DOI Artikel:
Maare, Niels: Frederiksberg slot og dets indre dekorative udsmykninger
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0326
indskrænket, henvendte han sig til den berømte svenske Ar-
kitekt Nikodemus Tessin, med hvem Christian V i anden
Anledning førte Forhandlinger og bad om Raad med Hen-
syn til et nyt Haveanlæg ved Prinsens Gaard i Forbindelse
med et nyt og mere tids-
svarende “Maison de plai-
sance” paa Toppen af den
ovenfor Prinsens Gaard
liggende Bakke, “Tullehøj”
eller “Valbybjerg”. Imid-
lertid tiltalte de udarbej-
dede Planer ikke Kron-
prinsen, Tessins Haveplan
blev kun delvis fulgt, og
Forslaget til en elegant,
men ikke videre praktisk
Havepavillon, blev ikke
benyttet. Ved en Rejse i
1791—92 til Italien havde
Kronprinsen nemlig faaet
Lejlighed til at beundre
Landets Natur og Kunst,
og det er formentlig Erin-
dringen om de italienske
Renæssancevillaer i Fras-
cati, Tivoli og andre Ste-
der i Roms Omegn, der
bevirkede, at Kronprinsen
ikke godkendte de af Tes-
sin udførte Forslag. Ud-
arbejdelsen af Haveplanen
blev overdraget Ingeniør-
kaptajn H. H. Scheel,
medens Kronprinsen lod
Ernst Brandenburg udar-
bejde Overslag til en al-
mindelig rektangulær Bygning i 2 Etager, ca. 75 Alen lang
og 24 Alen bred.
Det havde været Hensigten at lade Ernst Brandenburg
faa Bygningen i Entreprise, men da hans Tilbud blev fun-
det for dyrt, blev det bestemt, at Bygningen skulde bygges
af Kronprinsen selv, altsaa efter Regning. Murerarbejdet
blev derefter overladt Brandenburg. Den 14. Marts 1699
paabegyndtes Arbejdet, og da Kronprinsen nogle Maaneder
senere blev Konge, blev Arbejdet saaledes fremskyndet, at
Slottet, der svarer til den midterste Del af den nuværende
Hovedbygning, som nævnt i det væsentligste stod færdig
i Slutningen af 1703. Det fik da sit nuværende Navn, men
kaldtes længe “das obere
Haus”, i Modsætning til
Prinsens Gaard „das un-
tere Haus”.
Desværre findes der ikke
nogen Gengivelse af det
første Slot, men man er
dog ikke helt uden Midler
til at danne sig en Mening
om dets Udseende. I Thu-
rahs “Danske Vitruvius”
er nemlig et Billede af
Slotsgaarden, hvor man ser
det ældre Porthus, der blev
opført samtidig med det
første Slot. Stilen er den
hollandske Barok, som an-
vendtes i Chr.Vs Tid. Paa
samme Maade maa man
tænke sig det ældste Fre-
deriksberg Slot udsmyk-
ket, idet man til yderli-
gere Støtte har en Genpart
af den Kontrakt, som Byg-
mester J. C. Ernst i 1707
sluttede ved Ombygningen
og Ændringen af Slottet.
Det fremgaar heraf, at
Bygningen ved begge En-
der havde fremspringende
Fløje, ligesom paa det se-
nere Slot, og at Midter-
partiet desuden sprang noget frem. løvrigt var Bygningen
forsynet med 6 “Giebel”, Kvistgavle, prydede med Billed-
huggerarbejde. Bygningen var yderligere udsmykket med
Pilastre, hvis Baser og Kapitæler var af Gotlandsk Sten.
Paa Sydsiden var der i hver Etage to “Gallerier”, smalle,
korridoragtige Værelser. I Stueetagen var Gallerierne luk-
kede, medens de var aabne i øverste Etage. Den midterste
Del af Bygningen har, formentlig ligesom paa det senere
Detail af Stuk i Riddersalen, Gamp. Bellasio.
