
det“Lighed og Broderskab”,
der kan komme frem, især
naar det gælder Hjemmet,
og alt hvad Hjemmets er.
Kvarteret danner sit eget
Sogn, hvor alle kender hin-
anden. — Sammenholdet er
stort, og Hjælpsomheden er
uendelig. Det er paa Værk-
stedet eller i Fabrikken, at
Tonen kan
eller sjofel,
Tonen som
Tegning af
Haandværkere bærer Tek-
sten: “Nej, Kammerat, mit
Hjem, min Kone og mine
Børn dem elsker jeg, ikke
saa meget som eet sjofelt
Ord taaler jeg!”
Som et Tegn paa, hvor-
ledes selve Tildragelserne i
Naturen gaar ham forbi,

I 29