DOI Artikel:
Kragh, Johannes: Middelalder-skulptur i Visby-museet
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0279
MIDDELALDER-SKULPTUR I VISBY-MUSEET
Maleren og Billedhuggeren Johannes Kragh, der i Sommer har gjort Studier i Visby, for-
tæller her om denne Bys i Norden enestaaende Samling af Træskulpturer fra Middelalderen.
T August Maaned tog jeg til Visby for at male Ruiner
af Kirker og Ringmure. Visby er en fortryllende By,
Rosernes og Ruinernes By, som den selv ønsker at kal-
des. Ringmuren er af stor Virkning, bl. a. fordi den
Størst af Omfang som af Betydning er det vældige, mere
end legemsstore Krucifiks, hvis Cirkelglorie er ca. zl/2 Me-
ter i Diameter. Bemærkelsesværdigt ved dette Pragtarbejde
er dets Udtryksfylde. Kristus er fremstillet præget af den
ikke er alt for hen-
smuldrende, men man-
ge Steder ret grundigt
om end diskret istand-
sat. Kirkerne, elleve i
Tallet, bliver jo ogsaa
holdt, men de er alli-
gevel mere af ubetin-
get Ruin-Karakter,
hvorved Billedet bli-
ver mere af malerisk
end af arkitektonisk
Art. Jeg opgav derfor
at male disse, da det
nu engang er Arkitek-
turen, der interesserer
mig som Objekt for
Billedfremstilling af
den Art. Derimod
viste det sig, at der i
Museet fandtes en
Samling middelalder-
lig Skulptur, som sy-
nes mig ret enestaa-
ende, og der hengik
Tiden saa væsentligt
med Studier af hine
sjældne og værdifulde
Sager.
Perlen i Visbys Sam-
ling af Fortidsminder
synes altsaa Museet
at være: Visbys
Fornsal, som det
med et gammeldags
Ord kaldes.
Krucifiks. Tilhører Visbymuseet. (Akvarel, Johannes Kragh).
dybeste Resignation,
Hengivelse — ikke
passiv — men fuldt
og helt villende sin
Skæbne. Mærkelig er
Forskellen mellem Le-
gemets og Hovedets
frigjorte Plastik og de
ret konventionelt sti vt
strittende Arme. Men
Draperiet er ialtfald
sjælden godt storslaa-
et komponeret — som
Træskærerkunst staar
det hele Arbejde me-
get højt — en mærke-
lig Kraftanstrengelse
ud fra den givne tid-
lige Stil. Et andet Kru-
cifiks, meget primi-
tivt, sandsynligvis fra
det to. Aarhundrede,
er mærkelig ved sin
fuldstændig bevarede
Bemaling; som i alle
ældre Arbejder fra
Middelalderen er det
rødt og blaat, der do-
minerer. Korset er
saaledes delt i tofar-
vede Rektangler. Fi-
gurens Stil er til det
yderste primitiv, næ-
sten paa den anden Si-
de af, hvad vi forstaar
at vurdere nutildags.
Dette er maaske en Kunstners ensidige Opfattelse — saa
meget er sikkert, at den Samling af middelalderlig Skulp-
tur som her findes — Træskulptur — er ret enestaaende.
Skønt Sverrig jo nok er meget rigt i saa Henseende, — der
findes i Lund t. Eks. en forbausende Samling Krucifikser —■
saa er Visby Museet alligevel noget ganske for sig selv.
Hvad der bidrager ganske overordentlig dertil, var natur-
ligvis de gamle Rum, ligesaa middelalderlige som Tingene
selv, flere af dem, dybt beliggende under Jordens Overflade
med store grove Stenfliser, med plumpe Stentrapper og
svære Bjælkelofter, stærke Lysvirkninger fra Dagklarhed
til Mørke, med højt beliggende Vinduer prydet med gamle
Glasmalerier; saaledes er den Ramme, som er givet omkring
de gamle Skulpturer, og som stærkt fremhæver dem.
Meget tidlige er ogsaa 3 Madonnabilleder, opstillet tæt
sammen som en Trilogi; de to yderste har det fælles, at
de er fremstillede, skønt siddende, med saa korte Overben,
at de næsten virker staaende. Om det er for lettere at faa
Træ nok, eller om man har fundet dette mere decent, faar
staa hen. Alle tre har det fælles, at de rækker Underarmen
vandret frem fra lodret nedhængende Overarm, det har
formodentlig været ment som en anstandsfuldt markeret
aaben Favn, maaske tillige som en velsignende Gestus. Den
ene er saa ødelagt af Ælde, at det kun er et Rudiment,
hvor den yndefuldt bøjede Hals er det eneste Indtryk. Den
anden er yderlig stiliseret med sine mange parallelle Fol-
der regelmæssigt tegnede og udskaarne i Karakter som Bon-
destil Ornamenter. I Brystet har været indsat et rundt
155
Maleren og Billedhuggeren Johannes Kragh, der i Sommer har gjort Studier i Visby, for-
tæller her om denne Bys i Norden enestaaende Samling af Træskulpturer fra Middelalderen.