Detail af Stuk i Riddersalen, Gamp. Bellasio.
I78
kitekt Nikodemus Tessin, med hvem Christian V i anden
Anledning førte Forhandlinger og bad om Raad med Hen-
syn til et nyt Haveanlæg ved Prinsens Gaard i Forbindelse
med et nyt og mere tids-
svarende “Maison de plai-
sance” paa Toppen af den
ovenfor Prinsens Gaard
liggende Bakke, “Tullehøj”
eller “Valbybjerg”. Imid-
lertid tiltalte de udarbej-
dede Planer ikke Kron-
prinsen, Tessins Haveplan
blev kun delvis fulgt, og
Forslaget til en elegant,
men ikke videre praktisk
Havepavillon, blev ikke
benyttet. Ved en Rejse i
1791—92 til Italien havde
Kronprinsen nemlig faaet
Lejlighed til at beundre
Landets Natur og Kunst,
og det er formentlig Erin-
dringen om de italienske
Renæssancevillaer i Fras-
cati, Tivoli og andre Ste-
der i Roms Omegn, der
bevirkede, at Kronprinsen
ikke godkendte de af Tes-
sin udførte Forslag. Ud-
arbejdelsen af Haveplanen
blev overdraget Ingeniør-
kaptajn H. H. Scheel,
medens Kronprinsen lod
Ernst Brandenburg udar-
bejde Overslag til en al-
mindelig rektangulær Bygning i 2 Etager, ca. 75 Alen lang
og 24 Alen bred.
Det havde været Hensigten at lade Ernst Brandenburg
faa Bygningen i Entreprise, men da hans Tilbud blev fun-
det for dyrt, blev det bestemt, at Bygningen skulde bygges
af Kronprinsen selv, altsaa efter Regning. Murerarbejdet
blev derefter overladt Brandenburg. Den 14. Marts 1699
paabegyndtes Arbejdet, og da Kronprinsen nogle Maaneder
senere blev Konge, blev Arbejdet saaledes fremskyndet, at
Slottet, der svarer til den midterste Del af den nuværende
Hovedbygning, som nævnt i det væsentligste stod færdig
i Slutningen af 1703. Det fik da sit nuværende Navn, men
kaldtes længe “das obere
Haus”, i Modsætning til
Prinsens Gaard „das un-
tere Haus”.
Desværre findes der ikke
nogen Gengivelse af det
første Slot, men man er
dog ikke helt uden Midler
til at danne sig en Mening
om dets Udseende. I Thu-
rahs “Danske Vitruvius”
er nemlig et Billede af
Slotsgaarden, hvor man ser
det ældre Porthus, der blev
opført samtidig med det
første Slot. Stilen er den
hollandske Barok, som an-
vendtes i Chr.Vs Tid. Paa
samme Maade maa man
tænke sig det ældste Fre-
deriksberg Slot udsmyk-
ket, idet man til yderli-
gere Støtte har en Genpart
af den Kontrakt, som Byg-
mester J. C. Ernst i 1707
sluttede ved Ombygningen
og Ændringen af Slottet.
Det fremgaar heraf, at
Bygningen ved begge En-
der havde fremspringende
Fløje, ligesom paa det se-
nere Slot, og at Midter-
partiet desuden sprang noget frem. løvrigt var Bygningen
forsynet med 6 “Giebel”, Kvistgavle, prydede med Billed-
huggerarbejde. Bygningen var yderligere udsmykket med
Pilastre, hvis Baser og Kapitæler var af Gotlandsk Sten.
Paa Sydsiden var der i hver Etage to “Gallerier”, smalle,
korridoragtige Værelser. I Stueetagen var Gallerierne luk-
kede, medens de var aabne i øverste Etage. Den midterste
Del af Bygningen har, formentlig ligesom paa det senere
Detail af Stuk i Riddersalen, Gamp. Bellasio.
Detail af Stuk i Riddersalen, Gamp. Bellasio.
I78