Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

Bronceskaal og Tegning.

rigt forarbejdede Klædebon holdt Hæsligheden, Aandløs-
heden og Skaberiet sit Indtog paa vore Kunstudstillinger.
Side om Side med Skulptur og Malerkunst opstilledes skikke-
ligt Blikkenslagerarbejde og W. C.’er. Ideen var ingenlunde
daarlig. Disse harmløse Ting var virkeligt noget af det bedste
paa Udstillingen. Fra demokratisk blev Kunsten plebejisk
til Fryd for socialt-forvirrede Kunstskribenter, der rodede
sig dybere og dybere ind i haabløse Forsøg paa at samle
Menigmands Interesse om en Kunst, hvis Maal var reduceret
til en Smule letbenet Dekoration. Det var omtrent haabløst
for den enkelte Kunstner at hæve sin Røst mod hele denne
ofte talentfulde Frækhed. Udviklingen støttedes af Kunst-
nerne ved deres Arbejder, af en næsten eenstemmig Kritik,
og af en Presse, der havde et skarpt journalistisk Blik for
Grimhedens midlertidige Reklameværdi i Kunsten. Dog
fandtes der rundt omkring i Krogene adskillige Kunstnere
af Værdi, der nægtede at tage Del i dette Forræderi mod
Kunstens almenmenneskelige Ide. Blandt disse ensomme
Klerke vil Just Andersens Navn blive staaende som et af de
betydeligste. Efter at have rustet i Stilhed trak han Sværdet
og slog et sejrrigt Slag for den foragtede, letfattelige Skøn-
hed, den længst forglemte rene og ædle Menneskelighed i
Kunsten. Hans hele Liv og Kunst staar i Eventyrets og
Romantikkens Tegn. Født paa Grønland modtog han som
Barn voldsomme Indtryk af den storladne, farvepragtfulde

Broncevaser og Figurstudie.


Natur, det primitive Folkefærds farefulde Liv og hele
mystisk-religiøse, fantasimættede Ide- og Følelsesverden.
Det fortælles, at Just Andersen engang som Dreng under et
Uvejr savnedes i Forældrehjemmet. Efter nogen Søgen fandtes
den 8-aarige Purk i et Udhus foran et lille Kikhul, der vendte
ud mod Klipperne og det oprørte Hav, stampende med
Fødderne og syngende i vilden Sky omkap med Bølgernes
Buldren og Stormens Hylen. Denne barnligt-fyrige Krigs-
sang til Naturens og Elementernes Pris var maaske det første
ubehjælpsomme Udslag af hans kunstneriske Skabertrang.
Der skulde mange Aars utrætteligt, energisk Arbejde, aldrig
hvilende Studium af hvad der kunstnerisk og menneskeligt
kunde bringe ham frelst fra Sammenstødet med Civilisatio-
nen, aldrig svigtende Mod og Udholdenhed overfor Skuffelser
og Ydmygelser af kunstnerisk og økonomisk Art, før den
utøjlede grønlandske Solosang kunde genopstaa i den store,
rigt nuancerede og fuldtonende Symfoni, som det lydhøre
Øre hørte klinge gennem de ca. 400 Arbejder, Just Andersen
for nylig havde samlet til Udstilling i Kunstindustrimuseet.
Kunstneren, der i Mellemtiden var blevet 46 Aar, staar nu
som Leder af en af vore mest ansete Virksomheder og er til-
lige i Forbindelse med Guldsmeds-Aktiebolaget i Stockholm,
hvis Direktør, Josef Aner, tidligt viste Forstaaelse af Just
Andersens fremragende Evner, Storeksportør af Kunstgen-
stande, der overalt har skaffet ham et anset Navn og