DOI Artikel:
Gad Toennesen, Mogens: Akademiets skoleudstilling 1931
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0157
Alfred Simonsen: Forstad (Radering). Aksel Jørgensens Grafiske Skole.
Magnus: Landskab (Radering). Aksel Jørgensens Grafiske Skole.
I Anledning af de mange mere kraftige end saglig begrundede Angreb, der er ført mod Akademiet Og
dets Undervisning, har vi ladet vor Medarbejder, der selv i sin Tid har gennemgaaet Skolen, anmelde
Aarets Elevopvisning og hans Syn paa de Resultater, der er naaet, sete i Forhold til hans egen Tid.
Z Februar 1906 døde den kun 40-aarige Albert Gott-
schalk og fire Aar senere den godt ti Aar yngre Oluf
Hartmann. Jeg nævner disse to Kunstnere, fordi Ud-
viklingslinien paa Maleriets Omraade gaar fra dem —
Gottschalk ved sit naturalisti-
ske Farvesyn og Hartmann ved
sin Kompositionsevne — over
Har. Giersing (1881 — 1927)
og Jens Ad. Jerichau (1890
—1916) til vore Dages Maler-
skoler paa Akademiet.
Selv om Albert Gottschalk
i Biografier nævnes som Elev
af Krøyer og Karl Jensen, staar
han i hele sin kunstneriske For-
nemmelse f. Eks.Th e o d o r P h i-
lipsen (f. 1840) langt nærmere.
Følger vi Philipsen til Frank-
rig, det Land, hvorfra han hen-
tede sine Impulser, møder vi
den nye Retning, der faar Nav-
net Impressionismen, og
som skabtes af Edouard Ma-
net (1833 —1883) og Paul
Cézanne (1839—1906) om-
kring 1880.
Impressionismens Formaal
var bl. a. at gengive de øjeblikkelige Indtryk af Naturen saa
friske og levende og saa oprigtigt koloristiske som muligt.
Andre Kunstnere Krøyer (f. 1851), Tuxen (f. 1853) og
Frants Henningsen (f. 1850) søger ogsaa i deres Ungdom
til Frankrig, men skønt de var yngre end Philipsen, og Im-
pressionismen var naaet langt videre frem, søger de ikke
denne Skole, men Bonnat bliver deres Læremester. Leon
Joseph Florentin Bonnat var født i Bayonne 1833, han
er altsaa jævnaldrende med Manet. Bonnat var uddan-
net i Spanien af Madrazo. Bonnat besad en næsten brutal
Gaaen paa, hedder det i Biografier, og lagde Vægt paa kraf-
tige Virkninger mellem Lys og Skygge; han var ingen følsom
Kolorist, men søgte at bevare
Galleritonen over sine Billeder.
Endskønt han fulgte Traditio-
nens Veje fra David var hans
nærmeste Forbillede Ribera.
Hans Styrke var Sjæleana-
lyse. Bonnat har malet en
Række Figurkompositioner og
Portrætter.
Professorerne Otto Bache,
Frants Henningsen og Tuxen
(mine første Lærere omkring
1908) førte Akademiets Skoler
videre i den traditionelle Aand
fraEckersberg,JørgenRoed
og Vermehren og bibragte
yderligere Eleverne Bonnatske
Læresætninger, og Hovedvæg-
ten i Undervisningen lagdes
paa Tegning og Menneskeskil-
dring. Se Akademitegninger fra
denne Periode. Modellens Ho-
ved udførtes til mindste De-
tailler i Overskæg o. s. v. Der formelig maledes med Stub
og Sortkridt, der søgtes efter Lysvirkninger, og Tegningerne
udformedes med Valeurer og Mellemtoner. Først efter et
indviklet Avanceringssystem naaede Eleven til Malerskolen.
Paa Frants Henningsens Malerskole maledes efter Palet-
opskrift, hvorefter Casslerbrunt og Elfenbenssort og andre
Farver opblandedes med Zinkhvidt til Toner i Lyset, og
Overgangene og Skyggerne laceredes, d. v. s. blev strøgne
Henry Nielsen: Have (Radering). Aksel Jørgensens
Grafiske Skole.