T August Maaned tog jeg til Visby for at male Ruiner
af Kirker og Ringmure. Visby er en fortryllende By,
Rosernes og Ruinernes By, som den selv ønsker at kal-
des. Ringmuren er af stor Virkning, bl. a. fordi den
Størst af Omfang som af Betydning er det vældige, mere
end legemsstore Krucifiks, hvis Cirkelglorie er ca. zl/2 Me-
ter i Diameter. Bemærkelsesværdigt ved dette Pragtarbejde
er dets Udtryksfylde. Kristus er fremstillet præget af den
ikke er alt for hen-
smuldrende, men man-
ge Steder ret grundigt
om end diskret istand-
sat. Kirkerne, elleve i
Tallet, bliver jo ogsaa
holdt, men de er alli-
gevel mere af ubetin-
get Ruin-Karakter,
hvorved Billedet bli-
ver mere af malerisk
end af arkitektonisk
Art. Jeg opgav derfor
at male disse, da det
nu engang er Arkitek-
turen, der interesserer
mig som Objekt for
Billedfremstilling af
den Art. Derimod
viste det sig, at der i
Museet fandtes en
Samling middelalder-
lig Skulptur, som sy-
nes mig ret enestaa-
ende, og der hengik
Tiden saa væsentligt
med Studier af hine
sjældne og værdifulde
Sager.
Perlen i Visbys Sam-
ling af Fortidsminder
synes altsaa Museet
at være: Visbys
Fornsal, som det
med et gammeldags
Ord kaldes.
Krucifiks. Tilhører Visbymuseet. (Akvarel, Johannes Kragh).
dybeste Resignation,
Hengivelse — ikke
passiv — men fuldt
og helt villende sin
Skæbne. Mærkelig er
Forskellen mellem Le-
gemets og Hovedets
frigjorte Plastik og de
ret konventionelt sti vt
strittende Arme. Men
Draperiet er ialtfald
sjælden godt storslaa-
et komponeret — som
Træskærerkunst staar
det hele Arbejde me-
get højt — en mærke-
lig Kraftanstrengelse
ud fra den givne tid-
lige Stil. Et andet Kru-
cifiks, meget primi-
tivt, sandsynligvis fra
det to. Aarhundrede,
er mærkelig ved sin
fuldstændig bevarede
Bemaling; som i alle
ældre Arbejder fra
Middelalderen er det
rødt og blaat, der do-
minerer. Korset er
saaledes delt i tofar-
vede Rektangler. Fi-
gurens Stil er til det
yderste primitiv, næ-
sten paa den anden Si-
de af, hvad vi forstaar
at vurdere nutildags.
Dette er maaske en Kunstners ensidige Opfattelse — saa
meget er sikkert, at den Samling af middelalderlig Skulp-
tur som her findes — Træskulptur — er ret enestaaende.
Skønt Sverrig jo nok er meget rigt i saa Henseende, — der
findes i Lund t. Eks. en forbausende Samling Krucifikser —■
saa er Visby Museet alligevel noget ganske for sig selv.
Hvad der bidrager ganske overordentlig dertil, var natur-
ligvis de gamle Rum, ligesaa middelalderlige som Tingene
selv, flere af dem, dybt beliggende under Jordens Overflade
med store grove Stenfliser, med plumpe Stentrapper og
svære Bjælkelofter, stærke Lysvirkninger fra Dagklarhed
til Mørke, med højt beliggende Vinduer prydet med gamle
Glasmalerier; saaledes er den Ramme, som er givet omkring
de gamle Skulpturer, og som stærkt fremhæver dem.
Meget tidlige er ogsaa 3 Madonnabilleder, opstillet tæt
sammen som en Trilogi; de to yderste har det fælles, at
de er fremstillede, skønt siddende, med saa korte Overben,
at de næsten virker staaende. Om det er for lettere at faa
Træ nok, eller om man har fundet dette mere decent, faar
staa hen. Alle tre har det fælles, at de rækker Underarmen
vandret frem fra lodret nedhængende Overarm, det har
formodentlig været ment som en anstandsfuldt markeret
aaben Favn, maaske tillige som en velsignende Gestus. Den
ene er saa ødelagt af Ælde, at det kun er et Rudiment,
hvor den yndefuldt bøjede Hals er det eneste Indtryk. Den
anden er yderlig stiliseret med sine mange parallelle Fol-
der regelmæssigt tegnede og udskaarne i Karakter som Bon-
destil Ornamenter. I Brystet har været indsat et rundt
155