Magnus: Landskab (Radering). Aksel Jørgensens Grafiske Skole.
I Anledning af de mange mere kraftige end saglig begrundede Angreb, der er ført mod Akademiet Og
dets Undervisning, har vi ladet vor Medarbejder, der selv i sin Tid har gennemgaaet Skolen, anmelde
Aarets Elevopvisning og hans Syn paa de Resultater, der er naaet, sete i Forhold til hans egen Tid.
Z Februar 1906 døde den kun 40-aarige Albert Gott-
schalk og fire Aar senere den godt ti Aar yngre Oluf
Hartmann. Jeg nævner disse to Kunstnere, fordi Ud-
viklingslinien paa Maleriets Omraade gaar fra dem —
Gottschalk ved sit naturalisti-
ske Farvesyn og Hartmann ved
sin Kompositionsevne — over
Har. Giersing (1881 — 1927)
og Jens Ad. Jerichau (1890
—1916) til vore Dages Maler-
skoler paa Akademiet.
Selv om Albert Gottschalk
i Biografier nævnes som Elev
af Krøyer og Karl Jensen, staar
han i hele sin kunstneriske For-
nemmelse f. Eks.Th e o d o r P h i-
lipsen (f. 1840) langt nærmere.
Følger vi Philipsen til Frank-
rig, det Land, hvorfra han hen-
tede sine Impulser, møder vi
den nye Retning, der faar Nav-
net Impressionismen, og
som skabtes af Edouard Ma-
net (1833 —1883) og Paul
Cézanne (1839—1906) om-
kring 1880.
Impressionismens Formaal
var bl. a. at gengive de øjeblikkelige Indtryk af Naturen saa
friske og levende og saa oprigtigt koloristiske som muligt.
Andre Kunstnere Krøyer (f. 1851), Tuxen (f. 1853) og
Frants Henningsen (f. 1850) søger ogsaa i deres Ungdom
til Frankrig, men skønt de var yngre end Philipsen, og Im-
pressionismen var naaet langt videre frem, søger de ikke
denne Skole, men Bonnat bliver deres Læremester. Leon
Joseph Florentin Bonnat var født i Bayonne 1833, han
er altsaa jævnaldrende med Manet. Bonnat var uddan-
net i Spanien af Madrazo. Bonnat besad en næsten brutal
Gaaen paa, hedder det i Biografier, og lagde Vægt paa kraf-
tige Virkninger mellem Lys og Skygge; han var ingen følsom
Kolorist, men søgte at bevare
Galleritonen over sine Billeder.
Endskønt han fulgte Traditio-
nens Veje fra David var hans
nærmeste Forbillede Ribera.
Hans Styrke var Sjæleana-
lyse. Bonnat har malet en
Række Figurkompositioner og
Portrætter.
Professorerne Otto Bache,
Frants Henningsen og Tuxen
(mine første Lærere omkring
1908) førte Akademiets Skoler
videre i den traditionelle Aand
fraEckersberg,JørgenRoed
og Vermehren og bibragte
yderligere Eleverne Bonnatske
Læresætninger, og Hovedvæg-
ten i Undervisningen lagdes
paa Tegning og Menneskeskil-
dring. Se Akademitegninger fra
denne Periode. Modellens Ho-
ved udførtes til mindste De-
tailler i Overskæg o. s. v. Der formelig maledes med Stub
og Sortkridt, der søgtes efter Lysvirkninger, og Tegningerne
udformedes med Valeurer og Mellemtoner. Først efter et
indviklet Avanceringssystem naaede Eleven til Malerskolen.
Paa Frants Henningsens Malerskole maledes efter Palet-
opskrift, hvorefter Casslerbrunt og Elfenbenssort og andre
Farver opblandedes med Zinkhvidt til Toner i Lyset, og
Overgangene og Skyggerne laceredes, d. v. s. blev strøgne
Henry Nielsen: Have (Radering). Aksel Jørgensens
Grafiske Skole.